USA: Middellevealderen falder for første gang i moderne tid

Nye tal fra de Forenede Staters Center for Disease Control and Prevention (Center for Sygdoms Kontrol og Forebyggelse) viser at middellevealderen falder i USA. Det er for første gang i moderne tid – hvis vi ser bort fra massedøden under AIDS-epidemiens klimaks i 1993. Den forventede levealder for faldt med 0,1 år, fra 78,9 år i 2014 til 78,8 år i 2015. Levealderen i de Forenede Stater er nu kortere end i andre stater på det amerikanske kontinent – som Chile, Costa Rica og Cuba.

Af Interpres

 

A group of workers and labor activists march down West Grand Boulevard as they demand a raise in the minimum wage for fast food workers in Detroit, Michigan May 10, 2013. Hundreds of workers in Detroit walked off the job on Friday temporarily shuttering a handful of outlets as part of a growing U.S. worker movement that is demanding higher wages for flipping burgers and operating fryers. REUTERS/Rebecca Cook (UNITED STATES - Tags: BUSINESS EMPLOYMENT POLITICS CIVIL UNREST) - RTXZI41

Strejkende amerikanske fastfood-arbejdere i kamp for en mindsteløn  på 15 dollars i timen

Næsten uafbrudt siden befrielsen og krigsafslutningen i 1945 er middellevealderen steget, år for år, i De Forenede Stater.

Den kapitalistiske krise, som brød ud med fuld kraft i september 2008 med Lehman Brothers-konkursen med massearbejdsløshed og -fattigdom og hjemløshed slår nu igennem på folks levealder. Amerikanerne lever ikke så længe som tidligere.

Levealder: Revolution og kontrarevolution

De sidste otte år under Barack Hussein Obama har været en fortsættelse af den kapitalistiske kontrarevolution, som for alvor slog igennem i 1970´erne. De Forenede Staters herskende kapitalistiske klasser accepterede aldrig de sociale og demokratiske velfærdsrettigheder, som arbejderklassen tilkæmpede sig i perioden med ’labor wars’, hvor USA´s industriarbejdere – ofte under kommunistiske ledelse og inspiration – strejkede og aktionerede for bedre levevilkår fra 1930´erne og frem til 1970´erne.

Kommunistisk Internationale – KOMINTERN – som blev stiftet i 1919 på initiativ af Lenins og Stalins kommunistiske Parti i Rusland, efter den Store Socialistiske Oktoberrevolution i 1917, havde millioner af venner og sympatisører og hundredtusinder af medlemmer alene i De Forenede Stater.

Gennem hårde klassekampe, omfattende strejker på fabrikkerne -blandt andet i kamp mod den liberal-fascistiske ejer af Ford-bilfabrikkerne, nazi-sympatisøren Henry Ford – tilkæmpede den amerikanske arbejderklasse sig retten til at organisere og indgå kollektive overenskomster.

Det skete under den brændende Anden Verdenskrig, hvor det amerikanske proletariats virkelige allierede i Den Røde Hær var i gang med at nedkæmpe verdenshistoriens mest aggressive udbytterhær under ledelse af Henry Fords fascistiske venner i Hitler-Tyskland.

Den antifascistiske sejr for Den Røde Hær og dens allierede i 1945 styrkede arbejderklassen og de kommunistiske kræfter i USA såvel som i resten af verden (i første omgang med undtagelse af de fascistiske stater Spanien og Portugal).

I USA førte den røde sejr til omfattende sundheds- og pensionsgoder i de kollektive overenskomster efter befrielsen.

Det førte sammen med Medicare og Medicaid til en betragtelig stigning i middellevealderen, fra godt 59 år i 1930 til godt 69 år i 1960 og til 77 år i år 2000.

De amerikanske arbejdere betaler for krisen med flere døde

Uafbrudt siden krisens udbrud for otte år siden har storkapitalen og dens fortalere og håndlangere i Det Hvide Hus, i parlamentet (Kongressen) ligesom de borgerlige og socialdemokratiske ledere i flere fagforbund (United Auto Workers, United Steel Workers) angrebet arbejderklassen og brede lag med det mål at ’forbedre den amerikanske kapitalismes “konkurrenceevne”’ gennem at forringe løn- og arbejdsvilkår og fjerne velfærden for millioner af arbejdere med kollektive overenskomstsikrede sundheds- og pensionsrettigheder.

