Amerikansk globalt lederskab og forretningspræsident Trump

Donald Trumps indmarch på den globale scene: Nye profitter til våbenproducenterne og olieindustrien

Af Kommunistisk Politik

trump_nato_speech

Først tog Donald Trump til Saudiarabien og solgte våben til mange nye krige i Mellemøsten og sikrede en ubrydelig alliance med de saudiske sheiker og det måske mest tilbagestående og reaktionære regime i verden. Der var milliarder af dollars til våbenproducenterne og nogle tusinde arbejdspladser i den amerikanske våbenindustri i det.  ’At gøre Amerika stort igen’ betyder for Trump at lade våben- og olieindustrien høste gigantprofitter. De er også hans økonomiske bagland.

Som præsident er Donald Trump stadig forretningsmand og reality-TV-skuespiller. Han larmer, bluffer, lyver, uddeler kritik og ros – altid med blik for hvor der kan gøres en handel. At forvirre modparten og aldrig lade dem vide, hvor man står, og skjule kortene i hånden er bare en del af det normale spil i Big Business. Trump er kapitalist, før han er politiker. En kapitalist, som har kunnet snuppe en præsidentpost i verdens mægtigste, men skrantende land, fordi hans klassefæller havde brug for ham.

På den første udenlandsrejse stoppede han 27 timer i Israel, afbrudt af en kort udflugt til Jerusalem, hvor han mødtes med den palæstinensiske leder Mahmoud Abbas. Han understregede det ubrydelige venskab med Israel og gentog den ‘zionistiske fortælling’, som det blev fastslået i den israelske presse. Og han undlod at omtale en palæstinensisk stat. Men samtidig har han til israelsk vrede udskudt flytningen af den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, som han lovede i sin valgkamp. Det vil betyde at USA accepterer at Israel gør den internationalt delte by til hovedstad til favorisering af den mosaiske tro.

Kulminationen på forretningsrejsen var NATO-topmødet i Bruxelles med samtlige 27 medlemslandes politiske overhoveder. Under den højtidelige og salvelsesfulde indvielse af det nye NATO-hovedkvarter – den fælles kommandocentral for nuværende og kommende krige – gav Trump i sin tale alle de højstærede et ordentligt fur i al offentlighed. For åben skærm forlangte han, at alle landene nu og med det samme lever op til ’løftet’ fra 2014 om at bruge 2 pct af bruttonationalproduktet på oprustning, krig og krigsforberedelser.

Elefanten i glasbutikken virkede. Nu skal der ske noget. Alle de lande, der ikke har opnået det syge 2025-mål på 2 pct. af BNP, skal årligt stille til kontrol i NATO med deres konkrete planer for at nå det. Løkke og Co. stod ret for ’lederen af den fri verden’.

NATO-statsmændene har vedtaget en gigantisk oprustningsbølge i mange år frem. Det betyder en garanteret udvidelse af den katastrofale nedskæringspolitik, der har elimineret de nordiske velfærdsstater og barberet ’velfærden’ i EU ned til et niveau, hvor en eksplosiv vrede og harme breder sig i befolkningerne.

Men de politiske modsætninger mellem USA og EU’s førende magt Tyskland blev pludselig tydelige. Merkel havde lige før NATO-mødet indkaldt sin imperialistiske meningsfælle Barack Obama til massemøde i Berlin. Utvivlsomt for at gøre den pointe over for Trump, at Tyskland gerne ser en fortsættelse af Obamas internationale politik og partnerskabet mellem Washington og Berlin.

Det var for døve øren: Trump trak sit favoritvåben og tweetede, at Tyskland førte en ’unfair’ handelspolitik over for USA og snød på vægten i forhold til militærudgifterne. Merkel kvitterede ved at rejse tvivl om USA som en pålidelig allieret! Nu skal der fuld fart på opbygningen af den europæiske union frem mod Europas Forenede Stater i 2025.
Trump øjnede flere gode handler. Han trak klimakortet og meldte til glæde for olieindustrien og andre fossiler, at USA trækker sig fra Paris-aftalen fra 2015 – medmindre (selvfølgelig) USA kan få en bedre og billigere aftale. Det får vi se.

Tyskland og EU er på den liste af konkurrenter, Donald Trump vil tage livtag med. Kina og Rusland er endnu højere på listen. Eskalationen af modsætningerne er begyndt. Trump er for alvor trådt ind på den globale scene.

For danskerne og de øvrige  europæiske arbejdere og folk er alternativerne Trump eller Merkel, EU eller USA, lige lidt indbydende.
Vejen frem går ikke gennem de økonomiske, politiske eller militære stormagtsalliancer.

 

 

KPnet 2. juni 2017