Ukraine i imperialismens klør

Kommunistisk Politik 9, 2014

Med en samtidig afstemning i Strasbourg og Kiev den 16. september godkendte EU-parlamentet og det ukrainske parlament associeringsaftalen mellem EU og Ukraine. Se Note 1 nedenfor

Debatmøde: Hvad sker i Ukraine?
Torsdag den 18. september kl 19
Karens Minde Kulturhus
Wagnersvej 19, 2450 København

I sovjettiden var Ukraine en blomstrende økonomi, nr. 10 på verdensranglisten for økonomisk udvikling. Med sammenbruddet fulgte en glidebane hvor først BNP faldt drastisk og udlandsgælden derefter voksede med rekordfart, Ukraine kom i gæld til op over halsen. Et par håndfulde oligarker har overtaget statsejede virksomheder og er gået benhårdt, med lovlige og ulovlige metoder, efter profit på bekostning af vedligehold, produktionsudvikling og ikke mindst lønninger og arbejdsforhold. De er i dag de milliardærer, der styrer udviklingen i Ukraine.

Ikke bare er produktionsapparatet nedslidt, men de højteknologiske virksomheder er forsvundet og produktionen er blevet omlagt fra at bestå fortrinsvis af højteknologi til i dag hvor langt hovedparten er salg af uforarbejdede råstoffer. Markedet der tidligere var en integreret del at Sovjetunionens markeder blev ødelagt og gasforsyningen derfra blev et tveægget sværd i hånden på de nye kapitalister i Rusland.

Kapitalen søgte med en naturlovs sikkerhed derhen hvor profitten var størst. Udenom beskatning ud af landet til fortrinsvis Cypern og derfra tilbage med tilskud som udenlandske investeringer.

Oligarkerne med deres milliarder havde stor interesse i en tilslutning til EU, mens de små, der kun var nået til millionerne stadig så mulighederne i et hjemmemarked og hældede til Rusland. Maidan blev derfor iværksat af de rigeste. Hen ad vejen gik alle oligarker dog med i støtten til Maidan, og der blev kastet mange penge efter også at få almindelige folk med på pladsen, og i finansieringen af fascisterne.

Men oligarkerne var ikke alene. GMO-producenterne med Monsanto i spidsen havde i mange år arbejdet for at overtage den fede ukrainske muld til deres GMO-udvikling og implementering i Europa, det får de mulighed for med EU-aftalen. Den internationale oliekapital så store muligheder for ukrainsk udvinding ved fracking, også som modvægt mod energiforsyning fra Rusland og tysk kapital slikkede sig om munden ved udsigt til at overtage de nedslidte industrier for en slik.

USA’s statssekretær Victoria Nuland – gift med den neokonservative Robert Kagan, grundlæggeren af PNAC, en vigtig drivkraft bag Irak-krigen – udtrykte at den overordnede interesse for den internationale kapital ikke først og fremmest er geopolitiske og finanspolitiske strategiske interesser, da hun sagde ”Fuck EU”.

EU’s interesse i Ukraine er først og fremmest markeder, når produktionen flytter til Europa bliver ukrainerne arbejdsløse, man kan derfor sige at europæisk arbejdsløshed eksporteres til Ukraine.

Nok er der forskellige interesser i EU og USA, men IMF har stillet betingelserne om en fuldstændig gennemført neoliberal udvikling med drastiske sociale nedskæringer og privatiseringer, som følges af EU og NATO har sammen med den samlede verdenspresse konsekvent råbt op om krig mod Rusland og styrket sine positioner med vedtagelserne på topmødet og omfattende dansk deltagelse, en permanent udrykningsstyrke, opstilling af missilforsvar i Polen og mindre bemærket i offentligheden en hjælpepakke til det ukrainske militær, så de oprørske republikker kan blive nedkæmpet.

Det ukrainske folk er i kløerne på mange gribbe, de kan ikke vente hjælp fra nogen sider. De må samle kampen om et fælles mål for et uafhængigt Ukraine, hvor oligarkerne fratages deres uretmæssigt tilegnede rigdomme og produktionen indrettes efter befolkningens behov. Oprøret må ikke blive til en kamp for tilknytning til Rusland.

Det er en benhård klassekamp mellem rige og fattige ukrainere, mellem den ukrainske befolkning og gribbene, der mætter sig på deres blod.

GBe

Note 1

I en direkte videoforbindelse med det ukrainske parlament før afstemningen kaldte EU-parlamentets formand Martin Schulz afstemningen et historisk øjeblik. EU-parlamentet vil fortsætte med at forsvare den territoriale integritet og suverænitet i Ukraine (!). erklærede han. Folkebevægelsen mod EU stemte imod. Den konstaterer at aftalen er med til at eskalere konflikten.

Den skrøbelige våbenhvile i Østeukraine overholdes til en vis grad, og det ukrainske parlament vedtog samtidig en lov, der øger de to østlige republikkers autonomi. Disse skridt betyder ikke, at konflikten har fundet en endelig løsning …

Netavisen 15. september 2014