USA ødelægger Venezuelas økonomi

Økonomiske sanktioner mod Venezuelas regering og dets befolkning har skabt hyperinflation og sult og har smadret landets sundhedssystem. Sanktioner er krig med andre midler, usynlig for de fleste.

 Af Margaret Kimberley


Mainstream medierne i dette land leverer et konstant stormløb af anti-Venezuela propaganda. Washington Post udgyder sig om venezuelanske pirater, mens New York Times rapporterer, at Ecuador er overendt af desperate immigranter fra Venezuela.

Uheldigvis er denne propaganda i høj grad slået an.
”Socialisme fungerer ikke, se bare på Venezuela”, er en kun al for ofte brugt påstand. Det er sjældent, at nogen afslører den simple sandhed i offentligheden.

Venezuelas problemer blev skabt af den amerikanske regering, først under Obama administrationen, og videreføres nu under Trump.

Det er sanktioner mod Venezuelas regering og dets folk, der har skabt hyperinflation og sult og har smadret landets engang så misundelsesværdige sundhedssystem.

Sanktioner er krig med andre midler, usynligt for de fleste. Der er ingen tropper, kugler, bomber, droner eller militært udstyr. Men sanktioner er lige så dødelige som enhver militær invasion, og Trump kan vælge også at gennemføre en sådan.

I 2015 udstedte Barack Obama en eksekutivordre, der erklærede Venezuela som ”en usædvanlig og ekstraordinær trussel mod USA’s nationale sikkerhed og udenrigspolitik”.

Dette dekret er nødvendigt for at kunne pålægge økonomiske sanktioner. Men sanktioner betyder ikke alene, at amerikanske virksomheder og enkeltpersoner ikke kan gøre forretninger med det ramte land. Ethvert land, der gennemfører økonomiske transaktioner med Venezuela vil også blive et mål for sanktioner. Selv i dets tilstand af tilbagegang er USA den 800 punds finansielle gorilla, der ikke kan ignoreres.

Når New York Times, Washington Post, CNN, MSNBC m.fl. rapporterer om Venezuelas hærgen, afslører de aldrig, at det er USA der har frembragt krisen. På grund af sanktioner har Venezuela olie de ikke kan sælge. Selv enkeltpersoner er forhindret i at gøre noget så simpelt som at sende penge dertil.

En føderal dommer afsagde fornylig dom om at kreditorer kan overtage GITGO, Venezuelas USA-baserede olie-datterselskab.

Kreditorerne er det canadiske minevirksomhed Crystallex og Conoco Phillips. De får måske chancen for at berige sig, fordi sanktioner gør Venezuela ude af stand til at genforhandle sin gæld. Dette er indbegrebet af kriminalitet påført af international kapital.
Venezuela er bevidst blevet forarmet, og derefter frarøvet den smule det har tilbage.

Venezuela er isoleret finansielt og er nu omringet af højreorienterede regeringer i Brasilien, Colombia og Ecuador.

USA kunne afsætte Maduro uden at sende en eneste soldat. Den effektive forbrydelse, der består i at understøtte stedfortrædere fungerede i Venezuela som i Libyen.

Hvad har venezuelanerne gjort for at fortjene denne drakoniske afstraffelse?

De vovede at stemme for socialistiske regeringer, først under afdøde Hugo Chavez, og igen da han blev efterfulgt af Nicolas Maduro. Mainstream-medierne omtaler hånligt Maduro som ‘en håndplukket efterfølger’. Sagen er, at han var vicepræsident og ligesom i vores land efterfølger en præsident når denne afgår ved døden på sin post. Forsøget på at miskreditere hans legitimitet er blot endnu et eksempel på hvordan stat og medier arbejder tæt sammen i et land der påstår at have en fri presse.

Nu har de sociale medievirksomheder indgået aftale med regeringen for at sikre at hvem som helst der er interesseret i det venezuelanske spørgsmål også vil blive isoleret. Facebook fjernede midlertidigt siden Venezuela Analysis, idet de erklærede, at denne forbrød sig mod reglerne. Dette var ikke første gang, at Facebook har fjernet Venezuela Analysis, og måske heller ikke den sidste.

Black Agenda Report forudså, at Russiagate ville blive påskuddet for at censurere venstreorienterede. Platforme på de sociale medier er lige så meget en del af mainstream- medierne som netværk eller større dagblade.

Den dag kan komme, hvor Venezuelas tilstedeværelse her vil blive fuldstændig udraderet.

Barack Obama udstedte en eksekutivordre om sanktioner i 2015 og 2016. I 2017 blev ordren fornyet i begyndelsen af januar for at give ”en blød overgang” til Donald Trump.

”Dette vil sikre, at den nye administration ikke har behov for øjeblikkeligt at gennemføre fornyelser der er nødvendige for at forsvare den nationale sikkerhed mens den arbejder, for at få det nationale sikkerhedsteam på plads og sikre senatets opbakning til relevante udnævnelser”. Sikkerhedsstaten er intet værd, hvis den ikke er konsekvent.

Men er antikrigsbevægelsen konsekvent? Er folk der hævder at være på venstresiden konsekvente? Hvis Trump finder det for godt at true med militære aktioner, hvor mange mennesker vil vi se på gaderne i protest mod USA’s aggression?

Venezuelanere der er forarmede af amerikanske diktater har ingen lobby til at tale for sig. Intet medlem af kongressen rejser sig og udtrykker forargelse på deres vegne. Selv den angivelige socialist Bernie Sanders affærdigede Chavez som ”en død kommunistisk diktator”. Desværre er han ikke ene om sin vurdering.

Enhver der erklærer sig som krigsmodstander må også opponere mod de igangværende rædsler der bliver påført den venezuelanske befolkning. De lider og dør på grund af beslutninger taget af de samarbejdende krigspartier. Hvis venstresiden var konsekvent i sin analyse og handlinger ville ingen præsident vove at angribe Venezuela eller noget andet land på denne måde.
Lad hele verden sanktionere USA for dets fortsatte aggression, der ødelægger så mange folk.

Oversat fra

The United States Destroys Venezuela’s Economy
Information Clearing House

Læs også

CIPOML: Afvis imperialistisk intervention i Venezuela! Den reaktionære vold må fordømmes!
KPnet 5. august 2017

 


Det
te er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne


KPnet 22. august 2018


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater