Regeringens nye ungeudspil: Taberfabrikken skal køre videre

I regeringens ungeudspil er det især de unge der er faldet igennem uddannelsessystemet der er i fokus. Det er omkring 10 procent af en årgang der på den ene eller anden måde bliver tabere i uddannelsesræset og ikke får en fod indenfor på arbejdsmarkedet. De unge rejser krav om garanti for praktikpladser, opprioritering af uddannelserne og at karaktermuren droppes, men de spises af med mere centralisering, konkurrence og fortsatte nedskæringer.


Regeringen lancerede i denne uge deres ungeudspil, og der er ganske få konkrete tiltag, men retningen er mere af det samme: Større institutioner og mere konkurrence. I sær er det påfaldende at regeringen ikke vil gøre op med det taxametersystem der er en hovedårsag til at skolerne konkurrerer om eleverne i stedet for at give den bedste vejledning, og som samtidig er skruet sammen på en måde så kun beståede elever udløser en bonus.

Taxametersystemet har givet et fokus på at bestå en eksamen i stedet for at lære noget, og reelt har det udhulet kvaliteten i dele af uddannelsessystemet fordi skolernes økonomi er bundet tæt op på antal der kan få stemplet “bestået”.

Den eneste lille indrømmelse er, at taxameter- og støtteordninger skal til et eftersyn, men straks efter på næste side i forslaget indføres nye tilskud og incitamentsordninger, hvor et gymnasie kan få en pose penge for at sende en elev på en erhvervsskole.

Et andet forslag går ud på at lægge gymnasier og erhvervsskoler sammen, så de bliver en samlet skole, hvor det altså ikke vil gå ud over skolens samlede økonomi, hvis en elev skifter fra gymnasiet til håndværker midt i det hele.

Men det er altså lapperier på det egentlige problem der er opstået som følge af at skolerne fungerer som små kongeriger, og styres efter privatkapitalistiske forestillinger. Den skole der rager flest elever til sig, er relativt rigest. Og det system vil fortsætte også med det nye incitament, hvor gymnasier nu blot får en ekstrabonus hvis de har rekrutteret en elev som de senere kan sende videre.

Der er heller ikke en klar plan fra regeringen om hvordan arbejdsmarkedets parter kan indgå i denne ligning fremover, hvis tekniske skoler skal nedlægges som de ser ud i dag.

Hvor det nu er sådan, at udviklingen af de enkelte fag på de tekniske skoler bliver fulgt af et udvalg med deltagelse af repræsentanter fra fagforbund og arbejdsgivere, og svendeprøven, eksamens praktiske del, foretages af skuemestre fra arbejdsgivere og fagforeninger.

Garanter praktikplads, opprioriter uddannelse og fjern karakterkravet

De ting som ungdomsorganisationerne gang på gang har foreslået ville hjælpe på tilgangen til erhvervsuddannelserne er heller ikke med i regeringens forslag: Garanteret praktikplads og et stop for nedskæringer. I efteråret blev det fejret at den årlige 2% besparelse blev sløjfet på erhvervsskolerne. Men i realiteten kom der alligevel nedskæringer.

At slå de selvejende institutioner sammen til nogle mastodonter har ikke hjulpet kvaliteten af uddannelserne indtil nu. Denne retning mod centralisering og monopolisering har blot været et led i en spar øvelse, og undervisning er i udpræget grad erstattet af selvstudier. Som skal åbne døren for privatskoler.

Uddannelsespålæg

De mest udsatte unge er oven i hatten også ramt af regeringens karakterkrav til folkeskolens afgangseksamen. Det betyder at mange ikke kan få lov til at starte, uden at de tager 9. klasse om. Det antages at det handler om op til 10 procent af en årgang der ikke får en afgangseksamen der kan bruges til at komme ind på teknisk skole. Og den mur vil regeringen ikke rive ned. I stedet er der stadig et kompliceret system med at ørkenløse tilbud. Fremover skal det også blot suppleres med ”tilbud” om tvangsaktivering til de unge under 30. Af disse unge der står udenfor påbegyndte 14.000 unge i 2017 en uddannelse, hvor ca. halvdelen faldt fra igen.

Til unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, findes en særlig ungdomskontanthjælp kaldet “uddannelseshjælp” som forsørgelsesydelse. Ydelsen er som udgangspunkt på niveau med SU.

Hvis man i ti år skal gå rundt uden at finde en vej ind på en uddannelse eller et arbejde, så får man altså også svært ved at finde et sted at bo man har råd til. Ikke så underligt at antallet af hjemløse unge også er stigende.

Det egentlige behov blandt unge er at staten holder op med at hundse rundt med de unge, og skolerne ikke finansieres efter hvem der har flest elever, eller andre absurde målesystemer. Og at Folkeskolen ikke er kronisk underfinansieret, men tværtimod gives rigeligt med penge så ingen falder igennem. Indtil da kører taberfabrikken videre.

Se

Nyt ungeudspil: Veje til uddannelse og job med mod på livet
Finansministeriet

 


Det
te er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne


KPnet 21. december 2018


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater