SUCRE: ALBA’s nye regionale møntenhed

Af Michael Fox

Hvad ligger der i den ny regionale valuta, sucre, opkaldt efter en venezuelansk uafhængighedsforkæmper, som ALBA-landene har besluttet at indføre fra næste år? Michael Fox ridser baggrunden op i denne artikel fra det forberedende topmøde i april, hvor valuta-projektet blev sat på skinner.

Kommunistisk Politik 21, 2009

Cumaná, Venezuela: De mest progressive latinamerikanske regeringer har holdt det syvende topmøde i det bolivarianske alternativ for de amerikanske lande, ALBA, i Venezuela. Tilstedeværende var præsidenterne for ALBA-landene: Venezuelas Hugo Chávez, Cubas Raul Castro, Bolivias Evo Morales, Honduras’ Manuel Zelaya, Nicaraguas Daniel Ortega og statsministeren for Den Dominikanske Republik, Roosevelt Skerrit.
Den paraguayske præsident, Fernando Lugo, statsministeren for Skt. Vincent og Grenadierne, Ralph Gonsalves, og den ecuadorianske udenrigsminister, Fander Falconi, var der også.

”Vi bør ikke forvente noget, undtagen fra os selv, fra vores egen hånd og vor egen vilje og vores mod,” sagde den venezuelanske præsident, Hugo Chávez, i åbningsbemærkningerne og satte temaet for det fire timer lange møde: ”Det er der, vi vil finde løsningen på vore problemer. De magiske løsninger vil ikke komme oppe nordfra og endnu mindre fra Den Internationale Valutafond og Verdensbanken.”

Som dagens hovedemne underskrev de latinamerikanske ledere ikrafttrædelsen af den sydamerikanske møntenhed, der fik navnet sucre.

“Jeg mener oprigtigt, at dette initiativ skriver en ny side i historien,” udtalte Chavez, da de 11 ledere på skift underskrev den officielle bekræftelse: ”I ALBA-regi kommer vi til at tage skridt til at konfrontere den økonomiske og sociale krise.”

De progressive ALBA-ledere fastslog, at sucren er nødvendig for at hjælpe med at bestride de regionale effekter af den verdensøkonomiske krise ved at erstatte deres handel i dollars med den nye alternative møntenhed. ALBA-landene og deres allieredes plan er at begynde at anvende den virtuelle sucre tidligt næste år med fremtidige planer om at omdanne den til hård valuta.

Mod dollarens diktatur

Den regionale valuta er opkaldt efter en de sydamerikanske grundlæggere, Antonio José de Sucre, som blev født i den venezuelanske by Cumaná, hvor topmødet holdtes. Sucre kæmpede side om side med sydamerikanske frihedskæmper Simon Bolivar.

I løbet af mødet uddybede Chávez, at sucren, der står for Det Fælles System for Regional Kompensation (Sistema Unico de Compensación Regional), ”vil være meget mere end en møntenhed”. Ifølge Chávez vil møntenheden have fire grene: Den Regionale Valutafond, møntenheden i sig selv, en clearingcentral og en regional reserve og nødhjælpsfond.

”Det vil hjælpe os med at overvinde dollarens diktatur, påtvunget os fra ’derovre’, fra Bretton Woods,” sagde Chávez.

Den økonomiske krise, weekendens topmøde for de amerikanske lande, og USA’s rolle i Latinamerika blev også diskuteret i løbet af mødet.

Cubas præsident, Raul Castro, langede ud efter de nylige ytringer fra den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, der har sagt, at USA ville overveje at hæve den cubanske embargo, hvis Cuba frigiver opponenter fra fængslerne og omfavnede demokrati.

”Vi har sagt til den nordamerikanske regering privat og offentligt, at vi, når de ønsker det, er parate til at diskutere alting, menneskerettigheder, pressefrihed … alting, alting, alt, hvad de ønsker at diskutere, men de fastholder deres betingelser uden bare at forsøge på at respektere cubansk suverænitet, mens de krænker det cubanske folks ret til selvbestemmelse,” fastslog Castro.
Alle tilstedeværende støttede Cubas holdning.

