Klimatopmødet i Sydafrika udstillede modsætninger mellem de der har ansvaret for klimaforandringerne og de der rammes hårdest
Almindelige mennesker er kommet til FN’s klimakonference i Sydafrika fra hele Jorden. Folk er på gaden med skilte, der organiseres konferencer og alternative aktivitet i et væk, der er en stemning og en vilje til forandring blandt græsrødderne.
Tusindvis har deltaget i demonstrationerne med krav om klimaretfærdighed og stop for fossile brændsler til det officielle topmøde. Men den egentlige styrke er, at tålmodigheden med verdens stormagter for længst er sluppet op, og massebevægelsen til stadighed udvikler deres organisering og konkrete handling.
Bæredygtigt landbrug
F.eks. La Via Campesina, den internationale sammenslutning af småbønder, er ved klimatopmødet i Sydafrika gået frem med et krav om at stoppe de internationale virksomheder, der opkøber jord og vandingsmuligheder i ulande for at producere foder og biobrændsel eller blomster og grønsager billigt til vesten.
Bondeorganisationens budskab er, at kun ved at udvikle et bæredygtigt landbrug med udgangspunkt i de lokale omstændigheder kan det sikres, at klimaændringer ikke betyder sultkatastrofer. Til gengæld er et bæredygtigt landbrug også en af løsningerne til at forhindre den globale opvarmning, ved at udnytte ressourcerne meget bedre.
At mad ikke er en rettighed, men at landbrugsproduktion, fiskeri og skovbrug er et internationalt spekulationsobjekt er en væsentlig del af årsagen til, at klimaforandringerne gennem de seneste årtier især rammer de fattigste lande med oversvømmelser og tørke og udpinte jorde og fiskebestande.
De officielle mål fortoner sig
Er der liv og kræfter i græsrødderne, er reportagerne helt anderledes opgivende fra det officielle topmøde.
EU’s klimakommissær Connie Hedegaard havde det dobbelttydige budskab med til konferencen, at EU gerne vil binde sig til nogle klare mål med ptæcise deadlines vedr. CO2 reduktion – men ikke uden at nogle af de andre store spillere var med på aftalen. Altså ja og nej, og måske. EU vil samtidig alene binde sig til et mål om at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader.
Nu hvor den økonomiske verdenskrise raser, fortoner alle løfterne om reduktion af CO2 sig. EU-statsoverhovederne bliver hjemme og skændes om at holde sammen på det fallerede europrojekt, og opbakningen til klimatopmødet synes minimal.
Også de penge til udviklingslandene, der allerede er givet tilsagn om, bliver forhalet. Om de nogensinde kommer til udbetaling er et åbent spørgsmål. Det er ikke kun fordi midlerne er brugt på bankerne, kampen står også om hvem der skal bestemme, hvordan pengene skal bruges.
På samme måde som med ulandshjælpen kan det ende med, at de fattige lande nægtes indflydelse, og at det i virkeligheden bliver en skjult erhvervsstøtte til stormagternes egne private entreprenører – tilmed forbundet med krav yderligere privatisering og uhindret adgang for udenlandske investeringer.
Forurenende industrilande
Op til topmødet har FN (UNEP) udgivet en rapport der dokumenterer, at industrilandene gør alt for lidt for at omstille fra forurenende til en lidt mere økonomisk og bæredygtig transport- og energisektor.
De enkelte brancher (med en enkelt undtagelse) bliver gennemgået, og det dokumenteres, at de nødvendige teknologier er til stede og er udviklet til, at der kan gennemføres en betydelig reduktion i forurening og CO2-udledningen gennem udfasning af kul, naturgas og olie.
Rapporten arbejder med en målsætning om reduktion af udledningen af CO2 til ca. 53% af 2005 niveauet frem til 2050 – begyndende nu og med faste mål for reduktionen for hvert år fra 2020 til 2050.
UNEP’s direktør Achim Steiner udtalte i forbindelse med udgivelsen af rapporten ifølge dagbladet Information at:
– Det er ikke sandt at bæredygtige løsninger vil hæve prisen på energi eller koste arbejdspladser. Den ‘Grønne Økonomi’ skaber allerede hundrede tusinde af jobs. Men hver dag bliver økonomiske – og handelsargumenter misbrugt til at skræmme borgerne og forbrugere fra at tage de nødvendige beslutninger. Hundredvis af milliarder er blevet brugt fra den ene dag til den af på at redde bankerne.
Netop undskyldninger om manglende teknologiske gennembrud og påstande om uhyrlige omkostninger ved omlægninger har været en af de faste travere i debatten. Derfor er det yderst velkomment, at UNEP-rapporten branche for branche kan dokumentere, at forurening ikke er et nødvendigt onde, men et udslag af alle mulige andre motiver.
En enkelt branche er dog helt udeladt af rapporten – selvom det må antages at være den, hvor der kan spares mest på CO2 og anden forurening – det er naturligvis det militær-industrielle kompleks.
Ingen krav fra Danmark
Fra Danmark deltager klimaminister Martin Lidegaard, men heller ikke han har nogen gode historier at fortælle til FN’s klimakonference. Regeringen vil fortsætte med at give lov til at pumpe olie op af undergrunden, indtil de allersidste dråber er vredet ud, selvom olien er af en kvalitet, der bedst bruges i skibsfart.
Der er ingen planer om at stille krav til udledningen af CO2 til et af verdens største containerrederier, det danske AP.Møller-Mærsk, og overskuddet afleveres i oliefirmaerne, mens regningen for oprydningen havner hos skatteborgerne.
Hele folketinget har været medansvarlig for den forfejlede privatisering af DSB og satsningen på forældet dieselteknologi, en katastrofe, der indtil videre er endt med gæld i milliardklassen. Billetpriserne på den offentlige transport fortsætter med at stige til næste år. Der er ingen planer for at opstille infrastruktur til elbiler, men staten vil fortsætte udbygningen af motorveje og faste forbindelser osv osv.
Selvom S-SF-R-regeringen har lovet ambitiøse reduktioner af CO2 udledningen, ser det hele ud til at være varm luft.
Netavisen 8. december 2011
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
