EU’s globale krisemanagement

EU vil budgetstyre medlemslandene og umyndiggøre ’syndere’ med en ny traktatændring uden folkeafstemninger – samtidig med at man spiller ud på den globale bane med den europæiske patentmedicin: nedskæringer

Kommunistisk Politik 22,2010

EU-topmødet i oktober godkendte EU-præsident Rompuys rapport fra Taskforcen om Økonomisk Styring og dens forslag til skærpede krav til budgetdisciplin. Og mødet åbnede for første gang for brugen af den særlige traktat-revisions-klausul, der blev indført med Lissabon-traktaten. Tyskland og Frankrig krævede ”en lille justering af traktatteksten”, der skal sikre, at den midlertidige fond til at støtte nødlidende lande kan forvandles til en permanent del af EU.

Den endelige formulering til ændringen af traktaten vil allerede blive behandlet på det kommende topmøde i december. Ved at bruge den særlige revisionsklausul håber man, at ændringer kan gennemføres, uden at det kræver en national ratifikations-proces. Med andre ord: Ingen folkeafstemninger, når traktaten laves om.

Formuleringen i konklusionerne fra Det Europæiske Råd går på at ”konstruere en permanent krisemekanisme for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed, herunder foreslå en begrænset traktatændring, der vil være nødvendig i den henseende, uden at artikel 125 i TEUF (“no bail out”-klausulen) ændres”.
Traktatændringen skal gennemføres senest i sommeren 2013, før den nuværende midlertidige ordning udløber.

Den rigtige krisemedicin

EU er en stærk blok i de rige landes klub, G20, og topmødet vedtog på det kommende G20-topmøde i Sydkorea at slå til lyd for, at nedskæringer – som dem der gennemføres i EU-landene – er den rigtige krisemedicin.

Problemet er, at det internationale valutasystem er i dyb krise, og det bekymrer EU-landene, at USA har valgt at sætte gang i seddelpressen for at stimulere økonomien. Ikke mindst er man bange for, at det uundgåeligt øger inflationen i USA, fordi det samtidig som konsekvens vil betyde en devaluering af dollaren og dermed en styrkelse af euroen.

Hvis det bliver konsekvensen, vil EU se det som et protektionistisk træk, der skal øge den amerikanske eksport på bekostning af eurolandene – altså en reel amerikansk devaluering, der også vil skærpe de interne finansproblemer i den skrøbelige euro-zone, som har tvunget lande med meget forskellig økonomisk udvikling under et ’fælles tag’.

EU erklærer krisen for overstået – lige bortset fra høj arbejdsløshed, store prisudsving på råvarer, fortsatte tab i den finansielle sektor og global ubalance.

Alle de økonomiske stormagter forsøger med forskellige instrumenter at reducere deres egen del i den økonomiske krise på bekostning af de fattigere lande, så selve princippet er der enighed om. Men EU fremhæver, at det er til fælles fordel, hvis de rige lande holder sammen og derfor undlader tiltag, der vil virke som indførelsen af nye toldmure eller andre handelsbarrierer. Nedskæringer, der går ud over de offentligt ansatte eller rykker pensionsgrænsen, er den bedste medicin – ifølge EU.

Basel III

Et nyt regelsæt for banker og kreditforeningers regnskaber og kapital grundlag – Basel III – er på opfordring af G20-landene udarbejdet af Basel-komiteen, hvis medlemmer er repræsentanter fra en række landes nationalbanker og tilsynsmyndigheder. Deres hovedindhold er, at bankerne skal øge beholdningen og kvaliteten af reservekapital i perioden 2012 til 2018.

Den langsommelige procedure for at indføre de nye, relativt milde krav til finansverdenen, og den lange periode til at implementere lovgivning og opbygning af kapital, står i grel modsætning til, hvor hurtigt politikere og embedsmænd agerer, når banker reddes, eller når krisepakker vedtages.

EU blev enig om at støtte det nye forslag til nyt regelsæt, der i øjeblikket er til høring og forventes at blive endeligt klar i løbet af 2011, hvorefter det skal indarbejdes i de enkelte landes lovgivning.

Et af de nye krav er, at obligationslån – der typisk udstedes med sikkerhed i ejendomme – ikke kan regnes som 100 % sikre papirer.

Netop dette krav i Basel III har fået de danske kreditforeninger og den danske nationalbank til at advare om, at det kan føre til finansiel ustabilitet i Danmark. Realkreditrådet mener, at de nye internationale regler vil skade det danske realkreditsystem og dermed svække økonomisk vækst og finansiel stabilitet i Danmark.

”Finanskrisen har bevist, at danske realkreditobligationer er sikre og likvide værdipapirer på linje med statsobligationer,” udtaler Realkreditrådet og fortsætter: ”Derfor er det urimeligt, at danske realkreditobligationer højst må udgøre 40 % af aktiverne i et likviditetsberedskab og desuden kun må tælle med 85 % af deres markedsværdi.”

Den danske boligboble eksisterer simpelthen ikke ifølge de hysteriske pengefolk, der vil usynliggøre de mange, som er bundet til gæld op over skorstenen eller er på vej i klemme i afdragsfrie lånetyper eller simpelthen er smidt på gaden og står tilbage med gæld til resten af livet.

EU’s budget for 2011

EU-parlamentet skal i den kommende uge godkende EU’s budget 2011. EU-begejstrede parlamentsmedlemmer ville for at godkende budgetforslaget have øget budgettet med 6 procent. Dette skulle løse tidligere års underfinansiering af f.eks. udbygningen af infrastrukturen, der i 2010 overskrider det budgetterede med en milliard euro.

Flere penge skulle også give plads til etableringen af den fælles udenrigstjeneste (EEAS) med over 100 EU-ambassader rundt omkring i verden og tusinder af ansatte til en anslået pris på 35 millioner euro om året. Samt yderligere støtte til bananplantager i de tidligere kolonier, til landbrugsstøtteordningerne og de militære ambitioner.

En gruppe bestående af 12 medlemslande med Storbritannien i spidsen har i en fælles erklæring udtalt, at de ikke kan gå med til mere end en 2,9 % stigning i budgettet i tider, hvor de nationale regeringer blev pålagt ”smertefulde nedskæringer” derhjemme.

Den folkelige harme mod opbygningen af EU-staten fremtvinger en vis forsigtighed.

På Folkebevægelsen mod EU’s landsmøde sidste weekend i oktober kom flere af de delegerede ind på den stigende modstand i befolkningerne, som det har vist sig i et utal af demonstrationer, strejker og masseprotester i år.

EU bliver i stigende grad opfattet som en del af problemet og ikke en del af løsningen.

Se også
EU’s sorte gryde

Netavisen 12. november 2010