Den berygtede Trojka er tilbage i Grækenland og skal godkende græsk lovgivning. Trojkaen er EU-Kommissionen, EU’s Centralbank og Den Internationale Valutafond og indpisker af nyliberale reformer overalt – i første omgang i de kriseramte eurolande.
Journalisten og forfatteren Harald Schumann har rejst i Trojkaens blodige fodspor gennem en række af EU’s krisenedbrudte lande for at forstå Grækenlands situation og lavet en film om det. I sidste ende har EU det afgørende ord.
Schumann afslører i filmen en række forbrydelser der kynisk og planmæssigt er gennemført af EU’s bureaukrater, men også hvordan der fra mange sider bliver bygget illusioner op om EU-projektet. Den er lavet kort efter Syrizas valgsejr i januar 2015.
Schumann starter med at beskrive hvordan Trojkaen efter finanskrisen ‘hjalp’ lande som Portugal, Irland og Grækenland med lån efter finanskrisen. Lån der aldrig kom befolkningen til gode, men blev brugt til investeringer i prestigeprojekter og våbenindkøb fra Tyske og franske våbenfabrikanter.
Det stod hurtigt klart, at lånene overhovedet ikke afhjalp krisen.
Lån til Grækenland på trods af viden
Filmen beskriver, hvordan IMF i al hemmelighed gik imod sine egne vedtægter og ydede nye lån til Grækenland, selvom det stod klart, at landet aldrig ville kunne afbetale sin gæld.
Gældssanering blev afvist, ogTrojkaen besluttede sig for at hævde, at Grækenland kun var i midlertidige problemer, selvom landet befandt sig i recession og allerede på det tidspunkt havde oparbejdet en ubetalelig gæld.
I stedet for gældssanering tog den græske stat nye lån og købte bankerne ud, mens staten overtog forpligtelserne. Modydelsen for lånene fra Trojkaens side var som bekendt en række voldsomme politiske krav om ændringer af det græske samfund.
Over 3 år blev sundhedsbudgettet beskåret med 30 % til langt under EU’s gennemsnit. Lægehjælp blev privatiseret og 3 millioner grækere (25 % af befolkningen) endte helt udenfor sundhedssystemet. Mere end 200 hospitaler lukkede. 3000 ud af 5000 læger blev fyret. Førtidspensionerne blev sat ned til det halve og de syge havde ikke længere råd til mad og husleje.
Skoler blev lukket og lærere fyret.
”Det er som det er” udtalte sundhedsministeren, der ikke viste skrupler over at gennemføre den nye politik. De græske læger var blot dovne.
”Før arbejdede de kun 3 timer om dagen – nu har de fået en arbejdstid på 7 timer”.
Frivillige har lavet nødklinikker over hele landet og redder liv her.
”Vel var der brug for forbedringer” udtaler en læge. ”Men det var alt det gode der forsvandt”.
Livet skal leves efter trojkaens ideologi: ”De der har penge kan leve – de, der ingen har, må dø”
Grækenland: Krisetallene 2014
Trojkaens arbejdsmarkedsreformer
På arbejdsmarkedet krævede Trojkaen hårde ‘reformer’ i alle de ramte lande.
I Portugal er lønnen faldet med omkring 20 %. Hvor tidligere 50 % af arbejderne havde kollektive overenskomster er det nu kun 6 %. Det er blevet lettere for arbejdsgiverne at fyre folk. Arbejdsløsheden er enorm og 10 % af Portugals befolkning er immigreret. 40 % ud af en befolkning på 10 millioner forventes at udvandre.
Der føres kamp mod faglig organisering. Et af kravene til Grækenland var at parlamentet fremover skulle styre reglerne på arbejdsmarkedet, og bl.a. fastsætte mindstelønnen.
Skatteunddragere og rigmænd slipper – og forgyldes
En liste over 2.062 skatteunddragere i millionklassen blev udleveret til Grækenland, men kun 6 er indtil nu retsforfulgt.
”Det var regeringen der selv besluttede ikke at gøre det” udtaler IMF’s repræsentant, der selv havde stillet det som krav til regeringen.
