Så kom den endelig, uge 35, ugen med blæst, regn, torden og solskin, ugen med musik i ørerne fra morgen til aften, ugen med Tønder Festival – den 27.- 30. august
Folkemusik: Festivalbrev
Det skotske band Fara: Violiner og klaver med hilsen fra Orkneyøerne
Mange mennesker drager ned til det sydligste Danmark i denne uge, for at blive fyldt op med folkemusik for de næste mange måneder, for i Tønder er det 41. gang at byen fyldes med musikere fra fjern og nær, og musikglade publikummer fra hele landet strømmer også til.
Det er festivalen med det modne publikum, her er ligeså mange campingvogne som telte på den tilhørerne campingplads, de grå hår har længe været i overtal, og stolene er besat til koncerterne hvor der er frit valg mellem stående og siddende lytning.
Tønder festivalens bestyrelse har set problemet, og forsøger ihærdigt at lokke et yngre publikum til. Det har de gjort ved en række tiltag gennem de sidste 3-4 år, hvor hele festival konceptet er blevet lagt om, så den nu mere ligner de fleste andre festivaler i sin fysiske udformning.
Hvor man før købte billetter til hvert arrangement med 3-4 bands, er det nu som andre steder, at man køber en billet til det hele, og så vælger når man er på stedet. Der er på den måde nu en aflukket festivalplads, som folk udefra ikke kan komme ind på, og hvor omsætningen går i festivalens lommer, og dermed også til investeringer i musikken og indretningen af pladsen.
Der er blevet investeret i en større udendørs scene, open air scenen, hvor der nu er plads til 15.000 tilhørere på en gang, det kan igen trække lidt større navne indenfor genren, som gerne skulle sælge flere billetter. Der bliver hvert år arbejdet på at pladsen får nye tiltag, mere at se på når man er der, flere ting man kan deltage i som publikum.
Og ikke mindst, bliver der også lagt vægt på at musikprogrammet skal kunne trække det unge publikum. Jeg kan dog ikke helt byde på hvem det er iår, hvis man ikke er godt kendt i folk- genrerne i forvejen. De seneste to år har Mads Langer og Lukas Graham været de danske ungdoms trækplastre, som muligvis allerede har fået nogen af de unge i grænselandet til at finde ud af at der er mere end p3 pop der er værd at lytte til, og derfor kommer igen for de udenlandske navne.
Der bliver i år også sat fokus på nogle af de mange danske bands der spiller musik i folk-genren. Det er sat op som to dage på P4 scenen, Folk Spot bliver det kaldt under et, hvor 6 danske og et enkelt norsk band får spilletid, og det er da uendeligt positivt. De er nu ikke alle lige ”nye” bands, et band som Phønix har eksisteret i 20 år, og har spillet to gange før på Tønder festivalen, og rundt i det ganske land har jeg mødt dem i forskellige sammenhænge gennem årene. Men glædeligt gensyn, regner jeg med.
Der vil være musik man går glip af, uden tvivl, men der er rigtig mange gode sangskrivere og historiefortællere på programmet i år, så der kan også komme gode overraskelser. Jeg glæder mig til Allan Taylor (UK), til Hans Theessink (NL), Richard Thompson (UK), Ron Kavana (IRL), og vores egen Niels Hausgaard, alle ældre herrer med en god fortælling til sangene, et glimt i øjet og en lille bid sarkasme og samfundskritik blandet i.
Det sidste kan man vel også godt sige om Folkeklubben, der iår er rykket hen til telt 1, der var simpelthen for lidt plads i telt 2 sidste år. De kan om nogen binde sangene sammen med små fortællinger fra hverdagen, med bid, vid og humor, og her foregår det på dansk, så alle kan få nuancerne med.
Hvad der først og fremmest slog mig ved årets musikprogram, var fraværet af de nordiske toner, og andet der er lidt skævt. Der er med Folk Spot selvfølgelig mange danske musikere, men de svenske, de finske, de norske, er stort set fraværende.
Derimod er der en række bands og musikere fra den mere traditionelle kant af folkemusikken, som er absolut værd at gå efter for musikkens skyld, fra Irland, Skotland, England, Canada og USA.
Hvad jeg klart ser frem til at stifte nærmere bekendtskab med er Rura, Fara og Manran, tre skotske bands, det er Spiro fra England, og det er Ten Strings and a Goat Skin og The East Pointers fra Canada.
Desuden vil jeg også forsøge at nå Jacob Dinesen, ung dansk sanger/ sangskriver, The Sexican, et dansk band der spiller en heftig blanding af balkan, klezmer, rock, punk og mexicansk mariachi. Det hører til blandt en af de mange fester der også er i Tønder.
Jeg ser frem til at finde ud af om der er kommet mere nyt til, som jeg ikke har kunnet læse mig til på facebook og hjemmesider, og så glæder jeg mig ekstra meget til at møde alle dem jeg kun møder den ene gang om året, nemlig hele min ”Tønder familie”.
Med festlige genhør
RiBes
Netavisen 25. august 2015
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
