Saudi-Arabien og dets allierede fører en yderst brutal krig i Yemen med opbakning fra de imperialistiske magter USA, Frankrig og Storbritannien m.fl.. I denne artikel går geo-analytiker William Engdahl bag om de økonomiske årsager til det bestialske folkemord.
Af William Engdahl
Det igangværende de facto folkemord i republikken Yemen – en krig hvis mest intense fase begyndte i 2015 – har indtil fornylig været helt ignoreret af de vestlige mainstream medier. Hvad der også er blevet ignoreret er årsagen til den amerikansk støttede saudiske krig, der fremstilles som om den er en kamp ført af den saudiske Sunny Wahhabisme imod den Shiitiske Houthi.
Som næsten enhver krig og destabilisering siden briterne opdagede de enorme mængder olie i Den Persiske Golf for et århundrede siden, så handler Yemen krigen om olie, mere præcist om kontrol over olie – masser af olie.
Yemen er geopolitisk et strategisk nøgleområde ved det kritiske forbindelsespunkt i Det Røde Hav, som forbinder Middelhavet via Suez-kanalen med Det Indiske Ocean.
Det er stedet for et af verdens mest strategiske passager for skibsfarten, Bab el Mandab, en passage på kun 29 km afstand fra Djibouti på Det Afrikanske Horn, hvad der gør det til et af det amerikanske energiministeriums transitpunkter for olie.
Ifølge det amerikanske energiministerium anslås det, at 4,7 millioner tønder olie passerer Bab El Mandab i begge retninger dagligt, herunder olie på vej til Kina.
Fra marts 2015 her en ny borgerkrig raset i Yemen anført af gruppen der er kendt som Houthierne efter Hussein Badreddinal-Houthi fra den islamiske Zaidi sekt.
Zaidi er traditionelt en mere moderat gruppe der favoriserer kvinders ligestilling, noget der er helt bandlyst i den saudiske Wahhabisme. Zaidierne havde hersket i Yemen i mere end 1000 år frem til 1962.
Houthi bevægelsen havde tvunget den yemenitiske præsident Ali Abdullah Saleh fra magten i slutningen af 2011 på baggrund af anklager om omfattende korruption.
Han blev efterfulgt af Abdrabbuh Mansur Hadi, Saleh’s vicepræsident. Men på den tid var både Saleh og Hadi proxy-præsidenter for saudisk indflydelse.
Tingene begyndte at ændre sig da Hadi nægtede at træde tilbage efter at hans mandat udløb. Hans beslutning om at skære ned på subsidier til brændstofpriser samt hans afvisning af at gennemføre vedtagne reformer førte til at han blev arresteret af kræfter fra Houthi bevægelsen i begyndelsen af 2015.
Det lykkedes ham senere at flygte til Saudi-Arabien den 25. marts 2015, og samme dag beordrede den saudiske forsvarsminister Mohammed bin Salman opstarten af den igangværende bombekrig imod Yemen og Houthierne.
I slutningen af 2015 udløste prins bin Salman og hans koalition grusomheder imod Yemens civilbefolkning under det sære navn ‘Operation Decicive Storm’ (Den afgørende storm o.a.) (husk ‘Desert Storm’).
Efter seks måneders skånselsløse saudisk ledte bombardementer erklærede FN Yemen for at være i nødsituation på ”Niveau 3”, det højeste niveau.
Bombninger der havde ødelagt afgørende civil infrastruktur og sundhedsfaciliteter samtidig med at sauderne blokerede for livsvigtige forsyninger af mad, vand og medicin-hjælp til en befolkning af yemenitter anslået til 20 millioner, alt sammen i strid med international lov. Omkring 2, 5 millioner yemenitter er blevet fordrevet. Forekomsten af hungersnød og kolera er enorm, kort sagt er det et folkemord.
Cheney’s oliekrige
Rødderne til den igangværende Yemen krig med den saudisk ledte koalition af Golfstater kan spores tilbage til Bush-Cheney administrationen efter 11. september 2001 og erklæringen om den såkaldte Krig mod terror.
2003 invasionen i Irak drejede sig om olie.
Adskillige amerikanske embedsmænd indrømmede dengang dette, heriblandt Paul Wolfowitz. ”Man er nødt til at bevæge sig derhen hvor olien er. Jeg tror ikke meget på… (politisk omskiftelighed) udtalte Cheney ved et møde med Texas oliefolk i 1998, da han stadig var chef for Halliburton, verdens største olieserviceselskab.
Som vicepræsident under Bush Jr. var Cheney ud fra alle indikationer arkitekten bag den amerikanske forsvarsminister Don Rumsfelds militære kampagne, der gik ud på ” at tage syv lande ud i løbet af fem år”, som general Wesley Clark er kendt for at rapportere adskillige år senere.
Alle disse syv lande er af strategisk betydning for kontrol over Mellemøstens olieflow til Kina, EU og verdensøkonomien.
I 2004 da Cheney-Bush’s ”Krig mod terror” flyttede sig til Yemen for at støtte daværende præsident Saleh, blev der ikke stillet spørgsmål til Saudiernes dominans over Yemen.
Amerikanske og britiske styrker støttede op om Saleh imod Houthi minoritetens oprør, der blev indledt efter at Saleh prøvede at arrestere Hussein Badreddin al_Houthi, Zaidiernes religiøse leder.
