Det 23. plenarmøde i Den internationale Konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer udtaler på baggrund af den situation, der er opstået efter afholdelsen af en folkeafstemning om selvbestemmelse for Catalonien den 1. oktober:
* Det er sandt at dele af det catalanske bourgeoisi har udnyttet den folkellige bevægelse for selvbestemmelse til at tilsløre deres korruption og deres eget ansvar for forringelsen af den sociale situation i Catalonien. Det er også sandt, at det catalanske småborgerskab i nationalismen har fundet det fodfæste, det i lyset af den langvarige økonomiske krise har ledt efter for at kræve en genforhandling af dets status i relation til det spanske oligarki, og at det har været i stand til at trække vigtige folkelige sektorer over på en politisk kurs, hvis konsekvenser var forudsigelige i betragtning af den spanske regerings reaktionære karakter.
* Det har imidlertid været den spanske regerings stædighed, støttet af de såkaldte ‘konstitutionelle’ partier (Det spanske socialistiske Arbejderparti og Borgernes Parti) som har skabt et meget alvorligt politisk problem, hvis endelige konsekvenser ikke er set endnu, ved at de har nægtet at finde en politisk løsning og fra starten har valgt at iværksætte alle mulige foranstaltninger for med magt at forhindre det catalanske folk i dets legitime udøvelse af retten til selvbestemmelse.
Det gælder lovmæssige – fra den udlevede 78-forfatning til de nye slavebindende love, besluttet af PP (regeringspartiet Partido Popular) for at kvæle alle sociale protester mod dens nedskæringer; juridiske – især Nationaldomstolen, en undtagelsesretsinstans, som er skabt for at erstatte Franco-regimets domstol for offentlig orden, som førte til fængslingen af tusindvis af demokrater under diktaturet; propagandistisk ved at udnytte den mediemæssige damptromle, som står til rådighed for kapitalens ‘demokratiske diktatur’; politisk – ved sammen med politi at sende den spanske fascismes marionetter ud på gaderne ved at udnytte den ikke-valgte konges skikkelse til at true dem, som stillede spørgsmålstegn ved de grænser, som de forskellige borgerlige fraktioner med hans far i spidsen enedes om. De besatte gaderne, gennemtævede borgere, hvad der medførte flere end 900 sårede den 1. oktober. Osv.
*Hvad der skete i disse måneder har haft alvorlige konsekevnser ved at opretholde den politiske undtagelsestilstand, som har gjort andre meget alvorlige problemer usynlige, som den spanske arbejderklasse fortsat står overfor. Alt taget i betragtning er de seneste belslutninger og begivenheder endnu mere alvorlige.
Arrestationen og retsforfølgelsen for at anstifte til oprør af lederne af de catalanske institutioner, som har ledt processen, truslerne mod borgmestre og offentlige embedsmænd, som forsvarede den; den hysteriske mobilisering af spansk nationalismes mest tilbagestående og mest aggressive elementer, forsøgene på at udnytte det catalanske spørgsmål til at opfordre til en national enhed, der omfatter både arbejderklassen og dens udbyttere, mens arbejdernes sociale og politiske rettigheder kontinuerligt reduceres eller nægtes, og den korrupte og korrumperende magtblok, som dikterer lovene, fastlægger de poltiske prioriteringer og gennemfører dem med magt – det er altsammen antidemokratiske foranstaltninger.
Spaniens Kommunistiske Parti (marxister-leninister) har altid i sine politiske og taktiske programmer forsvaret og udtrykt nødvendigheden af at overvinde det nationale problem i Spanien på den eneste mulige måde – nemlig ved at anerkende de historiske nationaliteters ret til deres selvbestemmelse lige til dens yderste konsekvenser.
.
* På samme måde har PCE(m-l) altid forsvaret den kendsgerning, at dets holdning ikke er at støtte løsrivelse, men at højne og styrke enheden mellem de spanske folk i en folkelig og føderativ republik.
* Udviklingerne i den politiske situation i Spanien har igen bevist, at kommunisterne og demokraterne har haft ret, når de har hævdet, at denne uomgængelige demokratiske rettighed lige så lidt som alle de øvrige sociale og politiske rettigheder, som aldrig er blevet det, vil blive respekteret af et regime, som er Franco-regimets arvtager eller af de politiske kræfter, som holder det oppe
Vi støtter appellen fra kammeraterne fra PCE(m-l) og andre kræfter om enhed blandt alle demokrater imod regimets fascistiske tendenser, mod monarkiet og dets regering og for den føderale folkerepublik.
Tunis November 2017
Se også
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 3. december 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