Det vilde udsalg af Grækenlands værdier blev sat på skinner sideløbende med lån og gældsforpligtelser. Alt blev sat til salg som på e-bay med strømlinede reklamer for landets bedste strande, havne, bydele, øer, lufthavne og kulturarv.
Og det skal gå hurtigt! Til et kæmpe strandområde er der kun én køber der byder ind. Salget forlanges gennemført og området går til under halvdelen af den anslåede pris.
Køberen var en græsk oligark, storaktionær i den græske bank Eurobank, tæt forbundet med EFG Group (en international investeringsbank) – og på den før omtalte liste over skatteunddragere!
Vandforsyning
Vandforsyningen er et andet vitalt område der er sat på udsalg. I både Frankrig og Tyskland kæmpes der fra befolkningens side for at vinde dette område tilbage til offentlig eje og store firmaer er allerede smidt ud og vandforsyningen afprivatiseret i en række områder. De samme firmaer kunne nu byde ind på vandforsyningen i de gældstyngede lande.
I Portugal var vandforsyningen netop moderniseret og profitten er lige til at gå til. En tilsvarende kamp føres i øjeblikket Irland hvor landet er i oprør mod ekstraskat på vand og mod faren for privatisering – som regeringen nægter de er i gang med at forberede.
Bankprivalisering
Privatisering af bankerne er også et vigtigt programpunkt for EU. I Portugal nationaliserede staten i 2008 den kriseramte bank PPN Bank, hvad der kostede staten 5 milliarder Euro.
I 2011 krævede Trojkaen at Portugals regering solgte banken indenfor 1 måned. Den blev købt af finanskoncernen Banco Bic, ejet af en tidligere portugisisk minister. Køberen er kendt for at have forretningsforbindelser der udfører illegale transaktioner. Banken blev solgt med stort tab for staten.
Også i Grækenland blev staten tvunget til at sælge nationaliserede banker med stort tab. Da landets 4 store banker var reddet fra kollaps af staten stillede EU efterfølgende kravet til den græske stat: Sælg bankerne på det private marked.
Og igen skulle det gennemføres hurtigt uanset pris. Køberen var amerikanske hedgefonde.
Omkostninger ved EUs bankredningsaktioner (i dollars) – De fleste af lånene til Grækenland er gået til at betale til europæiske storbanker
kilde: Greek Tragedy – William Engdahl
Cypern
Cypern er et kapitel for sig. Her undersøger Schumann, hvordan det gik til at cypriotiske banker blev gjort insolvente, og pengene af EU blev overført til at redde en græsk bank. Taberne blev de almindelige bankkunder.
Også Cypern fik pistolen for panden. Trojkaen tvang regeringen til at beslutte at sælge en stor del af banken til den græske bank for en slik. En cypriotisk politiker kalder det tyveri ved højlys dag gennemført på statsniveau.
Truslen fra Centralbankens direktør Asmussen lød til Cyperns regering: Gennemfører I ikke salget, stopper vi financieringen af banken. Sælg eller ryg ud af Euroen. ‘Do or die’.
Også her blev prisen fastsat af EU. En græsk bank blev reddet, og cyprioter betalte med en sum der svarede til 10 % af deres BNP.
En måned senere kunne den græske bank nemlig sælge værdierne videre og score en kæmpe profit.
En advokat har nu lagt sagt an på vegne af 120 bankkunder – bl.a. pensionister der mistede deres opsparing – mod EU’s Centralbank og EU-Kommissionen.
Slagtning af selvstændige nationer
Man kan undre sig over, hvorfor EU dog ønsker at standse væksten i lande som Grækenland, at skabe fattigdom, mindre købekraft og stilstand.
Det virker ulogisk, også ud fra et kapitalistisk profithensyn.
Hvorfor ikke få gang i cirkulation og vækst gennem højere købekraft og forbrug? Selv arbejdsgiverforeningerne i de ramte lande kommer med udtalelser i denne retning.