Arbejderklassen og de fattige i USA har fået regningen for den kapitalistiske krise, for at forbedre storkapitalens og monopolernes konkurrenceevne.

Hvert eneste år dør 50.000 mennesker i De Forenede Stater, fordi de ikke har råd til at betale regningen for lægehjælp eller hospitalsbehandling. I 2015 døde lige godt 2,7 millioner mennesker ifølge USA´s myndigheder. Det er 86.212, eller 1,2 procent, flere end i 2014.

Efter at være faldet i årevis voksede dødstallet som følge af hjertesygdomme og af åndedrætsbesvær, Alzheimer og diabetes. Dødeligheden voksede også som følge af leversygdomme, selvmord og andet.

Den statslige rapport viser også en stigning i børnedødeligheden i de Forenede Stater, fra 582,1 dødsfald for hver 100.000 nyfødte menneskebørn i 2014, to 589,5 døde i 2015.

Når det gælder børnedødeligheden, ligger de økonomisk hårdt ramte stater i det industrielle kerneland som Ohio og West Virginia lige over de traditionelt fattigste sydstater.

15 års forskel mellem top og bund

Der er 15 års forskel i levealder mellem mænd i toppen og bunden af USAs kapitalistiske klassesamfund. De fattigste amerikanere har samme levealder som mennesker i Sudan og Pakistan

En rapport fra en række professorer på Harvard Universitetet i Journal of the American Medical Association fra april 2016 noterer, at der er 15 års forskel mellem den forventede levealder for mænd i den rigeste 1 procent af befolkningen og for den fattigste procent. For kvinder var kløften 10 år.

Den forventede levealder for de fattigste amerikanske mænd er nogenlunde den same som I Sudan og Pakistan. Undersøgelsen fra Harvard viste også, at den lave forventede levealder ikke er koncentreret i the Deep South, men gør sig gældende i de såkaldte Rust Belt stater i Midtvesten.

De riges krig mod arbejderklassens rettigheder

Den kapitalistiske kontrarevolution – de riges krig mod arbejderklassens sociale og demokratiske rettigheder –  som for alvor brød ud i vesten med den USA-støttede Pinochet-militærjuntas voldelige terroristiske kup mod Chiles legitime regering under Salvador Allende den 11.september 1973 – havde som mål at fratage arbejderklassen og de fattige de sociale og demokratiske rettigheder, som blev tilkæmpet efter Den Røde Hærs Sejr i 1945.

Klassekrigen mod arbejderklassen blev indledt i De Forenede Stater under den demokratiske præsident Carters administration (1977-81) og accellererede under Reagan-årene (1981-89) og havde til hensigt at hugge alt hvad arbejderne havde opnået.

Over for dette opgav United Auto Workers, United Steelworkers og andre fagforeninger al modstand og forvandlede sig til virksomhedsledelsernes forlængede arm. Under parolen om at gøre amerikanske kapitalisme mere ‘konkurrencedygtig’ saboterede fagforeningerne alle arbejdernes kampe for at forsvare deres jobs og levestandard.

I midten af 00’erne lød der stadige klager i forretningskredse og politiske circler over at arbejderne levede for længe, og at fastsatte velfærdsprogrammer – som f.eks. arbejdsgiverbetalte pensioner og sundhedsordninger – var for dyre til at opretholde.

Obama-administrationen havde som opgave at gøre det uafsluttede arbejde fra Reagan-årene færdigt – især med en kraftig reduktion af de overenskomst-sikrede velfærdsrettigheder, som var en udgift for de amerikanske virksomheder, ved at vælte byrderne derfra over på arbejderne og tvinge dem over på forringede ordninger, som forkorter deres liv.

Kilder

https://www.washingtonpost.com/national/health-science/us-life-expectancy-declines-for-the-first-time-since-1993/2016/12/07/7dcdc7b4-bc93-11e6-91ee-1adddfe36cbe_story.html?utm_term=.c613cad11c4a

http://www.bbc.com/news/world-us-canada-38247385

Se mere hos Interpres

KPnet 24. december 2016


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater