|
Af Jan R. Steinholt
Tyrkisk politi fortsætter fængslingen af kritiske journalister Den norske statsminister Jens Stoltenberg er i Tyrkiet for at føre samtaler med sin tyrkiske kollega Recep Tayyip Erdoğan og præsident Abdullah Gül i Ankara. To NATO-flankestater med regeringschefer, der begge higer efter EU-medlemskab og har en del at tale om. Begge bedriver militær oprustning og har stor interesse i et udvidet kraft- og energisamarbejde – et samarbejde, som nødvendigvis vil foregå delvis på bekostning af nabostater som Syrien og Irak. Mest urovækkende for norske fredsvenner og antikrigsaktivister er, at besøget finder sted i en situation, hvor den militære stormagt Tyrkiet er udset til at spille en hovedrolle i det næste NATO-angreb for regimeskifte i regionen: den forestående ’humanitære intervention’ i Syrien. Stoltenberg vil utvivlsomt tilbyde fuld norsk rygdækning, og i værste fald tilbyde nye norske ’fredsbidrag’. På dagsordenen for samtalerne står bl.a. bilaterale spørgsmål og samarbejde, situationen i Mellemøsten og det nordlige Afrika, den finansielle situation i Europa og klima- og energisager, forlyder det i pressemeddelelsen fra den norske statsministers kontor. Stoltenberg fremhæver Tyrkiet som ’demokratisk forbillede’ for det arabiske forår. Udtalelserne kommer to uger efter, at regimet i Ankara satte ny verdensrekord i arrestation og internering af journalister. Hele 29 journalister, langt de fleste kurdiske, blev arresteret første juledag. De blev interneret sammen med 46 andre, der blev arresteret 20. december. En central brik i NATO’s Mellemøsten-strategi I løbet af sommeren drog Erdoğan på en rundrejse i Mellemøsten for at styrke Tyrkiets rolle og indflydelse i regionen. De sidste måneder har Tyrkiet været en hovedaktør i at øge presset imod nabolandet Syrien – med stadigt tydeligere trusler om mulig intervention fra den enorme tyrkiske militærmaskine. Ankara har en lang tradition for at krydse grænserne i kampen mod den væbnede kurdiske modstand både alene og i samordnede aktioner med Irak, Iran eller Syrien. Strømme af profit til Statkraft Samtidig bygger Statkraft nu sit tredje kraftværk i Cetin. Dette bliver Statkrafts største kraftværk uden for Norge med en forventet produktion på 1,4 TWh om året. Cetin ligger ved floden Botan, en sideflod til Tigris i Siirt-provinsen i det sydøstlige Tyrkiet – det vil sige i det område, som de fleste kurdere vil kalde Kurdistan. Den vigtige rørledning går fra Det Kaspiske Hav til Middelhavet. Norge har ligeledes den største interesse i rørledningen Baku-Tbilisi-Ceyhan, der bl.a. sikrer transporten af Statoils olie fra Det Kaspiske Hav og Aserbajdsjan. Det muslimske, men alligevel sekulære Tyrkiet spiller dobbeltspil som ven af de arabiske og muslimske folk, samtidig med, at båndene til Israel har været og er meget tætte. Israels bording af Gaza-flotillen og drabet på ni tyrkiske aktivister ombord i Mavi Marmara (i 2010, KP) har resulteret i et køligt diplomatisk forhold. Men det er mest ydre spilfægteri. Samarbejdet fortsætter fuldt ud bag kulisserne. Men spilfægteri er en øvelse, som også rødgrønne norske regeringer har meget stor kompetence i. Originalartikel i Revolusjon, Norge her Se også Foghs arvtagere: Thorning-regeringen vil lukke Roj-TV Netavisen 17. januar 2012 |
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
