Ungt Nej til EU’s forfatning  

Af Rina Ronja Kari

Rina Ronja Kari er medlem af ledelsen af Folkebevægelsen Ungdom mod EU og holdt denne tale på Rød 1. maj 2005 i Munke Mose, Odense.

For 5 år siden vedtog FN 8 mål for verden, som skal være opfyldt i 2015. Disse mål omhandler bl.a. udryddelse af sult, halvering af fattigdom, sikring af skolegang til alle, stoppe udbredelsen af AIDS/HIV og opbygge et globalt partnerskab.

Det er særlig relevant i forholdt til den kommende afstemning om EU forfatningen, fordi den netop også handler om hvilket forhold til resten af verden vi vil have.

For at opnå de 8 mål er det vigtigt, at verdens rigeste lande er villige til at give noget. Vi bliver nød til at hjælpe de fattige lande, vi kan ikke tillade os bare at se til på sidelinjen. Med EU forfatningen bliver vi endnu mere afhængige af, at EU vil fremføre vores sag, og vi kan ikke andet end at stå på sidelinjen og håbe på, at EU gør det rigtige. Og ofte – alt for ofte – gør EU langt fra det rigtige!

Med forfatningen får EU en udenrigsminister. Det bliver en minister der skal repræsentere EU i internationale forhandlinger – funktionen minder til forveksling om den de nationale udenrigsministre tidligere har haft. Men nu skal vi tale med én stemme! Og rigtig blive hørt!

Vi har allerede nu mistet chancen for at være en neutral partner der hjælper med fredsforhandlinger, EU er – på linje med USA, for styret af egne interesser til at de kan være neutrale nok. Vi har også mistet muligheden for at kæmpe for forbedringer af miljøet når det strider mod Unionens interesser. Men med en fællesudenrigsminister vil dette bliver forstærket.

I forlængelse af udenrigspolitikken er det nærliggende at tage det fælles militær op. Der står nemlig, at Unionen skal have sit eget militær, det skal kunne sættes ind overalt i verden. Så nu får vi rigtig magt bag ordene. Og for at være sikker på, at der kommer nok magt bag ordene, bliver samtlige medlemslande forpligtet til at opruste punktum – intet om hvor lang tid, vi skal bare opruste nu og så lang tid som forfatningen gælder! Hvilken dejlig supermagt vi bliver! Og så er der lige den finte, at der intet står om at det kræver et FN mandat før man bruger militæret.

Men med forfatningen bliver der da rykket lidt rundt på magtbalancen, hvilket dog ikke betyder en afskaffelse af landbrugsstøtten, som ellers er yderst skadelig overfor ulandene. Den sammen med en voldsom eksportstøtte, og høje toldmure – ja, så har vi i hvert tilfælde fjernet mange af vores muligheder for at opnå de før omtalte 8 mål.

En forfatning er normalt en ramme, inden for den laver man så den konkrete politik – om den så skal være liberal eller social. Men i EU forfatningen står der flere steder at man skal indføre en liberal politik. På mange områder er det defineret ned i næsten mindste detalje hvilken politik man skal fører – og man fratager derved demokratiet sin funktion, og EU bliver på ingen måde en kampplads mellem venstre og højre, det bliver snarere en udfyldelse af den liberale politik som allerede er udstukket.

I forfatningen står der f.eks. at der skal ske en liberalisering af tjenesteydelserne. Dette vil ske ved EU lovgivning. Og nævnes miljø og sociale forhold bliver det understreget at med liberalisering og udlicitering opnår man stort set alt godt. Når man nu alligevel er i gang med at fastsætte hvilken politik EU skal føre de næste mange år, kunne man da i det mindste have givet plads til nogle lidt mere sociale overvejelser.

