Den politiske analytiker Michel Chossudovsky opfordrer i stærke vendinger til opbygningen af en ny bevægelse for fred. En massebevægelse der vender sig mod USA og NATO og deres livsfarlige kamp for verdensherredømme. Skal menneskehedens fremtid sikres er dette en simpel nødvendighed.
Donald Trump udpegede Saudi-Arabien og Israel som USA’s sande venner og Iran som rede for terrorister og fjende af freden – et land der risikerer at blive målet for USA’s næste krig
USA forsøger at slå sig ud af den dybe økonomiske krise, der er skabt af kapitalismen ved at erobre, i et desperat og voldeligt forsøg på at vinde markeder og sætte sig på ressourcer som gas og olie.
Denne kamp har skabt brændpunkter ikke bare ét sted, men en række steder på én gang, der i høj grad hænger sammen. Alle steder er kritiske og yderst risikable og kan udvikle sig til en endnu mere omfattende og verdensomspændende krig. Truslen om brug af atomvåben har været i spil flere steder som en helt reel risiko. USA har skabt et billede af, at deres moderne atomvåben på det nærmeste er udskadelige for andet end militære mål – en åbentlys løgn.
I alle de regionale konflikter lurer risikoen for et sammenstød mellem imperialistiske stormagter, der alle har deres interesser og allierede i verdens brændpunkter.
Krigen føres med alle midler. Gennem økonomiske sanktioner, forsøg på ’regime change’ hvor der enten indsættes en ny USA-loyal regering eller der skabes en situation med kaos og interne modsætninger, der gør det umuligt at fastholde et organiseret samfund eller en modstand mod at åbne op for de multinationales interesser ifht marked, olie, landbrug, økonomiske reformer mm.
Syrien – Iran – Nordkorea og omringning af Kina og Rusland
I Syrien står slaget om Mellemøstens olie- og gasinteresser. Hvem skal vinde adgangen til de meget rige forekomster?
USA accepterede ikke at Syrien, Irak og Iran i juli 2011 indgik en aftale – der tilsyneladende også var godkendt i Rusland – om at bygge en gasrørledning der skulle transportere gas fra Iran til EU’s marked. USA og dets allierede i Mellemøsten og Europa satte ind med en række strategier.
Fra opbygningen af et ’indre oprør’ i Syrien og støtten til en konkurrerende ikke-valgt regering til støtten til terrorgrupper der kunne destabilisere landet og skabe anledning til militær indgriben. Som ved de tidligere angrebskrige i Afghanistan, Irak og Libyen skulle de noble riddere fra USA og NATO komme demokratiet til hjælp og overtage landet. De skulle nedkæmpe en fjende, de selv havde skabt.
Bag rækken af Vestens krige ligger også den mere overordnede strategi om omringningen af Rusland og Kina, der i det amerikanske verdensbillede kræver nedkæmpelsen af en række lande, herunder Syrien og Iran.
Magten i fremtidens Syrien? Syriske styrker i offensiven
Kampene i Syrien spidser til som slutopgøret nærmer sig. USA har i den senere tid foretaget flere direkte angreb på syriske styrker i den krig, der angiveligt skulle føres for at frigøre verden for terrorgruppen IS. Danmark er med i forreste linje, som ’vi’ har været i alle USA’s krige og krigsforberedende virksomhed i al fald siden 2001. Internt i Syrien med specialstyrker på landjorden.
Islamisk Stat er nedkæmpet i størstedelen af landet og nu er det i høj grad en krig om Syriens fremtid, der udkæmpes. Hvem skal have magten?
Målet er det samme som hidtil for USA og dets allierede: Den syriske nation skal sættes ud af spillet, konkret ved at bekæmpe dens valgte ledelse og Syriens enhed som nation.
En amerikansk syvmandsgruppe af ’sikkerhedseksperter’ – repræsentanter for USA’s regering – er sendt til landet med det formål at stå i spidsen for at sikre situationen efter nedkæmpelsen af IS.
