Risikoanalyser og krigspropaganda

Spørgsmål som hacking, læk fra nettet og cyberkrig er kommet helt i front som en del af den imperialistiske rivalisering og krigsforberedelser, i USA som i Danmark. Gennemførelse af angreb og anklager om cyberangreb er blevet en del af oprustningen. Ligesom USA og allierede går forrest når det gælder hackerangreb på andre nationer. I dagligdagen er digitaliseringen kilde til overvågning, udlicitering af offentlig administration og en sikkerhedsrisiko for den enkelte.

stuxnetStuxnet: Brugt af USA til at hacke Irans atomprogram


Leder Kommunistisk Politik 1,201
7

Skal man tro Danmarks nye regerings krigsminister Claus Hjort Frederiksen (V) så truer computer hackere fra Rusland Danmarks hospitalsvæsen!

Statsstøttede russiske hackergrupper er klar til at angribe hospitaler, infrastruktur og elforsyning ved at bryde ind i computersystemer, så der går koks i indkaldelser og behandlinger i sundhedssystemet, siger han til Berlingske.

Den slags trusler stiller ifølge forsvarsministeren et “voldsomt skærpet krav til vores beredskab”.

De mærkværdige udtalelser bygger til dels på en netop udkommet analyse fra Beredskabsstyrelsen kaldet Nationalt Risikobillede (2017). Men Rusland nævnes ikke med et ord. Til gengæld optræder ’Stuxnet’, et særligt program som menes at stamme fra amerikanske spioner, udviklet til et angreb på Irans atomanlæg. Programmet blev først opdaget af et lille sikkerhedsfirma i Hviderusland.

Så hvordan ministeren fik vendt sagen på hovedet og gjort Rusland til truslen, står for hans egen regning.

Her i landet er det der truer IT sikkerheden ikke russerne, men den politiske elites uendelige inkompetence. Det er særligt uheldigt i en periode hvor alle mennesker tilsyneladende skal spares væk og al kommunikation med og mellem myndigheder foregår via Internettet.

De store mængder af data og håndteringen af alle mulige offentlige systemer er i Danmark solgt til udenlandske virksomheder som CSC, altså Danmark ejer ikke de maskiner som systemerne kører på, og ved alle kontrolbesøg er der påpeget fejl i sikkerheden.

Den massive samkøring af data og kravet om online adgang til stort set alt, samt valg af private udenlandske virksomheder til at køre driften – på billigst mulig måde. Det er en sikkerhedsrisiko. I kombination med den uhyrlige mængder af data der indsamles om alt og alle er det en tikkende bombe.

De mange mange fejlslagne IT-projekter der har ramt alt fra politiet til skattevæsenet, giver et meget stærkt fingerpeg om at der er store problemer hos myndighederne med at begribe datasystemer i det hele taget. De mange nedskæringsrunder begrundet i IT rationaliseringer endnu inden man har fået leveret noget der virker, har nedbrudt SKAT og andre myndigheder. Pengene fosser ud til udueligt IT og til spekulanter og småsvindlere. Det er den politik som Claus Hjort selv har stået i spidsen for der er en sikkerhedsrisiko.

Danske kommuner ligefrem praler med hvor mange penge de sparer ved at importere billig arbejdskraft eller outsourcing af vedligehold af hjemmesider og andet IT til Østeuropa eller Indien.

Der bliver hos ministeren tegnet et forkert scenarie om at computere indenfor sundhedsvæsenet er et særligt mål, sagen er at alle computere der er forbundet med en Internetforbindelse og som der ikke regelmæssigt bliver opdateret har en stor risiko for at blive ramt af afpresning (ransomware). Altså et lille program der låser filer på computeren med et kodeord, og angiver betingelserne for at få data frigivet igen. Stort set alle danske virksomheder har prøvet et virusangreb på computerudstyr eller interne netværk af denne type. Det er så almindeligt som forkølelse, og løsningen er at holde systemerne opdaterede og have en god backup. Det mærkelige er at det tilsyneladende er så svært for politiet at prioritere efterforskningen af den type sager. De har så vidt vides endnu ikke sat jagten ind på en eneste af de bagmænd der står bag svindel og nedbrud på Internettet. Politiets smøl og slendrian er en risiko.

Den anden side af risikovurderingen er jo at se på hvem Danmark udgør en trussel imod. Altså hvilke lande som med rette er utrygge pga. Danmark, fordi Folketing på Folketing har placeret sig som aktiv part i krige og spion-våbenkapløbet, mellem imperialistiske stormagter.

Det meget tætte bånd mellem danske og amerikanske efterretningsvæsener har i et halvt århundrede reelt gjort det danske kongerige til een stor amerikansk lyttestation.

Den trussel der kommer fra Danmark og NATO-allierede, er den der først og fremmest udgør en risiko mod verden, og den vi først og fremmest skal bekæmpe.

Redaktionen 17. januar 2017

Læs Kommunistisk Politik i pdf her

KPnet 20. januar 2017