Folket bør have vetoret – ikke de fem partier!

– Med aftalen har Fogh Rasmussen reelt fået Holger K. Nielsen til at slås for regeringens EU-begejstrede linie, udtaler Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU i en kommentar til det såkaldte ‘nye nationale kompromis’, som ja-politikerne har indgået.

Den taktiske aftale skal dels påvirke urafstemningen i SF om partiets holdning til unionstraktaten, dels sikre en samlet ja-side og et fælles grundlag for ja-kapgnen frem til afstemningen, som forventes afholdt efter den engelske i marts 2006. Anders Fogh Rasmussen har været meget ivrig efter at sikre en aftale, og udtrykker ligesom de andre ja-partiledere ‘stor tilfredshed’.

– Jeg vil kraftigt og offensivt gå ud i en diskussion med vores partimedlemmer, siger Holger K. Nielsen på sin side.

Folkebevægelsen mod EU er ikke imponeret over aftalen, som regeringspartierne har indgået med Socialdemokraterne, de Radikale og SF.

– For det første er det jo en politisk handel og ikke en juridisk gyldig aftale. For det andet er det absurd, at ledelserne af fem politiske partier – som i stort omfang er ude af trit med deres vælgere – skal sætte grænserne for afgivelsen af suverænitet i betydeligt omfang. Det er befolkningen, som bør have vetoretten. Det er udtryk for en velbegrundet bekymring for, at en ordentlig og sober information ikke vil kunne skaffe dem et ja til EU-grundloven, udtaler Ole Krarup, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

– Med aftalen har Fogh Rasmussen reelt fået Holger K. Nielsen til at slås for regeringens EU-begejstrede linie. Der ligger nu et stort ansvar på medlemmerne af SF for at sikre folkestyret. Heldigvis er der mange modstandere blandt SF’s medlemmer og vælgere. Mange er medlemmer af de tværpolitiske EU-kritiske bevægelser, så slaget er langt fra vundet af ja-siden med Holger K. Nielsens tilslutning. Jeg tror tværtimod, at aftalen har et så antidemokratisk sigte, at den vil vække en demokratisk indignation og fremme chancerne for et nej.

En opnionsundersøgelse, som analysecentret Catinét Research har gennemført for tv-programmet “Jersild på DR2” i perioden 28. oktober til 1. november, giver et klart ja blandt danskerne til unionsforfatningen. Ifølge den ville 54,0 procent af befolkningen i dag stemme ja til, at Danmark tilslutter sig EU’s ny forfatningstraktat, mens kun 17,4 procent ville stemme nej. 28,6 procent har endnu ikke besluttet, hvordan de ville stemme.

Det ryster ikke Folkebevægelsen mod EU.
– For en måned foretog Catinét den samme undersøgelse. Da havde de omkring 20 pct. færre ja-stemmer og 20 pct. flere ved ikke. I mellemtiden har fem partier forhandlet sig frem til en aftale om, hvordan deres ledelser fremover angiveligt skal have en vetoret i EU-spørgsmål mod at de alle fem til gengæld anbefaler et ja. Men aftalen ændrer intet ved indholdet af EU-grundloven, som forligsparterne forsøger at maskere. Aftalens juridiske gyldighed og modstandsstyrke overfor EU-pres er lig nul, udtaler Karina Rohr Sørensen, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

– I virkeligheden er danskerne ikke tilfredse med indholdet af EU-grundloven. Det viser EU’s egne målinger. For eksempel ønsker 84 pct. af danskerne at fastholde ordningen med en fast kommissær til hvert medlemsland. Den ordning bliver afskaffet med EU-grundloven. Derfor tager vi i Folkebevægelsen mod EU Catinéts undersøgelse med sindsro. Det er indholdet og konsekvenserne af EU-grundloven, der skal oplyses og stemmes om. Ikke politiske studehandler på Christiansborg.

Se også EU-Observers gennemgang af unionstraktaten her
Sådan er forfatningen
EU-forfatningen vil afløse alle tidligere traktater den 1. november 2006, når/hvis den er blevet ratificeret i de 25 medlemslande. Sådan ser forfaningen ud. Opdateret med bl.a. en omfattende gennemgang af, hvor der fortsat er krav om enstemmighed i Ministerrådet, selvom hovedprincippet i forfatningen er, at nye love mv. skal vedtages med kvalificeret flertal.
Af Hans Kronberg og Staffan Dahllö

Netavisen 3. november 2004