Interview med Ana Azaria, forkvinde for den franske kvindeorganisation Femmes Egalité i anledning af deres besøg i Danmark.
Ana Azaria taler på Kvinder i Kamps møde i Odense
Sp: Hvordan hænger kvindekamp overhovedet sammen med “De Gule Vestes” protestbevægelse?
Svar: De gule veste rejser krav om forhøjelse af mindstelønnen. Hvem er det, der arbejder på mindsteløn og under den med deltidsjob? Langt de fleste er kvinder.
De Gule Veste rejser krav om lavere skat på pension og højere pension. Hvem er det, der får de laveste pensioner. Kvinder får 40 pct. mindre i pension. Fordi de får lavere løn og færre arbejdstimer.
De Gule Veste rejser kravet om ‘Væk med momsen’ på almindelige fødevarer. Hvem udgør flertallet af de enlige forsørgere, dem i arbejde men under fattigdomsgrænsen, dem på kontanthjælp, dem der kæmper med at få husholdningspengene til at slå til sidst på måneden. Det er kvinderne.
De Gule Veste rejste krav om at fjerne de øgede grønne afgifter på diesel. Hvem er det, der skal kører børnene lang vej i skole, fordi skolen i lokalområdet er lukket. Hvem er det, der skal køre bedsteforældre lang vej til undersøgelser på hospital, forbi det lokale hospital er lukket? Hvem skal kører langt forbi posthuset er lukket, apoteket er lukket. Det er først og fremmest kvinder. Hvem skal køre langt til jobbet, når virksomheder flyttes, bus-og toglinjer nedlægges. Det skal kvinder.
Derfor er der rigtig mange kvinder, der deltager i de sociale protester, i de mange strejker i den offentlige sektor. I de gule vestes demonstrationer er det ofte kvinder, der ikke før har deltaget i protester og aktioner. De stillede sig ud i rundkørslerne, begyndte at snakke med hinanden og fandt ud af alt det de havde til fælles. I stedet for at sidde alene derhjemme og græde, fandt de styrken i fællesskabet, i den kollektive handling. Det gav dem kræfter og håb.
De store sociale og arbejdsmarkeds forringelser vi har set gennem de sidste 30 år rammer alle almindelige mennesker – men allermest kvinderne. Den neoliberale nedskæringspolitik har sat sine dybe spor. Kombineret med store skattelettelser til de største virksomheder og de rige har det skabt en enorm ulighed. Det nye med Macron er at han handler med dekreter, arrogant og i et ekstremt reformtempo, for den franske storfinans har travlt nu i den globale konkurrence og Macron er deres mand.
Sp. Hvorfor er ”De Gule Veste” mod fagforeningerne?
Svar: De Gule Veste er ikke en samlet gruppe. Der er forskellige holdninger, som brydes og også udvikler sig i en sammensat bevægelse som den. Fra sin start bestod den af arbejdere fra små virksomheder som slet ikke kender til fagforeninger, aldrig har været med i en. Den består af små virksomhedsejere som godt kender fagforeninger, men ønsker dem hen hvor peberet gror. Den består af pensionister, af husmødre, af masser af mennesker der ikke er organiseret hverken i partier, folkelige organisationer eller fagforeninger.
Brochure Femmes Egalité. Foto: Kefa
Den franske presse bar dem frem i starten fordi de var imod fagforeninger. Nu er pressen vendt og fremstiller dem som voldelige ballademagere.
Og så må man sige, at fagforeningerne havde heller ikke interesseret sig for alle disse mennesker og den sociale nød før her til sidst.
Hvem er det der kan forsvare arbejdernes rettigheder mod arbejdsgivernes pres på mindsteløn, pres på arbejdstider, mod privatiseringer af arbejdspladser og fyringer og stadig mere fleksibilitet for arbejdsgiverne? Der er en organiseret arbejderklasse, det er fagforeningerne. Men da de ”gule veste” ikke rettede deres krav og protest mod arbejdsgiverne, havde de heller ikke brug for fagforeningerne. Efter et stykke tid som tingene udviklede sig måtte fagforeningsfolkene godt komme på protesterne, men uden faner og symboler.
I dag er det anderledes. 5. februar i år indkaldte fagforeningerne til generalstrejke og over en million var på gaderne for at protestere – for kravene, mod de nye anti-demo og anti-strejke love som Macron har indført og mod den ekstreme politivold, der er sat ind. Gule veste og røde veste blandet mellem hinanden. Det er en udvikling, der er i gang.
Sp. hvordan arbejder I som kvindeorganisation i en sådan protestbevægelse og ser du I har en særlig rolle?
Svar: Femmes Egalite har helt tilbage fra sin start i 1981 arbejdet for at forsvare arbejderkvindernes og de socialt dårligst stillede kvinders krav og rettigheder overfor arbejdsgiverne, overfor nedskæringspolitikerne.
De sidste 8 år har vi gennemført en kampagne omkring højere mindsteløn, for at synliggøre kvinders krav om anerkendelse af deres arbejde og kompetencer.
I starten af protestbevægelsen ”De gule veste” sidste efterår havde vi derfor arbejderkvinder i Femmes Egalite, som sagde” hvorfor får ”De Gule Veste” pludselig så meget opmærksomhed for at rejse kravet om mindstelønnen, det har vi kæmpet for i årevis, uden nogen har ville skrive eller snakke om det. Vi har strejket mange gange og måtte undvære vores løn og mange er blevet fyret for det. ”De gule veste” protesterer om lørdagen og søndagen og går hjem. De mister ingen penge eller job på at protestere.
Den diskussion tog vi op blandt os selv. For formålet med vores organisation er at skabe et kollektivt forum hvor kvinder sammen kan diskutere, analysere, blive klogere på deres egen situation i sammenhæng med den politiske situation og konsekvenserne af alt der sker. Hvorfor? For at kunne handle, for at kunne bidrage til at skabe solidaritet, for at kunne organisere andre kvinder til også at deltage i at skabe forandring og bedre vilkår.
Så vi gik med i protestdemoerne – med vores badgets på, delte vores løbesedler ud, men vigtigst – vi diskuterede med alle de øvrige kvinder vi mødte. Fortalte dem f.eks. hvorfor man var medlem i en fagforening, tog diskussionerne op med dem, der ville omkring den fælles solidaritet og nødvendigheden af organisering.
På den måde fik vi og har vi en særlig rolle ved at handle som brobygger, mellem to forskellige grupper af kvinder, der kæmper for mange af de samme krav, men ikke kender hinanden, ikke taler sammen, men i den grad har brug for hinanden. For hvem er bedst til at tale med kvinder? Hvem ved hvad det virkelig betyder for kvinderne? Derfor har vi brug en særlig kvindeorganisation som kan udfylde den plads .
Så derfor vil jeg gerne slutte med at sige, at vi i Femmes Egalite er glade for at kvindeorganisationen “Kvinder i Kamp” nu findes i Danmark og rigtig glade for at I har inviteret os herop for at fortælle om kvindernes situation i Frankrig og vores arbejde.
Læs også
Klassekamp i Frankrig: ’Den store debat’ foregår på gaden – ikke på Macrons møder
KPnet 12. februar 2019
Se
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