Nyt vendepunkt for Latinamerika     
Paraguays nye præsident, Fernando Lugo, spurgte om, hvorvidt nogen i FN eller i Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) har givet USA magt til at vælge sig selv som dommer over de demokratiske folk i Latinamerika: ”Vi står ved et nyt vendepunkt i Latinamerika. Og vi er de sande herrer over vores egen skæbne, og der er ingen nation i verden, der kan dømme os ud fra, hvem der er mest demokratiske. Vi har vores egen unikke demokratiseringsproces.”

”USA har ingen autoritet til at tale om demokrati, eftersom de installerer statskup, såsom de nylige civile kup i Bolivia,” samstemte Bolivias præsident, Evo Morales, der uventet var til stede på mødet. Han havde netop lige afsluttet en flere dage lang sultestrejke.

Han foreslog, at ALBA’s nationer stillede en resolution på Trinidad-topmødet, der anmodede USA om at slutte sin embargo mod Cuba og ophøre med indblanding i latinamerikanske affærer.
”Cuba nyder støtte fra alle i verden undtagen USA og Israel. Så hvis Obama ønsker hele verdens støtte, så må han hæve embargoen mod Cuba,” sagde Morales.

Den bolivianske præsident mente, at Cuba burde genoptages i OAS, da begrundelsen for eksklusionen fra organisationen i 1962 var, at det var ”marxistisk, leninistisk og kommunistisk”.

Nu hvor flere latinamerikanske lande åbent støtter socialisme, spøgte Morales med, at enten måtte Cuba genoptages eller alle måtte sparkes ud.

Morales fordømte også FN’s Råd for Menneskerettigheder og OAS, som han fremførte kun kritiserer regionens progressive regeringer. Han foreslog at skabe en ALBA-menneskerettighedskommission til at udføre sine egne undersøgelser af overgreb på menneskerettigheder samt destabiliseringsforsøg mod deres lande.

”Vores styrke er vores enhed”
Efter at have underskrevet lovforslaget om sucren tog statsoverhovederne til et offentligt møde på Cumanás Ayacucho-pladsen, hvor de blev hyldet af tusinder af venezuelanere.

”For os, sucrenerne, er det en stor ære at byde Dem velkommen til vores land, Cumaná,” råbte Milagro Marcano oven på begivenheden: ”Og vi er meget stolte af, at ALBA’s møntenhed, den sydamerikanske valuta, kommer til at hedde sucre … Det er vigtigt, at Imperiet ved, at vores styrke ligger i vores enhed, og at folket er gået på gaderne, at vi er vågnet op til dåd og vil fortsætte med at kæmpe for vores frie og suveræne land.”

I mængden 50 meter derfra var en spraglet og hørbar gruppe af to dusin bolivianske studerende, der læser i Venezuela som led i ALBA-aftalen mellem de to lande.

”Hovedformålet for ALBA er at overvinde krisen og støtte hinanden fra et land til det næste, så krisen ikke rammer os så hårdt i Latinamerika,” bedyrede Lisbel Paniagua, der studerer computervidenskab: ”Det betyder at opfylde Bolivars og Sucres drømme, at vi er et forenet Amerika.”

Ved siden af stod Victor Valdiviez, der mente, at ALBA har været meget gavnlig: ”I mit tilfælde, f.eks. Jeg kommer fra en provins i Bolivia. Hvor dørene tidligere var smækket i for mig, og hvor jeg var bange for kameraer, kan jeg i dag udtrykke mig frit takket være ALBA-aftalen, og jeg kan studere.”

Det bolivarianske alternativ for de amerikanske stater, ALBA, blev grundlagt for fem år siden af Cuba og Venezuela som alternativ til det USA-støttede amerikanske frihandelsområde. Siden oprettelsen har ALBA-nationerne iværksat adskillige sociale programmer og samarbejdsaftaler, heriblandt den nyligt grundlagte ALBA-bank, som Chávez torsdags annoncerede ville overtage finansieringen af et antal af nicaraguanske projekter, der havde mistet millionfinansiering fra USA og Europa.

”Vi behøver ikke gringo-penge med deres uværdige betingelser om at fortsætte udbytningen af folket. I kan beholde jeres millioner. Vi har midlerne til at løse problemerne. Vi har den nødvendige viden, og vi ved hvordan,” fastslog Chávez på mødet.

Oversat efter www.venezuelanalysis.com

Let forkortet og forsynet med mellemoverskrifter af KP

Læs også:

ALBA-landene indfører ny fælles valuta

Folkemøde i København 17. december

Netavisen 16. november 2007