Udsendelsen 16. februar 2019
I første del af udsendelsen taler vi lidt om hvor Danmarks uddannelsespolitik er på vej hen. Første spørgsmål er om man i dag har indsnævret og forkortet uddannelserne i en sådan grad, at man ikke længere kan nøjes med en uddannelse, altså om jagten på at få de studerende hurtigere og hurtigere igennem systemet er endt med så snævre uddannelser at de kun kan bruges til et bestemt job i en bestemt virksomhed. Og med det samme at udviklingen skifter og den ene eller anden teknologi bliver skiftet ud, så kan man ikke længere falde tilbage på en bred faglig ballast, men skal starte forfra på en helt ny uddannelse.
Det er allerede sådan at mange indenfor faglærte uddannelser bliver nødt til at forsøge sig med skolebænken igen, fordi folk må søge væk fra de praktiske fag, og over i undervisning, ingeniørstudier, eller andet der ikke er fysisk nedslidende.
Vi tænker at en god, og fagligt bred grunduddannelse skal være et ret for alle, der skal hverken være et økonomisk eller karaktermæssigt forhindringsløb for at blive sygeplejeske eller murer, men det er også fornuftigt at gennemtænke en mere sammenhængende uddannelsesstruktur, med mulighed for løbende overbygninger og specialer. Der vil være et stigende antal jobs og faggrupper der forsvinder i fremtiden.
Andet spørgsmål er om endemålet er en uddannelse, der er uden lærere og uden skoler i det hele taget. Fordi de årlige ”omprioriteringsbidrag” der betyder nedskæringer på 2 procent, i praksis betyder flere elever og færre undervisere. Og samtidig en udbredt brug af ”gør det selv” undervisning, hvor man oplever at undervisningslektioner blot er erstattet af lektier.
Det er umuligt at få magthaverne til at fortæller hvornår denne tendens vil stoppe, hvornår er elevtallet stort nok pr. lærer? Og derfor kan man antage at den fuldautomatiske underviser må være den drøm der står for enden af katederet i politikernes visioner. Men er denne ide overhovedet fornuftig, er det den type skoler de selv vil sende deres egne børn til?
Det fundamentale problem med denne tendens er at man ikke ser på hele mennesket, men blot arbejdskraft, og fremmer en zombi ungdom, der ikke udvikler selvstændige tanker. En undervisning der alene består af at løse opgaver på en computer vil i sidste ende ikke flytte et samfund fremad, men blot være en gentagelse.
Undervisning skal ikke være en repetitionskunst, som religiøse doktriner og remser der blot skal huskes. Selve det at lære noget sker i et samspil mellem mennesker, hvor målet er at flytte sig selv og hinanden sammen til en højere forståelse af et stofområde. Det er i dialogen og afprøvningen af synspunkter, at man som elev vil udvikle en forståelse af de begrænsninger en snæver tilgang til verden har.
Og det er en lærer i kød og blod, der kan forstå hvornår et barn eller unge mennesker har brug for at tale om noget helt andet end skolearbejdet.
Det sidste spørgsmål er om der overhovedet er en mulighed for at ændre det eksisterende uddannelsessystem uden at ændre samfundet. Mens det er nemt at forestille sig hvordan undervisning og pædagogiske tilgange kan ændres til det bedre, har alle forsøg på at sikre løn til tilstrækkelig forberedelse, og et minimum af rigtige undervisningstimer og en begrænsning af antal børn pr. uddannet pædagog, osv.været som at slå panden mod muren.
Der er hverken i skolen, i de faglige uddannelser, eller i de mange videregående uddannelser, lykkedes en at ændre på at kapitalismens markedslogik dominerer mere og mere. Derfor må kampen om retten til gode uddannelser for alle, være tæt forbundet med at ændre hele samfundet.
Pete Seeger 100 år
I år fylder den amerikanske folkesange Pete Seeger (1919 – 2014) 100 år, han skrev bl.a. ”Where Have All the Flowers Gone”, det senere blev oversat til tysk og er genindspillet af Marlene Dietrich.
Film omtale
I sidste del af udsendelsen taler vi om to meget forskelige film vi har set i denne uge.
Den ene er en film er Journal 64, baseret på Jussi Adler-Olsens krimi, der netop er udkommet på DVD. Historien bygger på delvist rigtige begivenheder fra Kvindeanstalten på Sprogø, og viser på en udmærket måde hvilket pseudovidenskabeligt syn på race og køn der lå til grund for tvangssteriliseringer og interneringen af mennesker i nyere Danmarks historie. Tanker der stadig huserer i moderne genteknologi.
Den anden film er Alita, en fremtidsfilm om en tid hvor man kan skifte ben og arme ud med robotdele og blive en stærkere udgave af sig selv. Det er instruktøren James Cameron der står bag projektet, og der er brugt meget tid på at få grafikken til at fungere, så man næsten ikke kan se at hovedpersonen er animeret. Desværre er de grundlæggende ideer i filmen, som i mange andre af disse års Science Fiktion, ikke så forskelige fra Mary Shelleys, der altså skrev en af litteraturens allerførste Science Fiktion historier med Frankenstein for 200 år siden.
De forestiller sig ikke en revolution og en socialistisk fremtid for menneskeheden. Det er udenfor de store forlags og filmstudiers fatteevne.
Læs også: Skoleforlig Et skridt frem – to tilbage
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
