Den danske nedskæringspolitik er dikteret af EU – med stærk støtte fra arbejdsgiverne og deres politikere. Nyliberal økonomisk politik er stadfæstet som obligatorisk for medlemslandene gennem EU-traktaterne. Den understøttes af NATO og den globale multinationale elite.
I Danmark er den nyliberale EU-politik gennemført over en lang årrække af regeringer fra både ’rød’ og blå blok. Skattelettelser har begunstiget de rige, de arbejdendes realløn er sænket, jobs er nedlagt i titusindvis og arbejdsløse er blevet jaget vildt
Den vender systematisk den tunge ende nedad. Den har skabt større ulighed end set i mange årtier. Det danske ’velfærdssamfund’ skrottes til fordel for danske og udenlandske monopolers enerådende magt. Fattigdom og sult kan ikke længere holdes usynlig.
Hele striben af nyliberale ’reformer’ – der altid betyder tilbageskridt – forsvares med at denne politik ’skaber vækst’. Vækst – ved at slagte arbejdspladser! Og med at den ’sikrer velfærden’ – ved at skære den væk! Det hænger bare ikke sammen. Selvmodsigelserne står i kø.
Men EU- og krigspolitikerne kan jo ikke sige lige ud, at de fører politik til gavn for virksomhederne og de rige – på det store flertals bekostning.
Reallønsfald for de fleste
Særlig stærkt er det gået efter ’finanskrisen’ i 2008. Mens danske virksomheder i globaliseringens navn har outsourcet og flyttet tusinder af arbejdspladser til lavtlønslande, er Fogh-, Løkke- og Thorning Schmidt-regeringerne gået til angreb på den offentlige sektor og har nedlagt tusindvis af sosu-, pædagog- og lærerstillinger og andre jobs ’på gulvet’. Børn, ældre og syge har mærket det for alvor.
Antallet af offentligt ansatte er faldet med mere end 31.000 i de sidste seks år, og er nu det laveste siden kommunalreformen i 2007.
Skattelettelser til de rige er en fast bestanddel af den nyliberale politik. En stribe indkomstskattereformer i løbet af de seneste 15 år har givet topskattelettelser, så det forslår. De rigeste 10 pct. har strøget hovedparten af gevinsten, og den allerrigeste ene procent har i gennemsnit fået foræret 95.000 kr. årligt i skattelettelse.
Alle blå bloks partier ønsker mere af det. Men den folkelige modstand er nu så massiv, at de har svært ved at gennemføre de nye planlagte skattebegunstigelser af de rigeste.
Samtidig er alle overførselsindkomster blevet reduceret, dagpenge sat ned, efterlønnen stort set væk, pensionsalderen hævet og på vej til at blive højere endnu. Der drives klapjagt på arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og flygtninge. De er indrulleret som en arbejdskraftreserve, der går for lud og kolde vand, men presser lønningerne.
Socialdemokratiet bryster sig i disse dage af, at de ikke vil skære yderligere i kontanthjælpen. Ikke mindst under Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister i Thorning-regeringen blev en stribe af de mest asociale reformer gennemført, der hev eksistensgrundlaget væk for mange på overførelsesindkomst.
Fra protesterne mod beskæftigelsesminister Mette Frederiksens nyliberale reformer: Hun vil ikke trække dem tilbage
Alle arbejdende, men især ufaglærte og arbejdsløse af alle kategorier, presses af EU’s politik for ’arbejdskraftens fri bevægelighed’, der har fået millioner, ikke mindst østeuropæere, til at søge lykken som billig arbejdskraft uden for deres hjemlande.
Lidt under halvdelen af de 47.000 østeuropæere, der arbejder fuldtid i Danmark, arbejder i jobs, der ikke kræver nogen særlige forudsætninger, viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.
Hele dette pres har betydet reallønsfald over hele linjen for arbejdere og langt de fleste lønmodtagere. En faglært arbejder tjente i 2013 godt 1000 kr. mindre om måneden end i 1980, eller omkring 4 pct., ifølge Danmarks Statistik. Til gengæld er direktørlønninger og andre indkomster i toppen steget eksplosivt.
Den nyliberale politik bruger systematisk arbejdsløshed til at presse lønningerne. Langt de fleste familier er blevet fattigere under det nyliberale regime. Titusinder – og mere end 30.000 børn – lever under fattigdomsgrænsen (som Løkke-regeringen har skrottet).
2025-plan: Ingen vækst, men mere af samme giftige medicin
Løkke-regeringens 2025-plan – hvor finansloven for 2017 er et første skridt – er simpelthen mere af samme giftige medicin. Den vil slagte de sidste rester af den danske velfærdsmodel, som især blev udviklet op gennem 1960erne.
Den nyliberale EU-medicin har bevist, at den ikke duer. Den skaber ikke den lovede vækst. EU som sådan er blevet et lavvækstområde. Nogle lande er sunket ned i en dyb depression.
Danmark har fået forstærkede doser af denne medicin siden ’finanskrisen’ i 2008. Den ene ’vækstplan’ har afløst den anden. Men siden 2010 har den gennemsnitlige årlige vækst været på sølle 0,6 pct. – mindre end det nødvendige for at vedligeholde og forny produktionskapaciteten.
Det er arbejdspladser og produktion, der mangler – både i den private og offentlige sektor. Det er ikke mangel på arbejdskraft overhovedet. Der er alt for mange ledige til for få jobs.
De nyliberale politikere, der danser efter arbejdsgivernes og EU’s pibe, fremstiller sagen modsat: Som om arbejderne, de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, syge og mindre syge, ikke gider arbejde. Og præmierer samtidig sig selv med højere lønninger og topskattelettelser.
Se også
Toppolitikere fra den globale elite købt af Goldman Sachs
KPnet 20. september 2016
EU og NATO sikrer ikke fred og fremgang, men det modsatte
KPnet 15. juli 2016
KPnet 20. september 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
