Af Gregory White
Tunesiens regering er kollapset, delvist som følge af prisstigninger på fødevarer og arbejdsløshed, men også på grund af WikiLeaks.
Et af den amerikanske regerings kabeltelegrammer, der er frigivet af Wikileaks, afslørede korruptionen hos den tunesiske præsidentfamilie, dens dominerende stilling i landets erhvervsliv og evne til at tilsidesætte dets love.
I hele denne lækage blev præsident Ben Alis familie betegnet ”Familien”. Regeringen forsøgte tidligere på måneden at blokere adgangen til Wikileaks.
Her er hovedpunkterne i lækagen – fra juni 2008:
Om præsidentfamiliens magt:
Hvad enten det gjaldt folks penge, forretning, land, ejendom, og endog deres yacht, sådan gik rygtet, hvis præsident Ben Alis familie begærede det, fik den, hvad den ønskede.
Om familiens forretningsaftaler:
Den økonomiske virkning var tydelig for tunesiske investorer – af frygt for Familiens lange arm (…) afstod man fra nye investeringer ved at holde indenlandske investeringer i bund og arbejdsløsheden høj…
Endvidere:
Familien betegnes ofte som en slags mafia, og en henkastet reference til ’Familien’ er nok til at indikere, hvilken familie, der menes. Omtrent halvdelen af det tunesiske erhvervsliv kan hævde en forbindelse til Ben Ali via ægteskaber, og mange af disse slægtninge har udnyttet deres slægtskab til fulde. Ben Alis kone, Leila Ben Ali, og hendes stærkt udvide familie – Trabelsi’erne, – har vakt den største vrede hos tuneserne.
Om yachten:
I 2006 rapporteredes det, at Imed og Moaz Trabelshi, Ben Ali’s nevøer, havde stjålet en yacht tilhørende Bruno Roger, en fransk forretningsmand med gode forbindelser og formand for Lazard Paris. Tyveriet, der blev omfattende omtalt i fransk presse, kom for en dag, da yachten nymalet for at dække de kendetegnende karakteristika dukkede op i havnen i Sidi Bou Said.
Om bankvæsenet:
Tunesiske forretningsfolk spøger med, at den vigtigste forbindelse man kan have er med sin bankmand, hvad der afspejler betydningen af de personlige kontakter frem for solide virksomhedsplaner til at sikre finansiering.
Ifølge en repræsentant for Credit Agricole købte Marouane Mabrouk, en af Ben Ali’s svigersønner, 17 % af aktierne i den tidligere Banque du Sud (nu Attijari Bank) lige før privatiseringen af banken. Disse 17 % var kritiske for opnå kontrol med bankens aktier, da privatiseringen kun omfattede en 35 % andel i banken.
Repræsentanten for Credit Agricole bekræftede, at Mabrouk handlede sine aktier til udenlandske banker med betydelig fortjeneste, hvor vinderen af tilbudsrunden, den spansk-marokkanske Santander-Attijariwafa, i sidste ende betalte en større præmie, der ikke blev bogført, til Mabrouk.
Sluttelig, en forudseende advarsel:
Skønt den smålige korruption svier, er det Ben Ali-familiens udskejelser, der har opflammet tunesernes vrede. Hvor tuneserne kan se frem til stigende inflation og høj arbejdsløshed, så har den skamløse udstilling af rigdom og de vedholdende rygter om korruption kastet ved på bålet.
Mens arbejdsløshed og inflation er dybereliggende årsager til revolutionen, så kan denne WikiLeak have været gnist, der satte offentligheden op imod regeringen – og væltede den.
Se også
Fotos fra protester mod pristtigninger på mad verden over
Business Insider 11. januar 2011
Originalartikel her
Oversat af Kommunistisk Politik efter Information Clearing House
Netavisen 17. januar 2011
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
