Frankrig fortsætter oprøret

I mange EU-lande bobler og gærer det med sociale protester I Frankrig har der været en endages generalstrejke mod den kapitalistiske regerings krisepolitik. Ny aktionsdage forberedes – også i hele EU

Kommunistisk Politik 4, 2009

Frankrig blev den 29. januar lammet af storstrejker og demonstrationer over hele landet udløst i talrige sektorer – især blandt offentligt ansatte, men også mange privatansatte var med. Mere end 2 millioner aktionerede i form af arbejdsnedlæggelse og demonstrationer imod præsident Nicolas Sarkozy og den franske regerings aktuelle krisepolitik.

Arbejderprotester 29. januar i Maubeuge og Lille

Generalstrejken var en flot enhedsmanifestation og udtrykte vreden direkte vendt imod Sarkozy og den franske erhvervstop.mod forsøget på at vælte den internationale økonomiske krises byrder over på den arbejdende befolkning –  i form af massefyringer og støtte til banker og monopoler.
Det var krav som højere løn og stop for fyringer som stod i centrum. Otte store fagforeninger valgte at støtte op om generalstrejken.

Som sådan er det den første store enhedsmanifestation vendt direkte imod regeringens udnyttelse af finanskrisen med massefyringer og arbejdsløshed samtidig med at bankerne bliver forgyldt ved hjælp af støtteordninger.  Ifølge meningsmålinger bakkede et klart flertal af franskmændene op om strejken.

Franske fagforeninger  indkaldes nu til den anden nationale strejke- og aktionsdag 19. marts.

Fælles manifestation fra venstrekræfter

I en fællesudtalelser der blev brugt til mobilisering til demonstrationen underskrevet af en lang række venstrefløjsorganisationer var overskriften: Nej til at betale det kapitalens krise.

Her hedder det bl.a.:
”Bekymringen for fremtiden vokser. Magthavernes politik er mere end nogensinde for de privilegerede. Det er tid at svare igen….I de sidste to måneder er antallet af arbejdsløse forøget med mere end 100.000. I private firmaer massefyres under dække af kriseplaner..
Regeringen fandt hundrede milliarder (428 milliarder euro) til støtte til banker, forsikringsselskaber og andre finans organisationer..) Der er en plan for øget liberalisering og privatisering med tab af offentlige arbejdspladser. De forskellige planer her og der i verden har kun ét mål: At sikre profitterne for monopolerne.”

Fælles kamp mod krisen – også på europæisk plan

PCOF, Arbejdernes Kommunistiske Parti i Frankrig (APKs broderparti), var medunderskriver af enhedserklæringen og udtaler bl.a.:

–  Sarkozy ønsker at ”redde kapitalismen” ved at overføre milliarder af offentlige skattekroner for at sikre bankerne større overskud, samtidig med at han har forfulgt politikken med likvidation og privatisering af offentlige ydelser, støttet monopolerne med omstruktureringer og afskedigelser. En bølge af folkelig mobilisering blandt arbejdende og unge har skridt for skridt udviklet sig i de forskellige EU-lande hvor regeringer benytter sig af den samme politik for støtte til monopolerne på de arbejdendes bekostning.

’Enhedserklæringen’, som vores parti og en bred vifte af politiske partier på venstrefløjen har skrevet under på, er en opfordring til at støtte den sociale bevægelse, som har taget initiativer på gaden, i skoler, og i virksomheder. Det er et grundlag for at kæmpe sammen imod denne politik til støtte for banker og monopoler og med et fælles krav om at bryde med denne politik.

Den sociale protest vokser i og omkring EU

De sociale protester øges også i en række andre EU-lande og omegn. I Grækenland fortsætter strømmen af protester, der startede i december med det brutale politmord på en skoleelev. På Island fremtvang de folkelige protester et regeringsskifte med statsministerens og centralbankchefens afgang.

I de seneste uger har der også været store protester, Bulgariens hovedstad i Sofia, i Letlands hovedstad Riga og foran parlamentet i Vilnius, hovedstaden i Litauen, og i 11 andre byer, indkaldt af fagforeninger, med krav om regeringens afgang.

EU-systemet følger opmærksomt udviklingen af de sociale protester og udveksler informationer – både ad diplomatiske, politiske og efterretnings- og politimæssige kanaler. Det er en fælles voksende protest mod den samme herskende klasse og det sammne herskende system.

Det tyske fagforbund ver.di har opfordret til og fået gennemført, at det såkaldte Euro-LO EFS afholder en fælles europæisk aktionsdag i midten af maj for at fremføre de europæiske fagbevægelsers ’svar’ på krisen. Begivenhederne udvikler sig imidlertid hurtigt.

Netavisen 11. februar 2009