Vi stemmer om hele retsforbeholdet og om stadig mere union

Kampen om et ja eller nej ved folkeafstemningen den 3. december udfolder sig over hele landet. Også med traditionelle vælgermøder. For og imod argumenterne blev grundigt prøvet af på debatmøde i Rønde på Djursland, hvor Lave Broch fra Folkebevægelsen mod EU mødte Jens Joel fra Socialdemokratiet. Mødet samlede omkring 70 mennesker med stor debat- og spørgelyst.

Lave Broch fra Folkebevægelsen og Jens Joel fra Socialdemokratiet i livlig debat på Rønde Højskole

Jens Joels argumentation for at afskaffe retsforbeholdet gik grundlæggende set på spørgsmålet om Europol, hvor han forsøgte at forbinde EU’s overnationale retspolitik med en række plusord, som f.eks.:

Grænseoverskridende problemer skal løses over grænserne, vi skal kunne fange pædofile, narkohandlere og menneskehandlere.

Det er ikke nok at sige noget er forbudt, forbryderne skal også fanges

Voldelige ægtemænd skal kunne få tilhold over grænserne

Virkeligheden går på tværs af grænserne

Vi skal være A-medlemmer i Europol

Arbejdsgivere fra andre lande skal ikke løbe for regningen og snyde med løn og pensioner

Demokratiet er sikret når Folketinget har retten til at udvide listen over områder vi afgiver til EU

Vi laver et skræddersyet jakkesæt, og hvis noget er tosset kan vi sige nej

Vi stemmer om hele retsforbeholdet

Overfor disse argumenter kunne Lave Broch slå fast, at kernespørgsmålet i EU’s retspolitik ikke kun er politisamarbejde, men spørgsmål som overvågning, terrorlovgivning og strafferet.

At det ikke kun er de 22 punkter i tilvalgsordningen vi stemmer om. Udover at vi i princippet stemmer om hele retsforbeholdet, er der en række ting der allerede nu vil blive overstatslige, hvis vi siger ja.

Det gælder Europol, Schengen-samarbejdet, EU’s arrestordre og flyregisteret.

Tilvalgsordningen er et brud på grundloven

Hvis vi stemmer ja til tilvalgsordningen har vi reelt afgivet hele retsforbeholdet og områder der er overgivet til EU kan kun tages tilbage gennem en udmelding af EU.

Efter grundloven skal man, når der er tale om afgivelse af suverænitet beskrive præcist på hvilket område man afgiver sin suverænitet.

Dette sker ikke ved denne folkeafstemning, da der åbnes op for mere suverænitetsafgivelse i fremtiden uden at den er defineret. Fremtrædende jurister vurderer, at dette er brud på grundloven.

Skulle det blive et ja, vil der uden tvivl blive rejst en grundlovssag ved domstolene.

I følge den danske grundlov er det ikke lovligt for Folketinget at ændre rammerne for demokratiet, så når Jens Joel hævder, at det er udtryk for ‘den højeste form for demokrati’ at vi overlader beslutningen om mere suverænitetsafgivelse gennem en tilvalgsordning, er det direkte fejlagtigt.

‘Hvis noget er tosset kan vi sige nej’ vil ikke blive en ret for befolkningen, som det burde ifølge grundloven. Et almindeligt flertal i Folketinget afgør efter et ja hvad ‘der er tosset’ – og ikke som det burde – kræve enten 5/6 dele af Folketingets medlemmer eller afgøres gennem en folkeafstemning.

At kunne føre en selvstændig politik

Mange gange i debatten kunne Lave Broch fremhæve de muligheder der ligger for et land der står udenfor EU.

F.eks. i et område som EU’s terrorlovgivning har et land udenfor EU som Norge haft helt andre muligheder for at agere i verden. De er ikke bundet af EU’s terrorliste og kan selv vurdere hvem de anser som ven og fjende.

De har derfor kunnet spille en rolle i forhandlinger i f.eks. Columbia hvor organisationer som EU betragter som terrorgrupper har kunnet indgå fredsaftale.

Dette var blot ét af en række eksempler.

På vej mod stadig snævrere union

På spørgsmålet om hvor vi er på vej hen, hvis det lykkes EU-politikerne at få afskaffet alle vores 4 forbehold – som de jo ønsker, gav Jens Joel udtryk for at EU på ingen måde har planer om fælles hær og at militærpolitik holdes 100 % indenfor NATO.

Her kunne Lave Broch oplyse om, at en fælles EU-hær i høj grad er på dagsordenen, og at både EU Kommissionens formand Jean-Claude Juncker og den tyske kansler Merkel er fortalere for dette.

Lissabon traktaten slår fast at EU’s mål er en stadig snævrere union, og netop Danmarks 4 forbehold fik vi fordi vi i sin tid stemte nej til EU’s Maarstricht traktat, der dannede grundlaget for at danne den overstatslige union. Senere kom Lissabon traktaten med det samme indhold.

Derfor kan retsforbeholdet ikke ses isoleret, og som Lave Broch udtrykte det, vil situationen blive helt forskellig alt efter om vi stemmer ja eller nej d. 3. december.

Stemmer vi ja, vil de danske EU-politikere hurtigt prøve til med at udfordre endnu et af vores forbehold. De har selv annonceret at dette i så fald vil blive forsvarsforbeholdet.

Gennemgående for hele debatten var, at ja-sidens argumenter var præget af generelle forsikringer om at alt løses på bedste vis i en stadig snævrere union overfor nej-sidens konkrete afdækninger af, at der ikke ligger nogen som helst nødvendighed i at opgive vores selvstændighed.

Et ja d. 3. december vil være et slag mod vores selvbestemmelsesret og give EU grønt lys for endnu et skridt mod den overnationale EU-stat.

At mellemstatsligt samarbejde er muligt på alle områder, uden at vi skal afgive vores selvstændighed og egne politiske beslutninger.

Spørgsmålet om politikernes påfaldende hastværk i forhold til afstemningen i en situation hvor Storbritannien står overfor en folkeafstemning om EU-medlemskabet blev også vendt i debatten.

Briternes folkeafstemning giver luft til at spørgsmålet også tages op i Danmark om vi også bør melde os ud af EU før vores nationale selvstændighed er helt udraderet. Et vigtigt spørgsmål, der må sættes på dagsordenen i fremtiden.

Mødet var arrangeret af SFOF, Folkebevægelsen mod EU på Djursland og LO Djursland, SF Norddjurs og Syddjurs, Enhedslisten Norddjurs og Syddjurs, Socialdemokraterne Syddjurs med overskriften “Skal Danmark af med retsforbeholdet i EU?”

Læs mere i KPnets tema

TEMA: Bevar retsforbeholdet –
Nej til tilvalg og mere EU

KPnet 6. november 2015