Så blev det alligevel jul …

Bag kassen
Kommunistisk Politik 25, 2005

På dagcentret har vi hver dag en morgensamling omkring halv elleve. Det har blandt andet til formål at annoncere de forskellige tilbud, der foreligger på den samme dag eller vil komme i løbet af kort tid.
Det er ikke alle ansatte, der er lige scenevante, hvorfor der til tider optræder en lille raptus, som da Birgitte forleden annoncerede julens tilbud:
– Så skal alle huske, at det i dag er sidste chance for at tilmelde sig arrangementet juleaften, der afholdes den 24. december.

– Det var heldigt, for det er også den dag, jeg kan deltage , indskød Lone, der vist ikke helt selv havde tænkt kommentaren som en morsomhed.
Det gjorde den jo kun endnu bedre.

Dømmer man ud fra oppyntningen, så har det så sandelig været jul i MEGET lang tid på dagcentret.
Brugerne tager det mere afslappet. De kvindelige brugere hygger sig over pynten, men glæder sig mest ved at fortælle om den kommende tid med børne- og oldebørn:
– Det er jo børnenes jul , fastslår de alle med stor sikkerhed. Deres retfærdighedssans skinner også igennem, når de redegør for gavernes omfang, uanset hvor mange fodboldhold de skal forsyne med gaver:
– De får jo for det samme i gave. Der skal ikke gøres forskel.

Denne aften må yndlingen affinde sig med ligeværdig status. Bedste- eller oldemor må til gengæld affinde sig med at komme i tredje eller fjerde række, når det gælder konkurrencen med gavernes størrelse og omkostninger. Ofte modtager oldebarnet dyrere gaver fra hunden end fra oldemor, men lykken er at kunne gennemskue den rigtige kærlighed, når man alligevel ”bliver begavet” med et knus af et træt oldebarn på skødet.

I øvrigt maler Dybbøl mølle jo udmærket – hvis man skal dømme efter detailbutikkernes omsætning, der sammen med reklamernes omfang igen i år slår alle rekorder. Det må omkring 800.000 udstødte af arbejdsmarkedet sammen med deres børn så trøste sig med. Hvis de har svært ved det, kan de lægge øre til præstens mælende ord på de fire adventssøndage:
– Det er ikke de materielle goder, der gør dig lykkelig. Kom i hu, at det er sværere for den rige at komme i himmelen, end det er at kravle gennem et nåleøje!

Det lader ikke til at besvære de rige i denne juletid. De forsyner sig selv og deres nærmeste med gaver, der er umulige at beskrive – direkte fra Internettet. Det hænder, at de vil være rigtig sociale og komme hinanden ved. Så inviterer de på tur til Magasin med efterfølgende snacks på D’Angleterre.

Så mangler vi de mange fuldtidsarbejdende børnefamilier, der er tæt på at gå op i sømmene på grund af julepynt, besøg i op til flere daginstitutioner med deres forskellige julearrangementer, opfyldelse af de daglige juleritualer med åbning af fem forskellige julekalendere, småkagebagning, juleklip med meget mere, samtidigt med at dagligdagens dont skal passes.

Ved hjælp af arbejdsgiverens årlige bonuscheck eller et lån i ejerboligens friværdi tillader det lige præcis familien at deltage i forbrugsfesten, hvis alvor først melder sig ved nytår, når kontoudtoget melder, at du måske har betalt gildet til næste jul. Udenfor står de enlige, der har overladt sig selv til sig selv – og deres depressive og destruktive tanker.

Men julen kommer igen i år – og igen i år falder julen den 24. december, lige så sikkert, som den ikke bliver hvid! Det har vores ærkekapitalistiske og forurenende produktionsmetoder forhindret.

Det kan være, at vi om alt for få år, når indlandsisen er smeltet af samme årsag, i Danmark må afholde julen i mindet om Jesu lignelse, da han gik på vandet.

Eller det kan være, at vi har omskabt højtiden til en fest i anledning af solhvervet. En fest uden kommercialisme og salgstal som mål for vores lykke. En fest, hvor den lille pige med svovlstikkerne har førsteret.

Netavisen 23. december 2005