Det var et enigt og optimistisk landsmøde i Folkebevægelsen mod EU, der i weekenden mødtes i Høje Gladsaxe, valgte ny landsledelse og lagde linjen for sin indsats i de næste halvandet år. De byder på store udfordringer for bevægelsen, men også på store muligheder. For EU-modstanden har ikke stået stærkere.
Fotos: Kommunistisk Politik
Folkebevægelsen kom til sit møde med en frisk sejr over regeringen, de EU-glade partier og et flertal i folketinget i ryggen. Den 3. december sidste år stemte et klart flertal af danskerne Nej til at afskaffe en af de danske EU-undtagelser – retsforbeholdet – til fordel for såkaldt tilvalgsordning.
Det var i høj grad Folkebevægelsens fortjeneste som den politiske kraft, der førte den mest omfattende kampagne landet over for et Nej og fik den aktive EU-modstand på banen. Det meste af tiden udenfor folkeafstemningerne usynliggøres denne ellers i Christiansborg-politikken og i medierne.
Var det i stedet blevet et ja, ville vejen være banet for fjernelse af samtlige de danske undtagelser og for en hurtig integration i Euroens Forende Stater.
Nu viste folkeafstemningen umisforståeligt, at danskerne ikke vil have mere, men mindre EU. Rigtig mange vil helt ud af unionen.
Det var derfor en styrket Folkebevægelse, som mødtes med folk fra stort set hele det politiske spektrum bortset fra det yderste højre. Det ordinære landsmøde var udskudt med et halvt år netop på grund af folkeafstemningen.
Rina Ronja Kari indledte diskussionerne om beretningerne om Folkebevægelsens virksomhed
1200 nye medlemmer er kommet til, samtidig med at der er gennemført et vellykket generationsskifte. EU-parlamentsvalget i maj 2014 gav en vis fremgang for Folkebevægelsen og sikrede den på ny et mandat, som den indtil da i offentligheden ret ukendte Rina Ronja Kari har administreret dygtigt.
Britisk folkeafstemning og dansk medlemskab
Den britiske folkeafstemning den 23. juni om UK fortsat skal være medlem af EU på basis af den aftale, som David Cameron har indgået med Bruxelles, eller om briterne helt forlader EU, har potentialet til at ændre den politiske situation i Europa.
Et Nej og en britisk udtræden vil forstærke EU-modstanden overalt i EU og ikke kun i Nordeuropa, hvor indflydelsen fra UK traditionelt har været stærkest. Danmark fulgte i 1973 Storbritannien ind i hvad der dengang hed EEC – det europæiske økonomiske fællesskab. Det skete efter en folkeafstemning, hvor alle tilhængerpartierne svor på, at det aldrig ville blive til Europas Forenede Stater, eller bare noget, der mindede om en politisk union.
Det var denne løgn, der blev sagt Ja til den 2. oktober 1972 – og siden har danskerne ikke haft mulighed for at stemme om et medlemskab, der blev til på falske forudsætninger. Men hver gang danskerne har haft mulighed for at sige Nej til mere Union har vi gjort det. Fra Nej’et til Maastricht-traktaten i 1992 over afstemningen om euroen i 2000 til fjernelsen af retsforbeholdet i 2015.
En britisk udtræden vil rykke en dansk folkeafstemning om medlemsskabet meget nærmere og vil booste den i forvejen stærke EU-modstand. Et britisk ja til Cameron og EU-eliten vil igen betyde forsinkelse, men ikke få kravet om en dansk folkeafstemning ud af den politiske dagsorden.
Udviklingen omkring den britiske folkeafstemning har også fået klargjort, at Dansk Folkeparti ikke er et EU-modstanderparti, men at det er tilhænger af EU og ’Cameron-løsninger’. Partiet afviser en dansk folkeafstemning om EU-medlemskab, selvom langt størstedelen af den danske befolkning aldrig har haft mulighed for at stemme om det, og selvom EU i dag er den politiske union, som danskerne altid har afvist – og tilmed på vej til endnu mere union, hen imod Europas Forende Stater – fra 2025.
Kelvin Hopkins modtager træskoprisen fra Folkebevægelsens Lave K. Broch
Folkebevægelsens landsmøde udtrykte sin stærke støtte til kampagnen for en britisk udtræden. Det blev blandt andet understreget af at Folkebevægelsens internationale træskopris blev givet til det britiske Labour-parlamentsmedlem Kelvin Hopkins, der har brudt med partiets officielle pro-EU linje, hvor det står sammen med Cameron.
Hopkins kvitterede med at sige:
– Jeg håber, at Danmark og andre lande følger med os ud af EU!
Kampagne for kravet om ny folkeafstemning om det danske medlemskab
Arbejderpartiet Kommunisterne stillede på landsmødet 2014 forslag om en kampagne for kravet om en danske folkeafstemning om medlemskabet.
I dag er det et indlysende rigtigt krav for EU-modstanden i Danmark – og Folkebevægelsen ville svigte som den konsekvente modstanderorganisation, der slås for dansk udtræden af EU, hvis den ikke greb muligheden.
Derfor har Folkebevægelsen fra landsmødet indledt en underskriftsindsamling med kravet om en dansk afstemning – dels på nettet, dels i form af traditionelle papirunderskrifter.
Det skal følges op af en kampagne med argumenter for dansk udtræden. Der blev blandt andet på landsmødet nedsat et særligt udvalg omkring dette. Der blev også fokuseret på det i mange indlæg fra talerstolen og forslag til årsplanen for det kommende arbejde i 2016 og 17 og i vedtagelsen af planen ’Hvor skal vi hen’ for udviklingen af bevægelsen som en bred tværpolisk, folkelig og aktiv organisation.
