Oktober Radio podcast den 1. december 2018
En reaktionær tendens gennemsyrer Finanslovsforliget.
I første del af udsendelsen taler vi om de historisk dårlige erfaringer Danmark har med at indespærre uønskede elementer på anstalter.
Op til weekenden blev Regeringen og Dansk Folkeparti enige om næste års Finanslov, og dertil en stribe stramninger overfor flygtninge. Der bliver sat en bremse for familiesammenføringer. Det beløb som asylansøgere der er blevet godkendt, til ophold kan få at leve for bliver sat ned, og integrationsministeriet skal fremover kaldes hjemsendelseskontoret. De der har fået afvist deres asylansøgning, eller folk der af den ene eller anden grund venter på en effektuering af en udvisning, skal sendes til en anstalt, der skal bygges på en ø.
I 1920-erne var Danmark førende i Europa, når det gjaldt institutionalisering af uønskede elementer i samfundet. Anstalten i Brejning blev med sine afdelinger for mænd på Livø og kvinder på Sprogø den institution man viste frem til offentligheden som forbillede og bevis på hvor humant et land Danmark var.
De uønskede elementer der var blevet erklæret syge og sendt til de isolerede anstalter, var ofte blot fattige, der var taget i at vagabondere eller taget i småtyveri eller prostitution.
Hele ideen bagved indespærringen og isoleringen af disse såkaldt farlige elementer byggede på et samfundssyn hvor fattigdom var udtryk for en individuel svaghed. En karakterbrist som kunne give en diagnose som ”moralsk åndssvag”, en sygdom man forestillede sig var arvelig og dermed gav staten ret til at forvare de formastelige på ubestemt tid og til indgreb som tvangssterilisation.
Fra politisk hold har man aldrig helt lagt denne tænkning bag sig. Det er ideer der har fået lov til at eksistere i både Venstre og Socialdemokratiet og naturligvis Dansk Folkeparti, der har gjort det til et kendemærke. I den politiske debat er der næsten hvert år dukket forslag op om lukkede anstalter eller lejre på indlandsisen, og meget af det 100 år gamle tankegods lever i bedste velgående. Politikken overfor fattige er igen blevet til en individuel forfølgelse, og den måde man omtaler flygtninge eller immigranter fra dele af Østeuropa, Balkan, Mellemøsten og Afrika er mere eller mindre at sammenligne mennesker med disse kulturbaggrunde med en arvelig sygdom.
Det er derfor nødvendigt at man ser hvordan de historiske erfaringer, indespærring af kriminelle efter af de har udstået deres straf, eller folk der har en forkert kulturbaggrund, bygger på forestillinger der dybest set fører os 100 år tilbage i tiden. Det såkaldte paradigmeskifte betyder at de næste der risikerer at bliver spæret inde i lejre er stort set alle der ikke er enige med Statsmagten. Det er tillidsfolk, anarkisterne, hjemløse, jøderne, kommunisterne, romaer, militærnægtere, EU-modstandere, osv. osv.
Til slut i udsendelsen varmer vi lidt op til den kommende uges klimatopmøde i Polen. På det netop overståede G20 topmøde i Argentina blev verdens største økonomier enige om at man ønsker så lidt regulering som muligt, det skal være op til markedskræfterne at sikre overgangen til grøn energi.
Men de frie markedskræfter har aldrig nogensinde frivilligt ændret deres produktion i en bæredygtig retning. Tværtimod har det altid været overladt til folkelige kræfter og oprør at sikre at produktionen ikke var giftig for ansatte og for naturen. Der er tonsvis af eksempler på at kemivirksomheder har forurenet og ødelagt helbredet for deres ansatte og har fortsat deres produktionsmetoder uantastet, selvom de vidste at det var farligt. I Danmark kan man blot nævne Cheminova og Grindstedværket.
Men det er det samme mønster der gør sig gældende i alle brancher, om det er minedrift, tøjproduktion eller olieindustrien.
Kapitalismen hverken kan eller vil omstille sig selv, det har altid krævet en lovgivning, og denne lovgivning er aldrig af sig selv blevet håndhævet af myndighederne, fordi den kapitalistiske statsmagt ikke af sig selv kontrollerer at virksomheder overholder loven. Det har i alle tilfælde været op til befolkningen at rejse sig i protest, og i yderste konsekvens lave blokader mod virksomheder der forurener.
Derfor siger al erfaring at der ikke findes ”grøn kapitalisme” det er et fatamorgana, en umulighed.
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 2. december 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