I 2015 ændrede USA’s stedfortræderkrig sig, og Pentagon og Obama administrationen gik i stilhed over til at bakke op om et katastrofalt militært saudisk angreb på Yemen i fuld skala.
Hvad er USA’s eller Saudiernes interesse i Yemen?
Kontrol over olien er det korte svar, men måske ikke på den måde vi normalt forstår det.
I november 2005 eksproprierede Yemens republik landets oliefelter – the Marib Al-Jawf Block – fra US Hunt Oil Company og ExxonMobil.
Dette var en irriterende, men ikke afgørende game-changer.
Det var i 2014, da Houti oprøret mod præsidenten – den saudisk støttede Hadi – sejrede, at krigen tog en ny form.
I marts 2015 erklærede den Houthi-ledte ‘øverste revolutionære komite’ en generel mobilisering for at vælte Hadi, efter at have overtaget kontrollen over Sanaá og den yemenitiske regering og herfra fortsat videre til Aden.
Uopdaget potentiale
Der er to strategiske aspekter i spørgsmålet om hvem der har kontrollen over Yemen, især de områder der nu er under Houthi-ernes kontrol.
Det ene er den nævnte geostrategiske kontrol med oliestrømmene, der passerer Bab el Mandab ved Afrikas Horn. Det andet er kontrollen over de stort set uudnyttede olieforekomster i selve Yemen.
I 2002 konkluderede en offentlig rapport fra US Geological Survey (USGS) at, ” Når uopdaget potentiale tilføjes de kendte reserver så stiger forekomsten for MadbiAran/Qishn TPS til 9,8 BBOE (energimål for råolie o.a.), hvilket rangerer Yemen på en 51. plads for olieressourcer, når der ses bort fra USA”
Nu ser 10 milliarder tønder råolie ikke ud at af meget ved siden af Saudierne, der påberåber sig at besidde 266 milliarder tønder.
Her bliver en CIA rapport fra 1998 imidlertid interessant. Rapporten “South Yemen’s Oil Resources: The Chimera of Wealth” der er stærkt redigeret og deklassificeret, har en kryptisk note om potentielle oliereserver i det stærkt omstridte grænseområde mellem Yemen og Saudi-Arabien. CIA peger på olie og gasreserver langs det der under den kolde krig var den omstridte grænse og neutrale zone imellem Nordyemen og Sydyemen.
Texas Hunt Oil Company har siddet på Alif Feltet siden 1982 og opdagede olie der i 1984. Alif Feltet ligger i den Houthi-kontrollerede nordlige del af Yemen nær den udefinerede grænse mellem Saudi-Arabien og Yemen.
Forfatteren havde for to årtier siden under et interview med en person med forbindelse til den amerikanske regering lejlighed til at diskutere notater angående spørgsmålet om hvornår olieforekomsterne topper og olie-geopolitik. I den forbindelse fremførte personen af sig selv i diskussionen, at det udefinerede ørkenområde mellem Saudi-Aarabien og Yemen iflg. ikke offentliggjorte amerikanske luft- og geofysiske undersøgelser rummede et oliereserve potentiale, der sandsynligvis oversteg Saudi-Aarabiens.
Hvorvidt denne erklæring var korrekt er ikke muligt at bekræfte med uafhængige kilder. Hvad der imidlertid står klart er, at området omgivet af Den Persiske Golf og Det Røde Hav, herunder Yemen og Somalia, er et af de mest tektonisk aktive områder på vores planet, en forudsætning for opdagelse af kulbrinteforekomster.
Tilstedeværelsen af store olie-og gasforekomster i Yemen ville kunne forklare en del angående årsagen til at Pentagon aktivt støttede saudiernes brutale indsats for at genoptage kontrollen over Yemen fra houthierne.
Det har kun lidt at gøre med en konflikt mellem shiiter og sunnier.
Det har nærmere at gøre med kontrol over verdens energiressourcer.
Så længe Saana var under Saudiernes proxy kontrol, uanset om det var Saleh eller Hadi, så havde det andenrangs prioritet for Washington. Olien var ”sikker” også selvom den yemenitiske regering havde eksproprieret det amerikanske selskabs oliebesiddelser.
Først da de uafhængige Houthi Zaidi kræfter fik kontrol over Yemen eller dele af Yemen blev truslen så alvorlig, at der blev givet grønt lys til Saudi-Arabiens nye ivrige forsvarsminister prins Mohammed bin Salman om at begynde krigen.
Det Houthi kontrollerede Yemen ville være en potentiel samarbejdspartner for russiske og kinesiske olieselskaber, der kunne åbne op for en seriøs udforskning af potentialerne. Dette kombineret med, at Houthi-erne også havde venskabelige forbindelser med Iran tændte tydeligt det røde lys i Obama administrationen.
Salman påstod ikke overraskende, at det var en krig ledt af Iranske ”imperialister” imod de saudisk ledte ”frihedselskende” sunnier.
Kina har nu sin første oversøiske base overfor Yemen i Djibuti, som nabo til USA, hvis Camp Lemonnier er den største permanente base i Afrika. Den tidligere kolonimagt Frankrig er der også.
Der er langt mere på spil i Yemen end vi får fortalt
Oversat til dansk fra
Yemen Genocide About Oil Control
William Engdahl 20. november 2018
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 3. december 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
