Kan det virkelig passe at Danmark i løbet af syv måneder brugte 656 millioner på at smide 923 bomber fra de danske F16-fly? Samtidig med at kommunerne skulle spare på velfærden?
Leder
Håndslag nr. 4-2017
Kan det virkelig passe at det økonomiske grundlag for beslutningen af indkøb af 27 F-35 kampfly sidste år allerede er skredet med adskillige milliarder, da man bevidst have udeladt en række udgifter i finansieringsgrundlaget?
Kan det virkelig passe, at Danmark ikke støtter og således ikke underskriver FNs traktat om forbud mod atomvåben? Sammen med de andre NATO-lande for øvrigt?
Kan det virkelig passe, at seks år efter at Danmark og NATO bombede Libyen sønder og sammen af humanitære grunde er Libyen et lovløst land? Det er verdens største slavemarked, hvor emigranter handles til højestbydende?
Sådan er der jo så meget. Men hvad mon resultatet ville blive, hvis vi havde mulighed for direkte at vælge mellem at bruge de astronomiske beløb på militært isenkram og bombemissioner contra at bruge dem på velfærd, på at rette op på sultens Danmark, på de fattige, på skolerne, fødegangene, hospitalerne, hjemmeplejen osv.
De sidste uger har kommunalvalget domineret mediestrømmen. Naturligt nok vil mange hævde. Valg er jo et højdepunkt den demokratiske proces. Men kan det virkelig passe, at medierne og valgene styres så stramt at sådanne spørgsmål slet ikke dukker op i valgkampen? Og at den kendsgerning forties, at kommunekasserne bugner over med 44 milliarder kroner, som staten har forbudt dem at bruge på velfærd?
Begge dele passer!
Det er en generel erfaring, at når ting fortoner sig er det sværere at se (kende) forskel på ret og uret. Eller sagt på en anden måde. Hvis vi ikke kender historien risikerer vi, at den gentager sig. Men ‘de fem forbandede år’ betød, at den danske befolkning i almindelighed blev grundigt vaccineret mod ‘den brune pest’.
At antinazi-vaccinen stadig virker, er der ingen tvivl om. Også ved dette valg har folk fra den yderste højrefløj og erklærede nazister lusket sig ind på diverse lister. F.eks. Nye Borgerlige, der har haft travlt med at luge ud i egne rækker i takt med afsløringen af specifikke højreekstreme kandidater. Men de ekstreme højrelister med mange forskellige mere eller mindre opfindsomme navne formåede tilsammen ved kommunal- og regionsrådsvalg ikke at mønstre mere ende nogle få tusinde stemmer.
Måske er det på sin plads at minde om dengang Danmark blev overfaldet af Nazityskland, hvor regering, rigsdag, embedsmænd, presse og næsten alle andre, som havde indflydelse, fra første dag forsøgte at gøre tyskerne tilpas og bekæmpe modstanden. Et folketingsvalg i foråret 43 blev udråbt til folkets samtykke af samarbejdspolitikken. Men der tog samarbejdspolitikerne og deres medier fejl. Få måneder efter den 29. august tvang strejker og protester regeringen til at sige nej til besættelsesmagten og gå af.
Der er meget i Danmark i dag, der kan minde om samarbejdspolitikernes holdninger og gerninger under besættelsen. Danmark bliver sendt i forreste række i NATOs krige rundt om i verden på amerikansk diktat. Alle landene omkring Østersøen oprustes til krig mod Rusland. Danske fly og soldater skal igen udstationeres i baltiske lande parate til at bekrige ‘den russiske trussel’. Ligesom under besættelsen stilles der ikke spørgsmål ved dette. NATO- medlemskab og tjenstvillighed over for USA hindrer en kritisk debat.
Kan det virkelig passe, at Danmark skal gelejdes ind i en ny og dødsensfarlig eksistentiel situation uden at der i valgkamp eller medierne tales om oprustning, krigsfare og kampfly på bekostning af velfærd, skoler og sundhed?
Læren fra modstandskampen er ikke bare at imødegå nazi-spøgelset, når det dukker op – men at bekæmpe den ultimative forbrydelse mod menneskeheden – angrebskrigen.
Se også
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 23. november 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
