Protester mod Nuuks nye lufthavn

Mens de sidste detaljer i milliard-kontrakten på udvidelsen af lufthavnen i Nuuk er ved at blive forhandlet på plads, er der forsat protester fra indbyggere i Nuuk. NGO’en Angisunnguaq Qujanaq kalder i Tamanut de konkrete udvidelser af lufthavnene i Nuuk og Illulissat for en national katastrofe.

Plakater som led i protesten mod lufthavnsbyggeri midt i Nuuk

Sagen handler både om den fremtidige økonomiske udvikling i Grønland, om at leve i Nuuk. Og om som by at blive ofret i stormagtspolitik.

I en by skal der bygges boliger – ikke lufthavne, det er et vigtig argument i modstanden mod projektet. Der mangler boliger i Nuuk, ikke mindst sunde lejeboliger, der er til at betale. Og i udviklingsplanerne for Nuuk satses der på at øge indbyggertallet med over en tredjedel til 30.000 i 2030. Alligevel placeres lufthavnen midt i byen på et af de få arealer, hvor der kunne bygges boliger og en hel bydel.

Udvidelsen af lufthavnen er allerede forældet inden milliardbyggeriet går i gang og kan tages i brug om 4 år. I følge Angisunnguaq Qujanaq (AQ) lever den ikke op til nye krav til lufthavne. Landingsbanen vil i al fremtid begrænses af ikke at kunne forlænges udover de 2.200 meter. Placeringen nær de høje fjelde betyder turbulens og såkaldt wind shear, der sammen med morgentågen i sommermånederne vanskeliggør teletrafikken og flysikkerheden.
Alt dette kunne undgås ved en alternativ placering på øen Angisunnguaq, hvor der også vil kunne placeres en transithavn i forbindelse med åbningen af Nord-Vestpassagen.

– Vi har brug for politiske løsninger for landets fremtid. Det kræver ok visioner for det samfund, vi skal have med rent miljø og bæredygtige løsninger, udtaler talsmanden for AQ, Christian Jerimiassen til Tamanut.

Processen omkring lufthavnsbyggeriet har i høj grad kørt for lukkede døre og AQ har oplevet, hvordan systemet bare lukker sig om sig selv og ikke mindst ansatte i Air Greenland har fået mundkurv på.

Allerede nu er der travlhed ved håndvasken fra officiel side for at fralægge sig ansvaret for beslutningen. Luftfart hører under dansk lovgivning og det danske Trafik, Bygge – og Boligministerium. Bystyret i Nuuk henviser til ministeriets ansvar, der henviser til Grønlands Selvstyre med Kim Kielsen i spidsen.

Her på KPnet har vi tidligere skrevet om, hvordan forhenværende statsminister Lars Løkke gjorde det klart under sit besøg i Grønland, at lufthavne var et sikkerhedsspørgsmål for den danske stat.
Om en måned mødes USA’s præsident Trump med både Selvstyre formanden Kim Kielsen og statsminister Mette Frederiksen for at få sat spørgsmålet om USA’s og NATO kontrol over grønlandske lufthavne helt på plads.
USA ønsker at den nuværende civile storlufthavn i Kangerlussuaq, der skal lukkes ned, i stedet omdannes til USA militærbase, ligesom de ønsker mere kontrol på Sydgrønland og lufthavnen der.

Forrige år fik daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen på USA’s opdrag afværget af det blev et kinesisk selskab der vandt udbuddet af den største udbygning af Grønlands infrastruktur. Dels smed Løkke det sikkerhedspolitisk overmagtskort, og dels gjorde han den danske stat til medejer i lufthavnsprojektet ved at skyde 700 mill. kr. kontant og 450 mill. kr. i lån i projektet.