Hun kom ind i stuen og begyndte at støve af. Han skiftevis iagttog hende og kabalen på bordet. “Jeg skulle støvsuge og vaske gulvet herinde også,” sagde hun, som en bøn. “Jo, jeg går ud i køkkenet.” Han satte sig ved køkkenbordet og bladrede lidt i en avis. En ny hver tredje gang. Han havde lige vænnet sig til den sidste. “Jeg er færdig nu,” råbte hun efter lidt tid, “Måske er der lidt vådt.” Han kiggede ned på sine tøfler. Han gik ind og satte sig ved kabalen igen. Hun var ved at pakke rengøringsgrejet sammen.
Svær kabale, meget svær. Han kiggede op, og så, at hun stod og betragtede billedet på væggen mellem de to vitrineskabe. Han rejste sig op, og gik over og stillede sig ved siden af hende. “Det er meget flot, det der,” sagde hun, uden at vende sig imod ham. “Det synes jeg også,” sagde han. “Faktisk var det min kone, der valgte det. Hun købte det, den dag jeg endelig gik på pension. Det er — femogtyve år siden nu.” Hun sagde ikke noget.
“Hvor gammel er du?” spurgte han. “Jeg er tyve,” svarede hun, stadig vendt mod billedet. “Det er en dejlig alder,” sagde han. Hun kiggede på ham, så næsten spørgende ud. “Men kan også være svær,” sagde han, og kiggede tilbage på billedet. “Hvor gammel er du?” spurgte hun. “Tooghalvfems.” Det lød mærkeligt, tooghalvfems. Hvem kunne have regnet med, man ville blive så gammel. “Du holder dig godt,” sagde hun og smilede til ham. Han smilede tilbage, “Tak.” “Jeg ville ikke have gættet på, du var en dag over halvfems.” Han grinede, “Du er hurtig”. Hun smilede, i retning af billedet.
Læs hele novellen på KPnetBlogs
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne – FACEBOOK
KPnet 12. maj 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
