EU-monopolernes Union sætter kursen mod EU staten

Kursen er lagt uanset hvilke galionsfigurer der sættes i spidsen for monopolernes EU. Uanset hvem der i sidste ende bliver udpeget som EU’s nye øverste embedsfolk, så er den politiske kurs for de kommende fem år udstukket. Al palaveren er dybest set blot skindemokratisk teater, der skal bruges til at dække over det der virkelig foregår.
På topmødet blev man enige om dokumentet ”New Strategic Agenda 2019-2024”, der ridser nogle overordnede politiske retninger op for EU’s udvikling til en stat med fælles politik og udbygning med militær, klar til nye imperialistiske “udfordringer”.

På torsdagens EU topmøde fik man vedtaget et arbejdsprogram for den næste femårs periode. Til gengæld kunne man ikke blive enige om at pege på en fælles kandidat som næste præsident for EU-kommissionen og de andre topposter.

De politiske magtkampe mellem EU’s medlemslande og institutioner og de største politiske fraktioner brød ud i fuldt flor på torsdagens EU topmøde. Ingen af de kandidater der har stillet sig klar som spidskandidater, til formandsposten i Kommissionen, kunne opnå et flertal blandt medlemslandene, og kandidaterne der repræsenterer forskellige politiske fløje nægtede at pege på en konsensuskandidat mellem dem selv. De danske politikeres forhåbninger om Margrethe Vestager som præsident var i forvejen ikke særligt realistiske, men risikoen er efterhånden forsvindende lille.

Det nyvalgte EU-parlament samles først den 2. juli, men Antonio Tajani, den afgående formand for parlamentet gav udtryk for at spidskandidaterne repræsenterede de største politiske grupper som de så ud før valget til EU-parlamentet. Hvilket har afskåret det nyvalgte parlament fra medindflydelse på hvem der var stillet op. Regeringscheferne fra medlemslandene vil på den anden side ikke opgive deres ret til at udpege en kandidat, som EU-parlamentet så efterfølgende skal godkende. De har nu givet Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, en uge til at finde nogle nye kandidater, som der kan stemmes om.
Den komplicerede spidskandidat øvelse mellem de politiske fraktioner og EU-institutioner åbner op for at næste traktatændring vil indeholde direkte valg til posten som formand for kommissionen, en ”rigtig valgt” præsident for EU-staten er et af føderalisternes højeste ønsker.

Kursen er lagt uanset galionsfiguren

Uanset hvem der i sidste ende bliver udpeget som EU’s øverste embedsfolk, så er den politiske kurs for de kommende fem år udstukket. Al palaveren er dybest set blot skindemokratisk teater, der skal bruges til at dække over det der virkelig foregår. På topmødet blev man enige om dokumentet ”New Strategic Agenda 2019-2024”, der ridser nogle overordnede politiske retninger op.

Planen omtaler konsekvent EU som en de facto stat, f.eks. bruges udtrykket ”vores territorie” til at beskrive medlemslandene. Danmark indgår altså nu i EU’s territorium, de ydre grænser for territoriet er EU’s ydre grænser. ”Vores kultur, værdier og identitet” er EU’s forestillinger om at omskrive medlemslandenes historie til en historie der går tilbage til Romerriget. I det mere konkrete er der ikke så meget nyt, men det understreges gang på gang, at EU vil bestemme over stort set alt, og det handler både om retsstatsprincipper, økonomi, socialpolitik og pensions-, udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Dokumentet skal blot ses som et første led i en acceleration af EU’s stormagtsambitioner, og der vil hurtigt komme flere konkrete forslag til ny lovgivning – og danske politikere vil stå på spring for at komme med ombord.

——————–

Her er et længere sammendrag af EU strategien 2019 – 2024, i en let forkortet udgave. Rækkefølge er som det står i dokumentet:

– Retsstatsprincippet skal overholdes fuldt ud af alle medlemsstaterne og EU.

