Hvem og hvad er Næstehjælperne? Fælledparken 1. maj 2017

Næstehjælperne er en social bevægelse af og for reformramte og modstandere af fattigdomsreformerne. Den præsenterede sig 1. maj fra scenen på Den røde plads i Fælledparken i København med en dobbelttale af Carsten og Gitte

Carsten Lársens tale

Hvem af os drømmer ikke om, at Fagforeningerne kalder til generalstrejke?

Og hvem har ikke hede fantasier om 50.000 vrede demonstranter på Christiansborg slotsplads?

Jeg har i hvert fald….

Men jeg er bange for, at vi må væbne os med tålmodighed. MEGET Tålmodighed.
Og vi må indse, at vi SELV må handle.

Vi er oppe imod uhyggeligt stærke kræfter, som Igennem de sidste 40 år har hakket vores velfærd og solidaritet til murbrokker.

De har gjort, hvad de kunne for at stigmatisere og udskamme hele grupper i befolkningen og spille dem ud mod hinanden.
Arbejdere mod arbejdsløse.
Flygtninge mod danskere og
Dem der ”betaler” og dem der ”nasser”.

Men det værste er, at de har pacificeret os til at tro, at vi ikke kan gøre noget. At du og jeg er ligegyldige og uden indflydelse. Og at det hele jo alligevel er så komplekst og uoverskueligt, så det må nogle andre tage sig af.

Solidariteten mellem os er NÆSTEN forsvundet. Men kun næsten.

For når vi ser en KONKRET og OVERSKUELIG mulighed for at handle og gøre en lille forskel, Så ER vi faktisk parate til at gøre noget!

Lad mig bare minde jer om den spontant organiserede mobilisering, da de syriske flygtninge pludselig stod i Rødby. Folk strømmede til for at hjælpe dem.

Og om, at Venligboerne er blevet en stærk folkelig bevægelse med saft og kraft.

Jeg har været frivillig i en flygtningelejr på de græske øer. Og ved I hvad?
Vi kiggede LANGT efter de store Nødhjælpsorganisationer. Det tog dem månedsvis at komme afsted.
Og mens de sad derhjemme bag deres skriveborde og analyserede og lagde planer i evigheder, så var der tusindevis af mennesker, der HANDLEDE på egen hånd. De tog simpelthen bare afsted for at hjælpe. De GJORDE noget!

Så vi kan ikke sidde og vente på, at fagforeningerne eller politikerne eller Bjarne henne i nummer 9 gør noget.

Nej: Det begynder med dig og mig og med Gitte her ved siden af mig.
Helt lavpraktisk. Fra menneske til menneske.

Og i stedet for at være skuffede over, at der ikke står 50.000 demonstranter på Slotspladsen, så skal vi glæde os over hver eneste ny aktivist, som vi får på vores side. Vi skal rose dem og takke dem.

Vi er ude i en GUERILLA kamp. Én ny aktivist ad gangen.

+ + + + +

Næstehjælperne blev oprettet den 4. juli sidste år. Som en direkte modreaktion på kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Som en bevægelse, der kombinerer hjælp og rotest.

Og hvem betaler prisen for de mange reformer på beskæftigelsesområdet?

Det gør vores arbejdsløse medborgere, der har været så uheldige at blive ramt af sygdom eller en ulykke og nu bliver PISKET rundt i et GROTESK cirkus af arbejdsprøvninger, afklaringsforløb og generel mistænkeliggørelse.

Det gør reformramte enlige forsørgere, der kæmper en desperat kamp for at holde sig oprejst. Som må prioritere mellem mad, tøj og medicin.

Og så er der de reformramtes børn.
De betaler prisen idag. Og børnene kommer med en stor risiko til at skulle betale en pris langt ind i deres voksenliv.

Næstehjælperne er bygget på en drøm om at genskabe solidariteten, empatien og fællesskaberne. Vi vil mobilisere til en bredt forankret social modstandsbevægelse mod reformerne. På tværs af grupper, social klasse og politiske overbevisninger. Og JO: Der findes faktisk også liberale, der er modstandere af fattigdomsgørende reformer.

Vores måde er gøre det på er faktisk ret simpel, og jeg kan opsummere den med 3 sætninger:

At yde HJÆLP og omsorg til reformramte

At skabe et ligeværdigt FÆLLESSKAB på tværs af grupper

og at bruge fællesskabet til at mobilisere til PROTESTaktioner

Vi har måske nok en lidt alternativ tilgang til dét med at skabe forandringer. For vi tror på de mange små handlinger, der breder sig som ringe i vandet.

Ved at hjælpe hinanden og ved at skabe omsorgsfulde relationer mellem mennesker, så støber vi langsomt men sikkert et stærkt fundament for et fællesskab med en boblende trang til at yde modstand mod social uretfærdighed.

De nære fællesskaber er afgørende i modstandskampen. Det er hér, vi møder hinanden, og kommer til at holde af hinanden. Det er her vi taler MED hinanden og ikke TIL eller OM hinanden. Det er hér, vi løfter hinanden og giver hinanden troen på, at vi kan gøre en forskel.

Vi lægger mursten for mursten på håbets og drømmenes byggeplads.

Og vi har set det ske i Næstehjælperne. Igen og igen:

Vi har set en reformramt, der i går var kuet og udskammet, som i dag er fyldt op med en følelse af at høre til og at være god nok, præcis som hun er.

