EU kan ikke reformeres – kampen gælder om at komme UD! – Af Franz Krejbjerg

EU modstanden er et bredt folkeligt projekt der har bevist sin ukuelighed. Den findes i alle dele af samfundet og i alle politiske partier. Og den findes i alle dele af landet.Den findes blandt de erfarne, veteraner og modstandsfolk der var med fra begyndelsen, blandt unge med friske øjne, der aldrig har oplevet verden uden EU. Modstanden findes overalt, selv i de fjerneste kroge af unionen.

Om modstanden er manifesteret som en følelse eller en aktiv politisk handling, så bygger den på de erfaringer som også skabte FN. En verdensorden med krige og slaveri og kolonier er der ingen fremtid i, fremtiden ligger hos samarbejdende nationer der hver især har ret til at bestemme selv og udvikle deres styreform og økonomi som de selv ønsker det.

I Danmark har vi erfaring med modstand mod EU gennem et halvt århundrede, og har vi lært to ting af alle disse år så er det at det er frugtesløst at tænke Unionsprojektet vil stoppe retningen mod en stadig snævrere union. Og alle partier der er gået fra at være modstander af EU, til blot at være kritiske overfor den politik som EU vedtager, de har efterhånden splittet EU-modstanden ud og forvandlet sig til begejstrede unionister.

Erfaringen er, at det ikke nytter at overlade modstanden til de politiske partier og da slet ikke at tro, at man kan reformere EU til at føre en alternativ politik ud i livet.

Fremtiden er ikke med EU, og banesåret er ikke alene unionens økonomiske politisk eller EU’s tilbagevendende interne magtkampe, eller de åbne grænser, eller manglende demokrati osv. Det er hele fundamentet der er råddent!

Det er muligt at unionspolitikerne for en kort stund kan købe, eller lokke og true de enkelte landes befolkninger til at afhænde deres nationale suverænitet bid for bid.

Men selv på en god dag hvor solen skinner så vil alle inderst inde hellere bestemme selv, ingen lande tror reelt på Unionsideen, men de lider af kollektiv angst for ”straffen” hvis de skulle søge mod exit.

EU er et ulykkeligt forhold, der nedbryder de ellers gode relationer, som landene kunne have med hinanden, hvis de havde deres frihed.

Den ægte EU modstand har både fokus på kritikken af politikken og afslører det mærkværdige demokrati, men også ved at bruge enhver god anledning til at forklare at fundamentet er råddent og det gælder om at komme ud.

Reform af EU er umuligt, og de der har forsøgt, som f.eks. Junibevægelsen der splittede sig ud af Folkebevægelsen for mange år siden på en reformkurs, fejler og trækker folk med på gigantiske illusoriske omveje, mens Unionen fortsætter uanfægtet.

Unionister og reform-illusionister findes i alle politiske partier, også en del af den europæiske venstrefløj har valgt illusionerne frem for modstanden.

Folkebevægelsens klare stemme mod EU er det positive alternativ. Vi forsøger ikke at sælge blændværk til folk, og er en bevægelse der favner alle og står frit, og uden at blive rodet sammen med den ene eller anden politiske fløj. Derfor, efter grundige overvejelser, tror jeg det vil være bedst for EU modstanden, i al fald for nærværende, at takke nej til forslaget om teknisk valgsamarbejde med andre partier.

Franz Krejbjerg, Århus