Som en statsdannelse skabt for multinationale kapitalinteresser ønsker man eet stort marked uden hindringer, og man ønsker at sætte alle omkostninger ned til et minimum. Man satser på, at de lavere produktionsomkostninger fører til bedre konkurrencevilkår og afsætning på andre markeder, så salget og profitvækst alligevel ikke går ned.
Men med selvstændige og suveræne stater med et vist demokrati kan dette ikke gennemføres.
Her kommer bl.a. EU-projektets målsætning om at omdanne suveræne lande til en del af Euro’ens (Europas) Forenede Stater ind i billedet.
Køreplanen – på baggrund af en ny rapport fra EUs ‘fem præsidenter’ – er, at den fuldt udbyggede økonomiske og monetære union OG den politiske union skal være på plads i 2025.
Se
EUs køreplan for Euroens Forenede Stater i 2025
Netavisen 5. juli 2015
EU-toppen (=den europæiske finanskapital) bruger krisen og gældsvåbenet til at få en total underkastelse fra Eurolandene.
Hvis den aftale der nu er forhandlet igennem i Grækenland bliver gældende, vil den nationale selvstændighed være afskaffet, og EU alene kan sætte betingelserne.
Privatisér eller dø!
En anden side af dette er privatiseringerne der tvinges igennem. Et stort område af økonomien i de europæiske lande ligger indenfor det offentlige område, og der kan ikke spindes profit på det. EU-staten er bl.a. sat i verden for at ændre på det.
Når et land i EU først er blevet indrulleret i EU’s og IMF’s gældslænker og bragt helt ned i støvet kan betingelserne sættes meget lettere med pistolen holdt mod panden: ”Privatiser eller dø”.
EU’s skabelse af kriser gennem gældsforpligtelser er effektivt middel til at få de lande der først har sagt A til at ende fuldt og helt i EU-kommissionens og Centralbankens kløer.
EU kan ikke gøres demokratisk og solidarisk
Vi foregøgles fra mange sider, at EU kan forvandles til en demokratisk og solidarisk union med velfærd og fred – hvis altså bare… Det ligger også som et underliggende håb i denne film. Men det er en farlig illusion.
Hvornår lærer EU af sine fejl? spørger nogen. To udviklingsveje ridses op, også af folk der betegner sig selv som EU-modstandere.
Søren Søndergaard (EU-ordfører for Enhedslisten) siger f.eks.i en artikel i Information:
“Spørgsmålet er så, om EU er lavet for, at de kloge narrer de mindre kloge eller for at fremme stabilitet og fred. Vil man det sidste, må man gøre noget ved eurokonstruktionen“.
Denne udtalelse lægger kraftigt op til at EU kan ændres til noget positivt. Og tilmed at det blot er eurokonstruktionen, som er problemet. ’Det gode EU’ og ’den onde euro’. Men EU og euro er to alen ud af det samme – den monetære, økonomiske, politiske osv. union.
Ud af EU og euro
Det kan gå to veje.
Søren Søndergaards udtalelsen lægger op til. at EU kan ændres indefra, ikke mindst gennem EU-parlamentet. Men dette bliver aldrig andet end en illusion.
EU-parlamentet styrer ikke EU. Det er en ’demokratisk’ facade over de råkapitalistiske institutioner, der er på vej mod sidste fase af unionsstaten.
Det kan ikke fremsætte love og det har ingen indflydelse på EU’s grundlov eller traktater. Her er de nyliberale principper og kapitalens fremme hugget i sten.
EU går nu hurtigt frem mod Europas Forenede Stater, hvor den behandling lande som Grækenland idag bliver udsat for vil blive dagligdag for alle.
Den danske finanslov skal allerede godkendes i Bruxelles, men efter EU’s køreplan skal vi kun frem til 2025, før den også skrives i Bruxelles.
Vi må sige Nej til Eurosystemet og nej til EU. Kun ved at komme ud af EU – og NATO – kan vi vinde vores selvbestemmelse over landets udvikling tilbage. I Danmark som i Grækenland.
Se filmen
Se IKMLPO/CIPOMLs udtalelse
Mod nedskæringernes og krigenes EU! For international solidaritet!
Paris juni 2015
Netavisen 16. juli 2015
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
