En helt ny meningsmåling viser, at holdningen til at afskaffe EU’s retsundtagelse (også kaldet retsforbeholdet) bevæger sig i retning af et NEJ.
Efter omafstemningen i 1993 slog politiet hårdt ned på demonstrationerne på Nørrebro og affyrede skud direkte ind i folkemængden
Danmarks 4 undtagelser var vores udbytte af det der i virkeligheden var et nej til den nye EU-traktat i 1992, hvor Danmark sagde stop for at gå videre i retning af unionsstaten.
SF der dengang optrådte som et nej-parti hjalp efter afstemningen ja-siden med at omgøre danskernes nej til Marstricht traktaten til et ja ved omafstemningen i 1993. Sejren for EU-modstanden blev vekslet til de 4 undtagelser.
Edingburgh traktaten blev vedtaget inklusive de 4 undtagelser, der gav en vis fritagelse fra at indgå i den overnationale union. Bl.a. i den fælles retspolitik.
Var Danmarks nej blevet respekteret, var hele unionsopbygningen i EU blevet blokeret.
Med de 4 undtagelser i hus blev situationen ved omafstemningen i 1993 manipuleret til et ja, og EU kunne gå videre i retning af mere union.
SF var dengang murbrækker for at svække det danske nej og forhandle aftalen igennem. I dag står de som åbne EU-tilhængere.
EU-politikerne forsøger nu at fratage os en af de 4 EU-undtagelser, som EU-modstanden har tilkæmpet sig.
”Nej og ja står lige”
I en kommentar til den ny meningsmåling, der er gennemført af Politiken og TV2 siger Rune Stubager, professor i statskundskab fra Aarhus Universitet, at med de statistiske usikkerheder taget i betragtning betyder tallene, at ja og nej-siden nu reelt står lige.
Tallene siger 38 % til ja, 34 % til nej-siden og 28 % ved-ikke.
Erfaringen fra tidligere folkeafstemninger siger, at nej’et altid vokser jo tættere på afstemningen vi kommer, fordi oplysningsniveauet vokser på trods den altid kraftige ja-propaganda. Så hvis det lykkes at lave en oplysningskampagne, der kommer bredt ud og afslører hvad et ja vil betyde, står nej-siden med gode muligheder.
Ja-sigernes taktik er at bede os sige ja til en ’tilvalgsordning’ hvor Folketinget afgør fra sag til sag om Danmark skal afgive suverænitet. De satser bl.a. på at indfange de indvandrerkritiske nej-sigere ved at stille i udsigt, at Danmark kan fravælge den fælles udlændingepolitik. Samtidigt påstår de, i strid med virkeligheden, at Danmark ikke vil kunne samarbejde om at bekæmpe kriminalitet over landegrænserne uden af deltage i Europol.
Et ja vil under alle omstændigheder være en blanco check for den til enhver tid siddende regering, til at afgive dansk suverænitet i forhold til ethvert område indenfor retspolitikken, som de finder for godt.
Områder indenfor retspolitikken der kan overgives til EU-styring er bl.a strafferet, overvågning, terrorlovgivning, den enkeltes retssikkerhed mm.
Danmark kan samarbejde om grænseoverskridende kriminalitet
Lave K. Broch skriver bl.a.:
– Adskillige EU-positive politikere har i flere omgange forsøgt at tegne et billede af, at Danmark ikke kan samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, hvis vi ikke er med i EU’s overnationale retspolitik. Dette passer bare ikke.
Lande, som Norge, Island og Schweiz, der ikke er med i EU, har et godt samarbejde med EU-landene uden, at de bliver underlagt EU’s overnationale retspolitik.
Samtidigt kan de også gå andre veje til gavn for retssikkerheden og demokratiet. Norge har f.eks. valgt ikke at støtte EU’s terrorlister og Norge er et foregangsland i kampen mod menneskehandel f.eks. angående håndteringen af hjælp til ofre for menneskehandel.
Måling: Ja-fløj har tabt sin føring
Politiken 19. december 2014
Se også
Gallup: Danskerne vil have norsk model angående EU’s retspolitik
Af Lave K. Broch
Netavisen 19. december 2014
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