– Effektiv kontrol ved de ydre grænser er en absolut forudsætning for at garantere sikkerhed, opretholde lov og orden og sikre, at EU’s politikker fungerer korrekt.

– Der skal opnås konsensus om flygtninge- og immigrationspolitik.

– EU vil tage de nødvendige skridt for at sikre, at Schengen samarbejdet fungerer korrekt.

– EU skal beskytte vores samfund mod ondsindede cyberaktiviteter, hybride trusler og desinformation fra fjendtligsindede statslige og ikke-statslige aktører. Imødegåelse af sådanne trusler kræver en samlet tilgang med mere samarbejde, mere samordning, flere ressourcer og større teknologisk kapacitet.

– Da teknologiske, sikkerhedsmæssige og bæredygtighedsmæssige udfordringer omdanner det globale landskab, må EU forny grundlaget for langsigtet bæredygtig og inklusiv vækst og styrke samhørigheden i EU. Dette kræver opnåelse af opadgående konvergens i vores økonomier og håndtering af de demografiske udfordringer.

– Uddybe Den Økonomiske og Monetære Union i alle dens dimensioner, fuldføre bank- og kapitalmarkedsunionen og styrke euroens internationale rolle.

– Uddybning og styrkelse af det indre marked og dets fire friheder, udformning af en industripolitik, som er egnet til fremtiden, håndtering af den digitale revolution og sikring af en fair og effektiv beskatning.

– Det indre marked i alle dets dimensioner er et hovedaktiv. EU har ikke råd til at underudnytte potentialet i et marked med en halv milliard mennesker, især på tjenesteydelsesområdet. Vanskeligheder på kort sigt kan ikke påberåbes som et argument mod en langsigtet strategi, som er dristig, altomfattende og fremadskuende. Dette skal gå hånd i hånd med en mere assertiv, omfattende og samordnet industripolitik. EU har behov for begge dele, og det skal gå hurtigt.

– EU arbejder med alle aspekter af den digitale revolution og kunstig intelligens: infrastruktur, konnektivitet, tjenester, data, regulering og investeringer. Dette skal ledsages af udvikling af tjenesteydelsesøkonomien og integration af digitale tjenester.

– EU vil øge investeringerne i uddannelse, fremme iværksætteri og innovation og styrke forskningsindsatsen, navnlig ved at gøre noget ved fragmenteringen af forskning, udvikling og innovation i Europa. Investeringer i vores fremtid indebærer også at tilskynde til og støtte offentlige og private investeringer, herunder i infrastruktur, for at finansiere væksten i vores økonomi og vores virksomheder.

– EU vil sikre fair konkurrence i EU og på den globale scene, fremme markedsadgang, bekæmpe sikkerhedsrisici fra tredjelande og sikre vores strategiske forsyningskæder. EU vil fortsat ajourføre vores europæiske konkurrenceregler i henhold til den nye teknologiske udvikling og udviklingen på det globale marked.

– Klimaomstillingen vil give EU en reel mulighed for at modernisere og samtidig blive en global leder i en grøn økonomi. Vores politikker bør være i overensstemmelse med Paris aftalen. EU kan ikke være den eneste, der handler: Alle lande bør gøre fremskridt og intensivere deres klimaindsats.

– EU vil sikre et integreret, sammenkoblet og velfungerende europæisk energimarked, der tilvejebringer bæredygtig, sikker og økonomisk overkommelig energi, under fuld hensyntagen til medlemsstaternes ret til selv at bestemme deres energimiks. EU vil fremskynde omstillingen til vedvarende energi, øge energieffektiviteten, mindske afhængigheden af eksterne kilder, diversificere sine forsyninger og investere i løsninger for fremtidens mobilitet.

– EU skal bestemme standarder for miljøet i vores byer og landområder, forbedre kvaliteten af vores luft og vand og fremme bæredygtigt landbrug, som er af afgørende betydning for at garantere fødevaresikkerhed og fremme kvalitetsproduktion. EU vil føre an i bestræbelserne på at bekæmpe tabet af biodiversitet og bevare økosystemerne, herunder havene.

