‘USA’s og Israels fred’ – Væbnet til tænderne med angrebsvåben

juniper copra 2016
Israel og USA har sammen produceret verdens mest avancerede missil’forsvars’system og de afprøvede i den forløbne uge både deres militære samarbejde og deres nye våben i den store fælles krigsøvelse Juniper Cobra. En øvelse der har fundet sted hvert andet år siden 2001 med formålet ”at sikre Israels fred”. En fred der ligesom ‘USA’s fred’ består af ubrudt krig og oprustning.

Når missilsystemet er færdigudviklet vil det angiveligt overgå alle tidligere udgaver af denne teknologi i både USA og Europa. USA’s økonomiske bidrag til det nye våbensystem har været på 3,3 milliarder dollars og det bliver bygget i samarbejde med de amerikanske våbenproducenter Raytheon, Boeing og Lockheed Martin .

Det nye system rammer både på kort og på længere distance. Deres rækkevidde går både til Libanon, Syrien og Iran.

Missilforsvarssystemer er på ingen måde forsvarsvåben. De er beregnet til at opnå en beskyttelse, der gør det muligt for den militærmagt der besidder våbnet at angribe, men selv være i sikkerhed. Danske regeringer har tilsluttet Danmark til NATO’s missilskjold, der er under opbygning, og også danske våbenproducenter samarbejder med Lockheed Martin.
Radarproducenten Weibel i Allerød har indgået en milliardaftale om at levere komponenter til missilskjoldsteknik. Direktøren udtalte i den forbindelse til Berlingske: “Det er meget etisk for mig at beskytte Europa”.  

USA’s brohoved i Mellemøsten

Israel har siden sin oprettelse i 1948 været USA’s brohoved i Mellemøsten og er spækket med angrebsvåben. USA poster en stadigt stigende mængde dollars i det israelske militær og dermed i dets magtposition. Denne amerikanske indsprøjtning har gjort Israels militærarsenal til verdens mest avancerede og har dannet baggrund for Israels egen våbenproduktion, der ligger blandt de ti største i verden. Først og fremmest har USA satset på at Israels militære styrke skal være overlegen i regionen.

USA poster milliarder i oprustning verden over, men Israel er den største modtager af amerikanske støttemidler- Foreign Military Financing (FMF).

I den seneste aftale, der løber fra 2009 til 2018 modtager Israel samlet 30 milliarder dollars i støtte. Da pengene blev bevilget var det med ordene: ”Dette er en investering i fred”.

Som noget helt usædvanligt fik Israel tilladelse til at 26,3 % af pengene måtte anvendes til israelsk producerede våben, ‘normalt’ er det et krav at pengene spenderes i amerikansk våbenproduktion.

I  den kommende ti-års periode, forventes det, at det årlige støttebeløb bliver på omkring 4 milliarder dollars. Uenigheder omkring Iran har ikke lavet skår i sammenholdet i denne krigsalliance.

Israel har verdens højeste militærbudget ifht BNP, nemlig 5,6 %. Bl.a. har Israel på nuværende tidspunkt bestilt 33 eksemplarer af det amerikansk producerede kampfly F-35 – der også er de danske krigspolitikeres favorit. Med tilladelse til at øge antallet op til 75 stk i alt. Og Alle fly er betalt med amerikanske støttedollars!

Israel var det første land, der bestilte et F-35 kampfly og skulle efter planen være det første land der får sine F-35 leveret. Hvis det da går efter planen – indtil nu har flyene været ufunktionsdygtige pga alvorlige fejl. I USA omtales F-35 programmet som “too big to fall”, og på trods at de enorme problemer med at få flyet til at virke uden livsfare for piloten og en række andre fejl, gik en bevilling på yderligere 11 fly til det amerikanske ‘forsvar’ igennem kongressen i december 2015.

Israel er også en af verdens store våbeneksportører, men USA holder et vågent øje med hvor våbnene strømmer hen. En planlagt salgsaftale med Kina blev straks annulleret efter en amerikansk trussel om at stoppe Israels deltagelse i Joint Strike Fighter projektet, og i 2005 indgik USA og Israel en aftale om åbenhed om Israels våbensalg til tredje-lande.

Se mere i

Israel to launch one of the most advanced missile defense systems in the world, with U.S. help
Washington Post 3. marts 2016

U.S. Foreign Aid to Israel
Jeremy M. Sharp 10. juni 2015

 

Kpnet 7. marts 2016