»Krystalnatten« – forvarsel om gaskamre og tilintetgørelse

Efter at nazisterne havde taget magten i Tyskland i 1933 sænkede den mørke nat sig over Europa. I 12 år herskede nazismens iboende, uvidenskabelige og forbryderiske racehad og absurde erobrings og herrefolksdrømme – alt sammen bygget på krig, terror og menneskeforagt. Kun ved modstand og kamp med tunge ofre blev det igen muligt for menneskeheden at ånde frit. Nazismen kostede over 50 millioner mennesker livet.

Leder,
Håndslag 4-2016

1938_interior_of_berlin_synagogue_after_kristallnacht

Det indre af synagoge i Berlin efter Krystalnattens ødelæggelser

Da sejren var i hus, var der almindelig enighed om, at tragedien ikke skulle få lov at gentage sig. Såvel stormagterne som de enkelte lande forpligtede sig til at udrydde nazismen. De lande, der stiftede FN – De Forenede Nationer – påtog sig denne fredsforpligtelse: Nazistisk og militaristisk virksomhed og propaganda skal forhindres.

»Krystalnatten« den 9.-10. november 1938 var en statslig organiseret pogrom i hele det Hitlertyske rige, der rettedes mod alle tyskere af jødisk herkomst. Deres synagoger blev brændt ned under velvilligt opsyn af myndigheder og brandvæsen. Deres boliger, plejehjem, børnehjem og forretninger blev ødelagt og plyndret under tilsyn af politiet.

26.000 jøder af alle aldersgrupper blev slæbt i KZ-lejre, tortureret og mishandlet. Antallet af dødsofre kendes ikke.

Ingen blev retsforfulgt for ødelæggelserne – derimod blev samtlige tyske jøder pålagt en kollektiv bod på mere end en milliard rigsmark.

»Krystalnatten« var forvarslet om gaskamre og tilintetgørelse. Og derfor har datoen den 9. november siden da været brugt til at huske på sejrens løfte: Ikke mere nazisme! Ikke mere krig!

Denne lærdom synes at fortone sig i takt med, at de aktive deltagere i den internationale hær, som på tværs af mange vanskeligheder og forskelligheder nedkæmpede den fascistiske sammensværgelse imod freden og folkene, er faldet bort.

Så meget desto mere er det nødvendigt at andre tager over.

Se blot på udviklingen i Europa de sidste år. Parlament efter parlament inficeres af fascister og nazister. Se blot på antallet af bomber, der kastes dag efter dag og tvinger millioner af flygtninge til at forlade hus og hjem. Se blot på den militære oprustning, der antager nye dimensioner og sikrer våbenindustrien og dødens købmænd gigantiske profitter. Se blot på fraværet af en kritisk og demokratisk presse, som ikke har til sinds at lade krigsmagere få frit spil.

Kan vi stadig hævde – uden rødmen at Danmark følger fredens politik, og som en lille nation står for dialog og ikke krig?

Den internationale modstandsbevægelse i FIR påpegede tidligt, at fordømmelserne af pogromerne og forbuddet med nazismen ikke var tilstrækkeligt. Man måtte ikke overse Hiroshimas og Nagasakis skæbne. Kampen for forbud mod atomvåben og for nedrustning måtte være en del læren fra Anden Verdenskrig.

Forleden vedtog 123 nationer gennem FN at sætte en proces i gang frem mod et verdensomspændende forbud mod atomvåben. Atommagterne USA, Rusland, Israel, Storbritannien og Frankrig stemte bare NEJ. Danmark fulgte USA med den begrundelse, at der ingen idé var i at indlede en proces, som atommagterne ikke bakker op og er enige om. Er det en fredssøgende politik? Og hvor er den kritiske presse henne? De store medier gør ikke front mod hverken oprustning, krig eller fascismens genkomst.

I 1946 sagde anklageren i Nürnberg-tribunalet følgende om de tyske medier: Før hvert større angreb iværksattes en pressekampagne beregnet på at svække deres ofre og forberede det tyske folk psykologisk på angrebet. I propagandasystemet var dagspressen og radioen de vigtigste våben.

De er suppleret med stribevis af nye stærke medier, der står i nutidens krigsmagters tjeneste.

HÅNDSLAG – ANTIFASCISTISK TIDSSKRÌFT – PÅ NETTET

KPnet 9. november 2016