Nedenstående er en replik til en appel fra europæiske forfattere bragt i Politiken den 26. januar under overskriften ”Det europæiske hus brænder”. Den danske medunderskriver er Jens Christian Grøndahl.
Af Franz Krejbjerg, APK og aktiv i Folkebevægelsen mod EU
”Her kommer vi med den store tanke. Mærk jorden ryste som af en gungrende flodbølge af bisonokser på den åbne prærie, se os formørke solen som hundredetusinde stære, hør os fortære alt på vores vej som en gigantisk sværm af græshopper.
Her er vi Den Europæiske Union, bærer af selve civilisationen, af det neoliberale demokrati og religiøse overmenneske. Kontinentet der fødte den moderne imperialisme, blev næret af millioner af slaver og den evige ild fra oliebjerget. Kalder på alle åndsfæller, kæmp for den europæiske enhedsstat.”
Citatet er frit uddraget af et kollektivt debatindlæg under overskriften ”Det europæiske hus brænder – Europa er i fare”, Politiken den 26. januar 2019.
Jeg gengiver måske ikke forfatterne helt ordret. Da deres indlæg nærmest er formuleret som satire, er jeg faktisk i tvivl om, hvem der egentlig har skrevet det, og med hvilket formål. Men Politiken har jo trykt det og må derfor kunne stå inde for lødigheden i appellen til patrioter for Det Forenede Europa.
Tilbage, efter de humanistiske humoristers indlæg, var stemningen herhjemme som efter Lars von Triers Melancholia optræden. Der var stort set ikke engang tanken om respekt tilbage. I deres indlæg kalder de berømmede forfattere til samling mod den truende populisme, men populisterne har magthaverne selv skabt og finansieret for at sikre at det gryende oprør ikke omstyrter dem selv.
Og disse euroforfatterne anerkender end ikke det enkle som alle ved: At når et samfund banker sine børn, da vækker man ikke fornuftens stemme i dem. Det gør man med kærlighed og omsorg.
EU har i stedet traktatfæstet en politik der går ud på at skabe flere fattige, sende familier på gaden, og ungdommen i landflygtighed som billig arbejdskraft, og samtidig give gangsteruvæsenet åbne grænser.
Når jeg ser på modstanden mod EU, ser jeg derimod håb for fremtiden. Her ser vi et globalt udsyn, der viser ægte ønske om at alle lande i verden skal have mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo. Vi ser en tro på at fremskridtet kommer ved at lade alle deltage og komme til orde, og ikke kun de uhyrligt rige. Europa uden EU er kort sagt en lysere fremtid, hvor stormagtsdrømmene bliver slukket. En verden uden EU er en verden, hvor fattige ikke lovligt bliver tvunget til at arbejde for slavelønninger på EU’s romerveje.
Udenfor EU, betyder at du også kan være med til at bestemme hvilken fremtid vi og kommende generationer skal gå i retning af. Havde alle nationer deres egen frie stemme i FN, uden at være bundet ind i økonomiske og militære imperialistiske blokke, hvordan kan det da være dårligt for menneskeheden. Til verden siger vi det samme som til os selv: Stol på egne kræfter, og kæmp for rent luft og vand og uddannelse og fremskridt.
Måske giver det også plads til at drømme om en verden uden udbyttere, hvor det arbejdende folk selv får del i de rigdomme de producerer. Det er muligt, men det handler EU modstanden ikke om, den er tværpolitisk, og ægte fælles europæisk.
Det er hos EU-modstanden at Nordahl Grieg synger: Solskin og brød og ånd ejes af alle, vi vil ta vare på skønheden, varmen, som om vi bar et barn varsomt på armen. Det er hos EU-modstanden man selvbevidst tager et frit udsyn, og påtager sig ansvaret for Jordens og sin egen skæbne. Vi kan godt selv.
EU-modstanden vil værne om retten til selvstændighed for alle nationer, ikke tilbage til kolonialismen, og slaveriet. Lad det være slut med at bære brænde til oliemilliardærernes ragnarok.
Derfor – gå med i EU-modstanden, hjælp med at svinge selvstændighedens banner for en fælles fremtid.
PS: Dette debatindlæg er i let redigeret form fremsendt til Politiken, men de har afvist at bringe det.
Se indlægget fra Politiken her
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