Vi har set, at i morgen begynder hun at turde tro på, at hun KAN gøre en forskel. Og hun VED, at hun har RET til at give udtryk for sin mening. For hun kan mærke, at fællesskabet har hendes ryg.

Og om et par måneder så er hun – med lidt held og masser af omsorg – en aktiv del af Næstehjælpernes protesthappenings rundt omkring i landet.

I Næstehjælperne prøver vi på at finde på forskellige muligheder for at kunne deltage i protester. For man skal kunne være med, selvom man ikke har lyst til – eller mulighed for – at deltage i en klassisk demonstration.

Og vi er ikke alene i kampen. Der er mange gode kræfter derude.
Undergrunden syder og bobler i øjeblikket:
Initiativer som Jobcentrets ofre, Velfærdsalliancen og Bekæmp Fattigdom NU – GØR noget.
Vi har forskellige måder at gøre tingene på, men der er ingen tvivl om, at vi har det samme mål.

Vi påstår ikke, at vi har fundet den eneste og rigtige nøgle til at skabe forandring.
Men DU har en nøgle og JEG har en nøgle. Og hver eneste af os har en mulighed for at handle. Om det så er den mindste handling, så tæller den.

Så vi behøver ikke at vente på ham dér Godot! Vi kan bare gøre noget. NU! Men han må gerne være med. Og det må DU også!

Gitte og Carsten på scenen på Den røde Plads

Gittes tale

Jeg står her foran jer, som reformramt medlem af Næstehjælperne.  En facebook gruppe, der blev stiftet i Juni 2016 af de 2 mest fantastiske mennesker, nemlig Carsten Larsen og Linda Villadsen.

I takt med, at gruppen voksede sig stor, voksede behovet for, at møde hinanden i virkeligheden også. Man fik derfor en aftale i stand med Venligbohuset på Onkel Dannys Plads om, at Næstehjælperne kunne låne deres lokaler hver torsdag, så der kunne afholdes Næstehjælper Cafe fra k. 13:30 -17:30.

I dag rummer Næstehjælperne over 16.000 medlemmer fordelt udover hele landet. Mennesker, der enten er reformramte, eller mennesker, der blot har lyst til, at give en hjælpende hånd til os, der er ramt af regeringens uretfærdighed. Fælles for os alle er dog, at vi alle hjælper hinanden så godt vi kan, og i det omfang vi kan.

Mit navn er Gitte, og jeg er 48 år. Det er måske ikke så vigtigt for jer, at få at vide, men det har en stor betydning for mig. Jeg er nemlig vokset op i en familie med en skizofren mor, en stedfar, der ikke kunne holde nallerne for sig selv. En stedfar, der var dybt afhængig af ketogan og alkohol, og min bror døde som 41 årig af multiorgansvigt efter mange års stofmisbrug.

Alt dette har ført til, at jeg i dag er ramt af depression, angst og PTSD. Min krop er ramt af slidgigt efter mange år indenfor både kantine og restaurationsbranchen. Og kommunen er endelig gået med til, at bevillige mig et 3årigt ressourceforløb.

MEN, min mand, der også var på kontanthjælp indtil den 31. oktober 2016 fik frataget sin kontanthjælp, fordi han ikke kunne skaffe de forlangte (på det tidspunkt ) 113 timer, som det krævedes fra regeringens side. Han er uddannet ungdomspædagog, men kan ikke få så meget som 10 timer om ugen.

Hvorfor? Fordi Københavns kommune har valgt, at skære ca. 100 institutioner væk på ungeområdet. Den samme kommune, der i sin tid valgte, at min mand skulle have en revalidering, så han kunne få uddannelsen, da han har knust sit ene kraveben, og iflg. både egen læge, specialister, og kommunens egen lægekonsulent ikke kan arbejde indenfor et fag, hvor han skal løfte mere end 1 kg. i hver arm på grund af smerter.

Det betyder derfor at vi, 2 voksne mennesker,  skal leve for min ressourceydelse, der udbetalt (og kun fordi jeg har fået min mands fradrag ) lyder på 10108,- kr. Når udgifterne er betalt, så har vi ca. 100 kr. tilbage at leve for HVER måned. Havde det ikke været for Næstehjælperne, så var vi døde af sult i dag.

Og Vi er bestemt ikke de eneste, der er ramt. Ude i det virkelige samfund findes der børnefamilier, syge mennesker og ledige, der gennemgår det samme helvede som os.

Der er børnefamilier, hvor enten forældrene eller hele familien må gå sultne i seng, hvor man ikke har råd til et par nye sko, eller en ny vinterfrakke. Hvor der ikke er mulighed for, at komme en tur i biografen eller på Mac Donalds. Der er mennesker, der ikke har råd til deres livsnødvendige medicin. Ja, der er mennesker, der må gå fra deres hjem, fordi de ikke længere har råd til, at blive boende.

Er det virkelig sådan et samfund vi vil have? Et samfund, hvor de rige får fyldt deres lommer og bankkonti endnu mere, Hvor skattelettelser bliver sat før mennesker?

Jeg siger klart NEJ, hvad med jer?

Tusind Tak for i dag og fortsat rigtig god 1. maj.

Se
Video fra Den røde plads i Fælledparken: Se og hør APKs formand  Dorte Grenaa og Næstehjælperne Carsten Larsen og Gitte Wilsdahl Christensen

På Rød 1. maj i Munke Mose Odense talte Marie Pedersen fra Næstehjælperne
Se og hør hendes tale her

Facebook
Næstehjælperne – Netværk for protest og praktisk hjælp til reformramte

KPnet 2. maj 2017