Kommunistisk Politik 25, 2008
Mere end 10 dage efter politimordet i Grækenland på en 15-årig skoleelev
er der fortsat protester, besættelser og demonstrationer mod Karamanlis-regeringen
– Vreden, Gudinde, besyng! som greb peleiden Odysseus …
Det var det modbydelige og kyniske politimord på en 15-årig skoleelev, der fik Grækenland til at eksplodere i et oprør, der har rystet den reaktionære Karamanlis-regering i sin grundvold. Det har samtidig sendt et signal til de øvrige kapitalistiske regeringer, ikke mindst i EU, om at de sidder på en tidsindstillet bombe, der kan sprænge dem i luften: Den folkelige vrede og protest, der går på gaderne og på barrikaderne.
For politibrutaliteten var kun det sidste led i en lang kæde af forstærket fascisering af statsapparatet, der forbundet med Karamanlis-regeringens nyliberale politik med privatiseringer på alle områder, ikke mindst af universiteter og læreanstalter, har fremkaldt store protestbølger.
Da finanskrisen brød ud reagerede Karamanlis som de øvrige EU-regeringer med nødhjælpspakket til kapitalen, til bankerne. Den har givet 28 milliarder euro til bankerne for at øge deres likviditet. Den økonomiske krise har for alvor ramt Grækenland. I november faldt industriproduktionen i rekordtempo.
Der har ikke været nogen støtte at hente for de almindelige grækere, der mærker krisen hårdt på pengepungen i form af prisstigninger og reallønsfald. For studerende, arbejdere, stadig flere arbejdsløse og byernes håndværkere og småhandlende bliver situationen stadig vanskeligere.
Det var årsagen til, at reaktionerne på politimordet antog virkeligt masseomfang og som en løbeild spredte sig fra by til by. Uddannelsesinstitutioner blev besat, der blev demonstreret og kæmpet i gaderne dag efter dag, nat efter nat.
Det græske nationalepos Odysseen indledes med en sang til den ubændige vrede: Alene i oprørets første par dage afbrændte især molotov-cocktails 35 banker, talrige politistationer og regeringspartiet Nyt Demokratis lokaler.
Den brutale græske politiske historie i sidste århundrede har ikke gjort grækerne blødere: Den antifascistiske modstandsbevægelsen, der blev anført af kommunisterne, blev under efterkrigstidens borgerkrig (1946-49) massakreret af amerikansk og britisk-støttet militær, der støttede det reaktionære monarki ved at udøve ny fascistisk terror. Kommunister og revolutionære var i årtier jaget vildt.
Det gentog sig under junta’en, oberstdiktaturet 1967-74, der anbragte tusinder af modstandere, kommunister og demokrater, i koncentrationslejre, især på mindre øer. Det upopulære monarki blev afskaffet ved en folkeafstemning i 1974, kort efter juntaens fald.
Oprøret i de græske byer fortsætter den græske antifascistiske modstandskamp mod arvtagerne til de monarko-fascistiske traditioner i form af regeringspartiet Nyt Demokrati.
Det er samtidig et nyt ungdomsoprør, der følger efter Frankrig i 2005 og ungdomshuskampene i København i 2007. Og et forvarsel om, at grækerne ikke vil finde sig i fasciseringen og i at krisens byrder væltes over på dem uden kamp.
Se også
Ned med provokatørregeringen der dræber unge
Udtalelse fra Bevægelsen til genopbygning af Grækenlands Kommunistiske Parti (1918-53)
Anasintaxi: Ned med Karamanlis-regeringen, der er badet i blod og vold
Netavisen 17. december 2008
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
