Annisette synger Annisette

Annisettes turné under eget navn, der afsluttedes i Vega, har vist hvor betydelig hun er – ikke bare som sanger, men også som sangskriver

Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 2, 2012

Det var en triumf af de store, da Annisette afsluttede sin Danmarks-turné med sit fremragende lille 3-mands band for et begejstret, medlevende  og rørt publikum i et overfyldt Vega den 7. januar.

Det var sangene fra Savage Roses længe savnede, store danske bagkatalog fra 1970erne til 90erne, som blev ført frem med stor succes. Som altid med Annisettes fantastiske sang i hovedrollen, som ikke undgår at spille på dybe følelsesstrenge.

Med Palle Hjorth på hammondorgel og harmonika, Frank Hasselstrøm på basun, klaver og keys og  Knut Finsruds trommer og percussion levede musikken så frisk som  nogensinde. Musikken holder, og mere end det.

Koncerten var også et formidabelt show, en sammenhængende rejse gennem verden og livet, med bemærkelsesværdige skæbner, med glæde og stor smerte, med oprør og kærlighed.

Starten var den sjældne Bella Vita fra Annisettes musikteaterforestilling af samme navn,  med et Chaplin-agtigt anslag som introduktion til en rejse gennem en stor kunstners univers, som hun gavmildt deler med alle. Det er samme verden vi bebor, samme planet vi har et ansvar for.

Fra Sydhavnen til Grønland, fra  Kosova og Palæstina til verdens ende:  Sangene tegner et mangefacetteret billed af en verden, det er nødvendigt at elske i og kæmpe for.

Betegnende nok afsluttedes med ‘Palæstinas sang’ – om det palæstinensiske folk og dets ret til tilbagevenden, til dets land, skrevet i en palæstinensisk flygtningelejr.

Det mest ekstraordinære ved koncerten var, at det altsammen var Annisettes sange. Annisette sang Annisette. Nogle af melodierne var Thomas Koppels, mange var hendes – men alle teksterne var af Annisette. Vilde og lyriske, blandt det bedste, der er lavet på dansk i vores årtier.

Hun kan skrive og synge med brutal skarphed om den ‘ny verdesorden’ i ’Go’ morn, Go’morn:

Hab keine angst!
Be our guest!
den ny orden inviterer
til galehusets sejrsfest!
og brudene flokkes
pyntet med nåle
gisper under himlen der splintres
trækker deres spidse plastikbryster ind
i  bodyguardens øjneder blitzer
og præsidenten tæller
sekunderne af guld
mens han smiler til sig selv
fra satellitten.

Hun kan synge bevægende enkelt om kærligheden som i ‘Vågner en tidlig morgen’,rystende smukt om narkomani og død i ‘Den snehvide linje’, optimistisk og solidarisk som i ‘Junglebarn’ (om Christiania), glødende i ’Flyv min fugl’  eller en storslået kærlighedserklæring som i ’Sangen for livet’:

jeg synger en kærlighedssang til dig
den synger overalt
som vi dansede på en bjergtop ved Arnoun
i partisanernes skjul
kvinde, mænd og børn løftede sangen
gennem den ventende nat
langt henover de lukkede grænser
vækkede mod i bjergene blå
alene derfor er sangen til livet

Det er Annisette. Det er Savage Rose.

Det er et fantastisk genhør ’alle steder ingen ejer’ som det hedder i den danske kendingssang,  med hendes tekst og melodi.

Se slideshow fra koncerten i Vega her
terranaut.dk

Netavisen 17. januar 2012