Enhedslisten og Folkebevægelsen
Siden Socialistisk Folkeparti blev et tilhængerparti og de fleste andre tilhængerpartier i folketinget ikke har tilladt at organiserede grupper fra partierne tilsluttede sig og var aktive i Folkebevægelsen har Enhedslisten har en stærk placering her.
De tre seneste repræsentanter for Folkebevægelsen i EU-parlamentet har alle været medlemmer af Enhedslisten – Ole Krarup, nuværende folketingsmedlem Søren Søndergaard og Rina Ronja Kari, der adskiller sig lidt fra det to andre ved at have trådt sine poltiske barnesko i Folkebevægelsen.
Fra debatten: Tidligere medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen Lis Jensen på talerstolen
Enhedslisten har ved EU-parlamentsvalg opfordret til at stemme på Folkebevægelsen og – så længe den eksisterede – den kritiske EU-tilhænger organisation Juni-bevægelsen. Men der er et stærkt ønske i Enhedslistens folketingsgruppe om at Enhedslisten skal opstille selvstændigt ved det næste EU-parlamentsvalg i 2019.
I 2013 afholdt partiet en urafstemning herom, som tilhængerne af en opstilling på Folkebevægelsens list vandt med en snæver margin – med 49,3 pct for og 47,5 pct. imod.
Nu skal der træffes en ny beslutning om at gå selv på partiets kommende landsmøde i pinsen i maj i år. Folketingsgruppen og fremtrædende skikkelser som Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper og Pelle Dragsted ser ikke længere Enhedslisten som en del af Folkebevægelsen, men vil være en aktiv del af venstrefløjspartiet Europæisk Venstre i EU-parlament. De drømmer om at spille en rolle i dette EU-parti og dets fælles EU- parlamentsgruppe.
Europæisk Venstreparti er tilhænger af EU og drømmer om at forandre det til et folkeligt og progressivt projekt. Blandt medlemmerne er det græske Syriza, det tyske Linke og andre store venstrefløjspartier i EU-landene.
Der er samtidig stor modstand i dele af Enhedslisten mod dette projekt. Mange medlemmer har lagt en stor indsats i Folkebevægelsen, og mange er blevet medlemmer af Enhedslisten fra Folkebevægelsen, fordi Enhedslisten har været det folketingsparti, der har stået Folkebevægelsen nærmest.
Fra debatten: Christian Juhl, MF for Enhedslisten, går imod partiets selvstændige opstilling
Men sandsynligheden for at Enhedslisten nu vil opstille selvstændigt er betydelig, selvom et flertal af partiaktivisterne kan være imod det. Det er muligt for alle medlemmer – også passive – at deltage i urafstemningen. Og mange af Enhedslistens vælgere stemmer ved EU-parlamentsvalg på kandidater fra EU-tilhængerpartier.
På Folkebevægelsens landsmøde – der hovedsageligt består af delegerede valgt af dens lokalkomiteer samt repræsentanter for dens ’kollektive medlemmer’ (dvs partier samt faglige og andre organisationer) var der ingen af de delegerede fra komiteerne, der også er medlemmer af Enhedslisten, der forsvarede partiets selvstændige opstilling.
Medlemmer af Enhedslisten, der stillede op til valg til den 21+3 personer store landsledelse (med suppleanter) fastslog, at de ville fortsætte arbejdet for og i Folkebevægelsen, uanset udfaldet af Enhedslisens afstemning. Tilhængere af partiets selvstændige opstilling blev enten ikke valgt som delegerede eller søgte ikke at blive det.
Valget til landsledelsen understregede landsmødets ønske om at styrke bredden i Folkebevægelsen og om at rette op i forhold til Enhedslistens dominerende position, der også har haft negative konsekvenser. Partiet har haft en tendens til at ville gøre Folkebevægelsen til et appendiks til sig selv, og bredt i befolkningen er der blevet sat for stort et lighedstegn mellem Folkebevægelsen og Enhedslisten.
Fra debatten: Folkebevægelses-veteranen Sven Skovmand
Landsmødet udtrykte sin holdning ved at vælge færre fra Enhedslisten til den ny ledelse og med lavere stemmetal, selvom de alle udtrykte deres vilje til at arbejde loyalt for Folkebevægelsen.
Klar til ny opstilling
Folkebevægelsen har på landsmødet gjort sig klar til en opstilling uden Enhedslisten, hvis Danmark fortsat er medlem af EU i 2019 – og svaret på udfordringen af Enhedslistens eventuelle selvstændige opstilling ved at gå i gang med at styrke den tværpolitiske bredde og sin selvstændige profil i det danske politiske landskab.
Næste ordinære landsmøde skal afholdes i oktober 2017. Først der vil der blive taget stilling til forholdet til og et eventuelt samarbejde med Enhedslisten, hvis det i pinsen beslutter sig til at opstille selvstændigt. Medmindre den nyvalgte landsledelse vælger at indkalde til et ekstraordinært landsmøde med blandt andet det punkt.
Den politiske enhed i Folkebevægelsen er stor, og bevidstheden om, at situationen aldrig har set mere positiv ud for den danske EU-modstand, gør den stærk og fremtidssikker.
Arbejderpartiet Kommunisternes formand Dorte Grenaa på landsmødet
Skriv under på kravet om dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet
Jeg vil også stemme om EU
Folkebevægelsens nye landsledelse
Se mere om landsmødet hos Folkebevægelsen mod EU
KPnet 14. marts 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
