Folkebevægelse og folketing

demo_store_torv1
Leder Kommunistisk Politik 5, 2016 –

Enhedslisten besluttede på sit landsmøde i pinsen at stille selvstændigt op til EU-parlamentet og dermed opgive sin hidtidige politik for at stille op hos og sammen med Folkebevægelsen mod EU.

Op til det seneste EU-parlamentsvalg i 2014 forsøgte partiledelsen/folketingsgruppen også at få en sådan landsmødebeslutning, men tabte snævert. Denne gang lykkedes det. Med dobbelt så mange stemmer blandt de delegerede for selvstændig opstilling som for at stille op hos Folkebevægelsen.

Partiet har altid været delt i spørgsmålet om EU. En del af partiet var og er tilhængere af EU, hvis det reformeres til noget andet og bedre, og betragter Folkebevægelsens EU-modstand som ’nationalistisk’. Den ønsker ikke en tværpolitisk, men en såkaldt ’socialistisk’ EU-modstand. En anden del er konsekvent imod EU-projektet og støtter Folkebevægelsens krav om dansk udtræden.

Denne skizofreni har i en tidligere periode afspejlet sig i, at Enhedslisten på samme tid støttede både den nu opløste Junibevægelse, som illusorisk drømte om et andet og forbedret EU, og Folkebevægelsen mod EU, som i mere end 40 år har haft dansk udmeldelse øverst på programmet. Efter Junibevægelsens opløsning har EL alene opstillet hos Folkebevægelsen.

Toppen i Enhedslisten har længe drømt om at en selvstændig rolle på den parlamentariske arena i EU som medlem af Europæisk Venstreparti. I EU-parlamentet er European Left Party (forkortet EL) kernen i venstrefløjsgrupperingen GUE/NGL, en af dets otte forskellige politiske grupperinger på tværs af nationale grænser. Udviklingen af transnationale partier i sammenhæng med opbygningen af unionens parlamentariske institutioner er EU-politik og de støttes kraftigt, fordi de er med til at give hele Projekt EU en parlamentarisk (og dermed folkelig) legitimitet. Uden at være med i en sådan gruppering er mulighederne for at komme til orde begrænset. Derfor er Folkebevægelsen med i GUE/NGL, men uden at være forpligtet af dens poliske platform.

Europæisk Venstreparti, stiftet 2004, er politisk og ideologisk en venstrereformistisk og venstresocialistisk strømning, der blandt sine fremtrædende medlemmer tæller det græske regeringsparti Syriza, det tyske Linke, det franske Parti Gauche og det nye spanske Podemos. Venstrepartiet er tilhænger af EU, men et andet EU end det nuværende, et angiveligt forbedret og progressivt EU. Enhedslisten vedtog en udtalelse om, at partiet stadig er for dansk udtræden. De er vist de eneste i deres EU-parti, som er for udtræden. Venstrepartiet støtter ikke en ’Brexit’.

Enhedslistens beslutning betyder en splittelse af den danske EU-modstand. Til en vis grad bliver det nu en konkurrent til Folkebevægelsen, og de borgerlige medier har været hurtigt ude med spådomme om Folkebevægelsens snarlige død.

Det vil selvfølgelig betyde nogle vanskeligheder for Folkebevægelsen, men også nye muligheder for at frigøre sig for den opfattelse, at Folkebevægelsen nærmest er blevet en aflægger af Enhedslisten – en opfattelse, der er bestyrket af at alle dets seneste parlamentsmedlemmer har været Enhedsliste-medlemmer – som Ole Krarup. Søren Søndergaard og nu Rina Ronja Kari. Folkebevægelsen har overvundet splittelser før. Den skal på sit næste landsmøde tage stilling til, om den vil indgå valgforbund med Enhedslisten ved EU-parlamentsvalg, sådan som Enhedslisten har besluttet (!).

Enhedslisten forbliver ifølge pinselandsmødet som kollektivt medlem af Folkebevægelsen.
Det nye for Folkebevægelsen er, at der for første gang ikke er et parti i folketinget, som støtter og kan udtrykke den tværpolitiske bevægelses politik der.

Folkebevægelsen har altid afvist en selvstændig opstilling der, for ikke bare at blive et parti blandt de andre. Men det må sikres at dens stemme repræsenteres og høres i folketinget og dermed i medierne. Det kan også ske i en form uden at Folkebevægelsen bliver folketingsparti. Men ellers risikerer den at miste sin repræsentation i EU-parlamentet i 2019. Hvis det da ikke lykkes at få afholdt og vinde en danske folkeafstemning om at gå ud af EU inden da.

Redaktionen 17. maj 2016

KPnet 20. maj 2016