Folkebevægelsens valg

Folkebevægelsen må drage lære af valgresultatet og fokusere på at overvinde sine politiske og organisatoriske svagheder.

EU-parlamentsvalget blev noget af en gyser – ikke mindst for Folkebevægelsen mod EU, som tidligt på valgaftenen blev dømt ude, men som endte med at bevare sit ene mandat.

Folkebevægelsen gik 2,1 pct. tilbage, til 5,2 pct. af stemmerne – men beholdt sit mandat i kraft af listeforbundet med Junibevægelsen. Folkebevægelsen fik i alt 97986 stemmer.

Arbejderpartiet Kommunisternes formand Dorte Grenaa sendte følgende hilsen til Folkebevægelsen mod EU, da resultatet forelå:
“Tillykke med genvalget – selvom det var på et hængende hår.
Det vil være af meget stor betydning for udfaldet af kampen mod EU-forfatningen, som nu for alvor går i gang.”

Rina Ronja Kari – Folkebevægelsens Ungdom – fik personligt et godt valg

Ole Krarup (EHL) blev med 34.719 personlige stemmer listens absolutte topscorer og blev dermed genvalgt til parlamentet. Søren Søndergaard (MF-EHL) sprængte sig som forventet op gennem rækkerne som førstesuppleant med 18.321 personlige stemmer. Derefter kom Ditte Staun (RV – 7533 stemmer), Majbrit Berlau (EHL – 2255), Karina Rohr Sørensen (DKP/ML – 1483), Anne Bundsgaard (partiløs – 931), Rina Ronja Kari (Folkebevægelsens Ungdom – 751) og Affra I. Khallesh (RV – 587).

Med tre af de fire topplaceringer på medlemmer af EHL (som også havde kandidater i toppen af Junibevægelsen, som har en helt anden grundholdning til EU end Folkebevægelsen mod EU) demonstreres et af bevægelsens store problemer i praksis: Den indsnævring i retning af Enhedslisten-DKP/ML og KPiD, som har fundet sted i ledelsen af FB i de senere år.

Valget betød at de to ‘modstanderlister’ har opnået samme parlamentariske repræsentation. Junibevægelsen har fortsat den største vælgeropslutning, men valget viste, at Folkebevægelsen rummer en betydelig stabil og trofast kerne, ikke mindst koncentreret i København og storbyerne. I en række valgkredse i København blev liste N større end Junibevægelsen.

Til gengæld står liste N svagt i mindre byer og på landet, ikke mindst i Jylland. APKs Franz Krejbjerg siger i en kommentar:
– Den levende bevægelse er det grundlæggende. Opstillingen til parlamentet er kun et middel i kampen mod EU.
Skal Danmark ud af EU må Folkebevægelses-komiteer bygges op – ikke mindst i Jylland, hvor bevægelsen er gået mest tilbage.
Unionsmodstandens næste store opgave er at sikre et Nej til den unionsforfatning, som ikke spillede den fjerneste rolle i valgkampen – men som forventes vedtaget på EU-topmødet i Bruxelles, som indledes den 17. juni.

Men Folkebevægelsen må også drage lære af valgresultatet og fokusere på at overvinde sine politiske og organisatoriske svagheder. Liste N er ene om at repræsentere den konsekvente EU-modstand. Det må forventes at Junibevægelsen åbent vil erklære sig som tilhængerparti – og Folkebevægelsen må gøre sin profil klar.
Valget har åbnet for en vigtig debat om politik og strategi i den kommende tid.

Netavisen 16. juni 2004