Med forfatningen vil der komme en yderligere centralisering af beslutningerne. Det vil i sagens natur betyde, at beslutningerne kommer længere væk fra borgerne. Centraliseringen er mest udtalt i, at der kommer flere flertalsafgørelser, og i at der bliver givet en magt til politikerne så de selv kan beslutte evt. ekstra områder hvor EU kan lovgive på, og at de desuden uden at spørge befolkningen kan gå fra enstemmighed til flertalsafgørelser. Dette skal ses i det perspektiv, at regeringerne i EU landene ofte er meget mere EU positive end befolkningen, se bare i Danmark hvor næsten hele folketinget ikke kan få nok EU, mens befolkning er meget mere kritisk, men bare sjældent bliver hørt af regeringen. Men et tidspunkt hvor vi kan blive hørt er ved afstemninger, ved således at have lavet åbne ladeporte behøver de ikke spørge befolkningen igen i meget lang tid! Det er jo meget smart hvis det udelukkende handler om at indfører mere EU og nu hurtigere nu bedre, men hvis det handler om at få befolkningen med også, og hvis det handler om, at vi også skal have noget at skulle sige, ja så er det faktisk meget uheldigt!

Men på et punkt må jeg give tilhængerne ret, det bliver nemt og overskueligt at se hvor EU må bestemme, det er nemlig på stort set alle områder! Og på de få områder hvor medlemslandene gerne må bestemme, har man sørge for at udvande disse områder, ved at dele af området er puttet ind under EU’s kompetence. Så rigtig flot! Godt arbejde, specielt fordi man jo så har sikret sig mod evt. glemte områder – her kan man nemlig godt lovgive alligevel!

I Frankrig er man da også stærkt kritisk overfor forfatningen. – De skal stemme d. 29. maj og resultatet venter vi naturligvis alle med spænding. Og diskussionerne om hvad et evt. nej vil betyde for den danske afstemning er da også store. Men hvis man nu lige slår koldt vand i blodet, og kigger på EU’s egne regler, så betyder et nej til forfatningen meget simpelt, at forfatningen er faldet – uanset hvilket land der stemme nej. Man kan ikke ændre spillereglerne uden, at alle medspillerne vil være med! Hvis vi skal stemme, på trods af at nej i Frankrig, skal vi naturligvis bruge muligheden for at vise, at vi støtter op om deres nej og også selv stemme nej. Samtidig med at vi holder fast på at et nej er et nej!

I den forbindelse er det også vigtigt at understrege, at det vi stemmer om er, om vi ønsker, at EU skal have denne forfatning. Ønsker vi, at EU indfører en forfatning med oprystning, mere centralisering af beslutningsprocesserne og liberalisering? Ønsker vi overhovedet, at EU skal tage yderligere et skridt mod en statsdannelse med både en udenrigsminister og en forfatning – eller grundlov som nogle kalder den? Eller ønsker vi måske mere et andet samarbejde, med fokus på velfærd, miljø og udvikling af resten af verdenen – og ikke bare fokus på hvordan vi skaffer flest mulig penge til os selv? Hvis vi ønsker fokus på velfærd, miljø og udvikling af resten af verdenen skal vi stemme NEJ til forfatningen, og vi skal holde fast på, at et nej er et nej til forfatningen, ikke til noget lands medlemskab af EU, og det er slet IKKE et nej til samarbejde.

Hvor mange gange hører vi ikke medierne og jasigerne prøve at fortælle historien om at nej siden er død. Men ved I hvad – det er ikke rigtigt, og siden afstemningen er blevet udskrevet er både de allerede etableret og nye bevægelser blomstret op. Der er mange der er imod den udvikling i EU som forfatningen iægger op til, og der er mange der vil gøre noget ved det. Og jeg håber, at I sammen med mig og mange andre vil være med til at gøre det arbejde der skal til, så den danske befolkning ved hvad den skal stemme om – et arbejde regeringen til øjensynligt ikke vil løfte. Og når vi fortæller folk hvorfor de skal stemme nej, skal vi fortælle dem, at vi ønsker at styrke ulandene, at vi ønsker en verden hvor der ikke er nogen lande der bliver udbyttet til fordel for andre! Husk det, og vi skal nok klare det i fællesskab.

Netavisen 3. maj 2005