Alle pengene bør fordeles ligeligt mellem ja- og nej-siden!

– Ja-siden er fortsat økonomisk forgyldt trods ja-partiernes nye aftale om afstemningsbevillingen, konstaterer Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU

”Vi har opfyldt nej-sidens krav”, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen efter eftermiddagens møde mellem Folketingets partier.
– Vi har set dårligere aftaler, men statsministeren har langt fra opfyldt nej-sidens krav, udtaler Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

Ditte Staun

Resultatet af mødet i Statsministeriet er, at Folketingets ja-partier har indgået en aftale om fordelingen af oplysningsmidler i forbindelse med folkeafstemningen om EU-grundloven. Ifølge aftalen søges der om en bevilling på 30 millioner kroner, hvoraf 2 millioner kroner skal bruges til administration og resten fordeles i to lige store puljer: En almindelig oplysnings- og debataktivitet og en til fordeling mellem partier og bevægelser. Sidstnævnte puljer skal fordeles ligeligt.

– Fordelingen virker isoleret set meget anstændig. Men i december indgik ja-partierne en aftale om en tre-årig bevilling til almindelig EU-oplysning, hvor halvanden million kroner blev taget fra nej-siden til ja-siden, som fik mere end dobbelt så mange penge – i alt 3,2 million kroner mere. Alle vidste, at vi stod overfor en folkeafstemning – og alle partier og bevægelser vil naturligvis primært bruge sine EU-midler i den forbindelse. Derfor krævede vi de 3,2 millioner kroner som kompensation, forklarer Ditte Staun og tilføjer:

– Vi vil i øvrigt kræve, at afstemningsbevillingen ikke på nogen måde kan fremme yderligere skævvridning af oplysningsmidlerne. Derfor kræver vi, at puljen til almindelig oplysnings- og debataktivitet administreres på en måde, så initiativer på ja-siden ikke får flere penge end initiativer på nej-siden.

– Statsministeren har heller ikke opfyldt vores krav om, at EU-grundloven husstandsomdeles samt husstandsomdeling af en valgavis med indlæg fra alle partier og bevægelser. Det kunne være værre, men vi kan bestemt ikke sige, at vores retfærdige krav til en fair og demokratisk folkeafstemning er blevet opfyldt. Ja-siden sidder på langt de fleste offentlige midler. Men vi har argumenterne, der bygger på det reelle indhold af EU-grundloven, konstaterer Ditte Staun.

Netavisen 4. marts 2005