I det officielle sprogbrug skal disse eksperter være garant for at syrerne ‘fredeligt kan vende tilbage til deres land’ og ‘en humanitær krise kan undgås’. En mere sandfærdig beskrivelse vil være at de skal sikre at fredsslutningens betingelser og magtens fordeling følger USA’s interesser. Politistyrker trænet af USA er ligeledes gjort klar til at overtage magten i Raqqa.
USA har satset på skiftende allierede. På ’oppositionen’, på terrorgrupper og nu i høj grad på kurdiske militser, hvis kamp for selvstyre de forsøger at udnytte for imperialistiske mål.
En del-og-hersk strategi, hvor den vestlige del af Syrien kan blive til et mini-Syrien, mens den nordlige del kan blive kurdisk område og den sydøstlige blive overtaget af de vestligt støttede ’oprørere’ i samarbejde med koalitionen. De danske specialstyrker opererer i dette område.
Den syriske hær og dens allierede – her under Rusland, der har historiske bånd til Syrien og sine egne geopolitiske interesser dér, er imidlertid i offensiven og vinder frem, også i det sydøstlige område. Dette har i flere tilfælde fået amerikanerne til at reagere med direkte angreb på syriske styrker. Rusland har p.t. afbrudt koordineringen med USA og konflikten mellem stormagterne er spidset til.
Optrapning af konflikt med Rusland – Akut fare for angreb på Iran
Konflikten med Rusland optrappes samtidig gennem NATOs systematiske troppeopbygning langs Ruslands grænse. NATO forbereder sig på at kunne føre angrebskrig mod Rusland. Norden oprustes til at være et angrebs- og opmarchområde.
Risikoen for et angreb på Iran er også en aktuel trussel, i form af ’regime change’ og/eller som et militært angreb.
Trump besøgte i maj måned Saudi-Arabien og Israel og slog fast at disse lande var USA’s sande venner, mens Iran blev udpeget som kilden til terror.
”Fordriv terroristerne fra jeres land – fordriv dem fra Jorden”, sagde Trump og tilføjede om det iranske styre:
”Det er et regime, som er ansvarlig for så megen ustabilitet i området. Bed for den dag, hvor det iranske folk har den retfærdige regering, det fortjener”.
I USA beskyldte udenrigsminister Rex Tillerson Iran for at søge dominans i Mellemøsten og udtalte:
”Vores politik overfor Iran er at presse denne dominans tilbage…og arbejde for støtte til de elementer indenfor Irans grænser, der kan føre til en fredelig omskabelse af landets styre”.
Qatar – der har skiftet side fra at støtte terrorgrupperne der bekæmpede det syriske styre til at optage et samarbejde med Iran og Rusland om gasleverancer – blev skudt ud i kulden og en økonomisk blokade blev indledt fra Saudi-Arabiens side.
Se
Magtdemonstration mod Det Muslimske Broderskab, Qatar og Tyrkiet
Den nødvendige bevægelse mod krigene
USA og NATO sætter kursen mod nye krige, og vi vil kun se stadigt voldsommere konfrontationer for en nyopdeling af verden, hvis denne kamp for imperialistisk lebensraum ikke stoppes af en stærk massebevægelse – også i de imperialistiske lande selv.
Det er i denne situation, at Michel Chossudovsky og andre fredsforkæmpere og imperialisme-modstandere står frem med opfordringen til at (gen)skabe en stærk anti-krigsbevægelse på højde med nutidens krav.
Michel Chossudovsky uddyber i det omtalte interview sit syn på denne bevægelse, og slår fast at en sådan nødvendigvis må være uafhængig af krigsanstifterne. Den må ikke lade sig forlede til at tro på krigspropagandaens løgne om, at Vestens krige føres for menneskerettigheder og demokrati, som det i realiteten er sket blandt intellektuelle og for mange ‘venstrefløjspartier’ verden over.
Disse løgne må afvises og de egentlige krigsmagere i vores egne lande og krigsalliancen NATO må udstilles som de krigsforbrydere, de er. Deres planer må imødegås – og der må etableres en situation, hvor handling og aktioner kan sættes på dagsordenen – med krav om krigspolitikernes afsættelse, stop for bevillingerne til krig og lukning af krigsindustrien.
Hør interviewet fra Global Research med Michel Chossudovsky her
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