– Den europæiske søjle for sociale rettigheder bør gennemføres på EU- og medlemsstatsplan. Uligheder, som især berører unge, udgør en stor politisk, social og økonomisk risiko. Generations-, territorie- og uddannelsesskel er i udvikling, og nye former for eksklusion er ved at opstå.

– Passende social beskyttelse, inklusive arbejdsmarkeder og fremme af samhørighed – ligesom et højt niveau for forbrugerbeskyttelse og fødevarestandarder og god adgang til sundhedsydelser.

– EU vil investere i kultur og vores kulturarv, som står i centrum for vores europæiske identitet.
Fremme af Europas interesser og værdier i verden

– EU vil øge sin evne til at handle på egen hånd for at varetage sine interesser, værne om sine værdier og livsstil og bidrage til at udforme den globale fremtid.

– EU vil fortsat være en drivkraft for multilateralisme og den globale regelbaserede internationale orden og sikre åbenhed og retfærdighed og de nødvendige reformer. Det vil støtte FN og centrale multilaterale organisationer.

– EU vil anvende sin indflydelse til at føre an i håndteringen af de globale udfordringer ved at vise vejen frem i kampen mod klimaændringer, fremme bæredygtig udvikling, gennemføre 2030-dagsordenen og samarbejde med partnerlande om migration.

– EU vil fremme sin egen enestående samarbejdsmodel som inspiration for andre. Det vil fastholde det europæiske perspektiv for europæiske stater, der er i stand til og villige til at tiltræde. Det vil føre en ambitiøs naboskabspolitik. Det vil udvikle et omfattende partnerskab med Afrika. Sammen med globale partnere, som deler vores værdier, vil EU vedblive med at arbejde for global fred og stabilitet og med at fremme demokrati og menneskerettigheder.

– Men EU må være mere assertivt og effektivt for bedre at kunne forsvare sine interesser og værdier og bidrage til at præge det nye globale miljø. Dette kræver, at EU er mere forenet i de holdninger, som EU indtager, og mere målbevidst og effektivt, når EU øver vores indflydelse. Det betyder også, at der skal stilles flere ressourcer til rådighed, og at de ressourcer, som EU allerede har til rådighed, skal anvendes bedre. Og det betyder, at der skal gives klarere prioritet til europæiske økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige interesser, og at alle politikker skal udnyttes med henblik herpå.

– EU’s fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik skal blive mere responsive og aktive og være bedre knyttet til de andre områder inden for eksterne forbindelser. EU må desuden tage et større ansvar for sin egen sikkerhed og sit eget forsvar, navnlig ved at øge forsvarsinvesteringerne, kapacitetsudviklingen og det operative beredskab. Det vil samarbejde tæt med NATO under fuld overholdelse af de principper, der er fastsat i traktaterne og af Det Europæiske Råd, herunder principperne om inklusivitet, gensidighed og EU’s beslutningsautonomi.

– Forbindelser med strategiske partnere, herunder vores transatlantiske partnere, og nye magter skal være en hovedbestanddel i en solid udenrigspolitik. Med henblik herpå skal der være langt større synergi mellem EU og de bilaterale niveauer. EU kan kun engagere sig med andre verdensmagter på lige fod, hvis det undgår en opdelt tilgang og fremstår samlet, bakket op af EU’s og medlemsstaternes ressourcer.

– EU skal give sig selv midler, der svarer til dets ambitioner og er tilstrækkelige til, at det kan nå sine mål og gennemføre sine politikker.

– Denne strategiske dagsorden er første skridt i en proces, som institutionerne og medlemsstaterne vil videreføre. Det Europæiske Råd vil nøje følge gennemførelsen af disse prioriteter og vil om nødvendigt fastlægge yderligere generelle politiske retningslinjer og prioriteter.

Vedtaget på EU topmødet den 20 juni 2019

Se det fulde dokument her:
EN NY STRATEGISK DAGSORDEN 2019 – 2024