Statsministeren afkræves redegørelse om EU-grundlovens betydning for Rigsfællesskabet

MF Lars Emil Johansen fra Grønland og lagmand Joannes Eidesgaard fra Færøerne efterlyste dansk udspil om Rigsfællesskabets fremtid på høring om EU-grundloven på Christiansborg torsdag

– Jeg har i dag besluttet, at jeg vil sende et brev til statsministeren og bede om en uvildig undersøgelse af, hvad tiltrædelse af EU-grundloven vil betyde for Grønland, sagde Lars Emil Johansen, medlem af Folketinget for
Siumut (Socialdemokraterne på Grønland) i dag på en høring på Christiansborg.

Høringen, som var arrangeret af Borgere til oplysning om EU-grundloven, rejste spørgsmålet: Hvordan påvirker en eventuel EU-grundlov Rigsfællesskabet?

Færøernes lagmand Joannnes Eidesgaard vurderede, at EU-grundloven ville blive “passivt gældende” på Færøerne, selvom et enigt lagting i 1973 besluttede, at holde Færøerne ude af EU. Han betegnede situationen som “politisk og juridisk absurd” og efterlyste et dansk udspil på fremtiden for Rigsfællesskabet.

Grønlandske Lars Emil Johansen sagde, at danskerne skulle tænke på, at når de afleverede kompetence på udenrigsområdet til EU, så dækkede det også Grønland, selvom grønlænderne vedtog en udmeldelse af EU for over 20 år
siden.
– Det vil være som, hvis du solgte dit hus med en båd i baghaven, som var din vens, lød Lars Emil Johansens beskrivelse af situationen.

Høringen rejste også to andre spørgsmål.
Dels det juridiske perspektiv, hvor advokatfuldmægtig Lars Bjørknæs og professor dr.jur. og MEP for Folkebevægelsen mod EU Ole Krarup begge belyste, hvorledes EU-grundloven ser
ud til at være på kant med bl.a. paragrafferne 19 og 20 i den danske grundlov.
Ole Krarup ville ikke afvise, at en ny grundlovssag kan komme på dagsordenen.

Og dels rejstes spørgsmålet om de politiske konsekvenser af en EU-grundlov, hvor den socialdemokratiske EU-kritiker Nicolas Fischer, det socialdemokratiske folketingsmedlem Claus Larsen-Jensen, SF’eren Kirsten Auken og den EU-kritiske folketingskandidat for Det Radikale Venstre Sven Skovmand på skift argumenterede for og imod EU-grundloven.

Med omkring 100 tilmeldte deltagere var høringen en succes for Borgere til oplysning om EU-grundloven, som vil fortsætte sine aktiviteter i fremtiden.

Netavisen 30. april 2004