Destabilisering med terror: Tunesiens Arbejderparti opfordrer til en bred folkelig modstand

Tunesiens Arbejderparti POT fordømmer kraftigt terrormassakren på Bardo-museet nær parlamentet, som kostede mindst 21 mennesker livet, de fleste turister. Partiet opfordrer til bred folkelig modstand mod terror og til at forpurre alle planer om at kaste Tunesien ud i en tilsvarende sump af kaos, som nabolandet Libyen eller Syrien befinder sig i.

Af Kommunistisk Politik

Hamma Hammami med medlemmer af Tunesiens Arbejderpartis ungdomsforbund

Udviklingen i Tunesien følges med stor opmærksomhed overalt. Det var en tunesiske folkeopstand, der i 2011 væltede det autokratiske og neokoloniale Ben Ali-regime , drev diktatoren på flugt og udløste ’det arabiske forår’ – de arabiske folks vej mod demokrati og social fremgang.

Det har siden bevæget sig fremad, i en progressiv retning, selvom der også har været tilbageslag.

Den islamistiske Ennadha-regering, som kom til magten ved et hurtigt valg efter Ben Alis fald, forsøgte at bremse de demokratiske processer og indføre stadig kraftigere religionsbaserede elementer i samfundslivet. Blandt andet i uddannelserne og i forhold til kvindernes relative juridiske ligestilling.

Præsidentvalget i december bremsede den islamistiske plan og bragte et sekulært, pro-vestligt regime til magten.

Se Tunesiens Arbejderpartis vurdering af præsidentvalget

Presidential Elections in Tunisia: A New Victory over the Islamist Plan
22. december 2014

Folkefrontens kandidat Hamma Hammami blev nr. 3 ved præsidentvalget. Den udgør en tredje politisk kraft, og består af en række venstrefløjspartier med  Hammamis Tunesiens Arbejderparti som en central kraft. Fronten vender sig både mod det islamistiske Ennadha og dets allierede og mod den provestlige koalition med den 87-årige Beji Caid Essebsi i spidsen – det gamle regimes mand.

Tunesien er det eneste arabiske land under kraftig omformning, hvor imperialistmagternes krige, islamistiske terrorisme og militærkup ikke har været i stand til at  bremse en progressiv udvikling.

Nabolandet Libyen lider forfærdeligt under konsekvenserne af EU’s og NATOs krig. Det er i kaos, som en kampplads for islamististiske terrorgruppers og rivaliserende militsers hærgen. Det er gået stik modsat af hvad  EU-toppen og den daværende danske udenrigsminister Villy Søvndal garanterede efter mordet på Gadaffi:  Der er intet socialt liv, demokrati er en by i – Tunesien. EU-lederne har netop haft den kaotiske og kritiske situation i Libyen til behandling på et topmøde, uden selvkritisk refleksion omkring eget ansvar

Kaos og terrorens lov er den samme i de andre arabiske lande, hvor den vestlige imperialisme og dens islamistiske partnere hærger – i Irak, Syrien, Yemen osv. I Ægypten har et amerikansk-støttet militær kuppet sig til magten og benhårdt videreført det diktatoriske Mubarak-regime, som folket rejste sig imod.

Tunesien er det eneste af disse lande, hvor en anden politisk og social faktor gør sig gældende. Der findes nemlig et marxistisk-leninistisk kommunistisk parti, der er i stand til at finde vej i de komplicerede problemer, som den folkelige revolutionsbevægelser har stået overfor og konfronterer i dag.

Netavisen 21. marts 2015