1. maj 2019: Kun en kæmpende arbejderklasse kan skabe forandring

TALE 1. MAJ 2019 V. DORTE GRENAA, APK

Ansatte i transportsektoren – buschauffører, togpersonale, piloter har strejket og aktioneret for at stoppe det ræs mod bunden, der kører omkring arbejdstid, løn- og arbejdsforhold. Det samme har de gjort i Sverige og Norge, ja i store dele af EU.

EU’s nyliberale arbejdsmarkedspolitik og direktiver skal styrke arbejdsgivernes hellige konkurrenceevne. Men hvad sker der? Det er arbejderne og de ansatte, der kastes ud i en nådesløs konkurrence om at være mest fleksibel, de billigste, yde mest per time. Det er det EU’s frie konkurrence handler om – profit til monopoler – uanset menneskelige omkostninger og konsekvenser for miljøet. EU kan hverken gøres rødt, grønt eller regnbuefarvet. Vi skal sige det ligeud som det er – det er arbejdsgivernes, monopolernes, krigsmagernes og bureaukraternes EU. Og vi skal ud af EU – helt ud af EU.

Kun en kæmpende arbejderklasse kan skabe forandringer.

Det ved magtens elite godt. De ser det ulmer overalt. Tilliden til systemet og dets politikere krakeler. Så de trækker kortet med ekstrem fremmedhad, nationalisme og den stærke mand til at skabe ro og orden.

En orden der betyder at nazister og fascistiske bogafbrændere får lov at provokere i gaderne under politibeskyttelse i ytringsfrihedens navn. Mens offentligt ansatte ikke må vise deres utilfredshed. Selv et lille badge eller opslag på facebook går arbejdsgiverne efter at forbyde. Ytringsfrihed er ikke en arbejderret, hvis den tages i brug mod systemet. Og en ro der betyder at gymnasieelever ikke engang må bue af den minister, der forringer deres uddannelser. Ro og orden.

Mange steder i EU træder anti-blokade, anti-demonstrations- og anti strejkelove i kraft. I dag på 1. maj demonstreres der i Sverige mod den svenske regeringens lovforslag om at forbyde strejkeretten.

Lige nu lover både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, at de vil lette på den groteske reform om stigende pensionsalder. Altså måske, engang, efter 2040, for nogle ganske få. Der så naturligvis skal straffes med lavere pension, fordi de er nedslidte. En stram gang valgflæsk.

Hvis politikerne, arbejdsgiverne og fagtoppen virkelig bekymrede sig om nedslidning før pensionsalderen, hvorfor vil de så ikke helt afskaffe den vanvittige lov, der får pensionsalderen til at stige og stige? Hvorfor har de så afskaffet efterlønnen? Hvorfor så reformerne der gør sygeperioder til et økonomisk- og kontrolhelvede? Hvorfor så endeløse uværdige arbejdsprøvninger og 225 timers regler for at kunne få de ydelser man har krav på?

Hvorfor? Fordi det ikke er os de bekymrer sig om. Det der bekymrer dem er virksomhedernes overskud og aktiekurser – og deres egne stemmetal til politisk magt. Lars Løkkes og Mette Frederiksens luftige ændringer svarer til at sætte plaster på en brækket ryg. Hele mit liv har jeg hørt sangen om, at hvis det bare går virksomhederne og konkurrenceevnen godt, så kommer det også til at gå os andre godt. Men det er det modsatte der sker. Uligheden bare vokser.

APK opstiller 12 konkrete krav i sin politiske platform ”Slut med arbejdsgiverpolitik – de rige skal betale”. Vi siger bl.a.:

Udplyndringen af den offentlige velfærdssektor skal stoppes. Der skal ansættes varme hænder nok til at opfylde befolkningens behov i stedet for budget diktater. Ikke flere nedskæringer. De sociale, omsorgs-, sundheds- og uddannelses områder skal tilføres penge og ansatte. Stop udliciteringer og privatisering af offentlige værdier og arbejdspladser.

Nedsæt arbejdstiden til 30 timer – 6 dage om ugen, men fuld lønkompensation og uden øget arbejdstempo. Mindre nedslidning kræver mindre arbejdstid og stress. Arbejdstiden skal ned, ret til fuldtidsjob på normale vilkår og stop for fleksibilitet på arbejdsgiver vilkår.

Mindstelønnen skal hæves, lavtlønsområderne skal have et generet lønløft i kroner og øre. Kvinder skal selvfølgelig have reel ligeløn og fuld anerkendelse for faglighed i kvindefagene.

Flere arbejdspladser i Danmark – stop udlicitering til EU koncerner og social dumping. Ansat arbejdsløse i reelle job. Stop fyringer og afskaffelse af ansatte på skoler, hospitaler, rengøring og omsorg.

Skrot fattigdomsreformerne. De skal erstattes af nye dagpenge- kontanthjælps- førtidspensionslove, der fremfor at skabe fattigdom sik lige sociale rettigheder for alle med behov. De sociale ydelser, folkepension og SU skal sættes op. Væk med jobcenter tyranni og væk med gratis tvangsarbejde til arbejdsgiverne.

Sæt pensionsalderen ned til 65 år for alle.

Vi rejser også krav på uddannelsesområdet, bolig- og miljø området. Krav om stop for dansk krigsdeltagelse og at Danmark skal ud af den imperialistiske krigsalliance NATO. At de milliarder af kroner der i dag går til krige, oprustning og militarisering i stedet bruges på befolkningens velfærd.

1. maj handler om solidaritet. Om arbejderklassens internationale solidaritet mod imperialismens udbytning og undertrykkelse overalt hvor folk kæmper for frihed, fred og social forandring.
Helt aktuel er solidariteten med Venezuelas folk, der trues af USA-imperialismens kupforsøg.

Jeg blev for nyligt spurgt, hvad den kommunistiske ml-bevægelses mærkesag var tilbage i 80’erne? Det var dengang  – og det er i dag – kampen for en revolution, der kan afskaffe kapitalismen og alle dens dårligdomme. En revolution kan skabe en radikal forandring, hvor arbejderklassen har den reelle magt til at skabe socialismen.

Vi står overfor et valg. Og her tænker jeg ikke på valget mellem rød og blå blok til folketingsvalget, hvor APK opfordrer til at stemme blankt, fordi der ikke er reelle alternativer. Vi står overfor et valg om, hvordan vi vil skabe og sikre end bedre fremtid.

Vi vil ikke bøje nakken overfor den udvikling der kører på fuld hammer. Vi vælge en revolutionær vej, hvor vi styrker og opbygger en bred kæmpende bevægelse. Det er det der kommer til at afgøre fremtiden. Det er vores tid nu.

Se grundlag og programmer for 1. maj
Slut med arbejdsgiverpolitik – De rige skal betale: Mød det kæmpende Danmark 1. maj

Læs APKs 1. majavis i pdf her