Det er de riges paradis: Fattigdommen breder sig

Fattigdommen breder sig. Ikke kun blandt folk udenfor arbejdsmarkedet. Også arbejdende bliver fattigere. Reallønnen og realindkomst forringes, deres formueandel formindskes, deres gæld vokser. Selvom politikere og borgerlige medier holder det skjult. Stadig flere i bunden har ikke råd til ordentlig mad, sundhed og varme. Det gælder i EU og det gælder Danmark.

poor-rich

’Working Poor’ – ’Arbejdende fattige’ – er et amerikansk fænomen, som hurtigt har bredt sig i EU og i andre udviklede kapitalistiske lande. Folk, der knokler, ofte med flere forskellige jobs, og alligevel er så fattige, det de ikke har råd til at få dækket basale behov. Som bor i usunde boliger, spiser dårlig mad, sparer på varmen i de kolde måneder, har få fritidsfornøjelser og værre fremtidsudsigter.

Det er altså ikke kontanthjælpsmodtagere eller andre der er ramt af brutale sociale nedskæringer og andre EU-reformer. Næsten 10 pct. af de arbejdende (lønmodtagerne) i EU-landene befinder sig allerede i den kategori. 20 millioner.

Det viser en ny rapport fra den faglige forskningsorganisation ETUI ifølge Ugebrevet A4. Og det går hurtigt ned ad bakke. Se Europæisk fagbevægelse advarer mod ulighed i eksplosiv vækst: Nu er hver tiende ‘working poor’.

Europæisk fagbevægelse advarer mod ulighed i eksplosiv vækst: Nu er hver tiende ‘working poor’

Fremtiden tegner dyster for de arbejdende i et EU, hvor lønmodtagerne er pressede og reallønnen falder. Arbejdsmarkedet er under omdannelse. Flere og flere arbejder i ’atypiske jobs’ – i deltidsarbejde eller på midlertidige kontrakter i usikre stillinger uden pensions- eller andre ordninger og stort set uden faglige rettigheder.

Den tegner også dyster for indtil videre indtil videre 62.000 danske børn, der er ramt af det kontanthjælpsloft, deres forældre er ramt af. De er berøvet en fremtid længe inden den indtræffer. Der regeres systematisk for at skabe en fattig underklasse, som kan bydes hvad som helst.

Kontanthjælpsmodtagere, syge eller ej, og andre på overførselsindkomster en del af den sultens slavehær, der er ved at blive genskabt. Af mennesker, som lever meget dårligere og meget kortere liv end de velstående.

Store arbejdergrupper bliver dumpet ned til en fattigdom i sult og afsavn. I Danmark er det næsten hver fjerde, der arbejder ’atypisk’, som det fortsat kaldes. Ureguleret arbejde i stort set alle sektorer. Fra rengøring og butiksansatte til undervisning. De kaldes vikarer, deltidsansatte, kontraktansatte, freelancere, selvstændige og andet – det er nutidens underbetalte daglejere. ’Atypisk arbejde’ betyder flere ’arbejdende fattige’.

Se også
Hvorfor går de fleste løse jobs til kvinderne?
KPnet 23. februar 2017

En tredje gruppe, der fylder op i den stadig større bund af fattige, er de lavtlønnede arbejdende, der godt kan være overenskomstsikrede, men alligevel bliver fattigere. Arbejdsgiverne, fagtoppen og borgerlig statistik påstår fra OK til OK, at reallønnen er sikret. Men den er faldet gennem flere ¨årtier, og særlig hurtigt efter den økonomiske verdenskrise i 2008.

Det danske arbejdsmarked integreres i det fælles EU-arbejdsmarked med fri bevægelighed af arbejdskraften. I 1o EU-lande med lovbestemt mindsteløn ligger den på under tre euro i timen – det er dømt til fattigdom.

En opgørelse af formuefordelingen i Danmark afspejler samme negative udvikling i de arbejdendes realløn. Fra 2004-2014 så 70 procent af danskerne en tilbagegang i deres ‘formue’.  For en del af dem var deres gæld vokset. ‘Formuen’ er negativ.

Nogle håndfulde milliardærer ejer enorme summer. Legos ejer Kjeld Kirk Kristiansen er den 35. rigeste i verden med en personlig formue på 21,1 milliarder dollars. Mærsk-dynastiet ligger også i milliardæærernes superliga.

Den rigeste tiendedel af danskerne har i gennemsnit en formue på 3,7 millioner kroner. Den fattigste tiendedel har ingen formue overhovedet. Når deres værdier er fratrukket i regnestykket har de i stedet gæld – 700.000 kroner i gennemsnit. Store grupper – og stadig flere unge – bliver bundløst forgældede.

Et system, der gør de fleste fattigere, og beriger de allerfærreste i vanvittig målestok, kan ikke holde. ‘Eat the Rich’ er et nyt slagord for aktivister blandt ‘Working poor’ og andre systemramte fattige.

KPnet 23. marts 2017