EUs ‘tre store’ i Berlin

Regeringslederne fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien har netop gennemført endnu et møde med udviklingen af EU på dagsordenen. Den krigsførende Blair, den arbejdsløshedsplagede Schröder og den tørklædefjendtlige Chirac satte sig sammen i Berlin for at indgå en indbyrdes aftale om hvor EU skal bevæge sig hen – også med hensyn til at få EU-forfatningen bragt i spil igen efter sammenbruddet på EU-topmødet i Rom i december.

Der har været rejst megen kritik af mødet fra mellemstore og små EU-lande, som frygter at stormagtsenigheden bliver et diktat for de øvrige EU-lande.

Det eneste konkrete resultat af mødet i Berlin ser ud til at være et fælles brev fra de tre store til det nuværende irske formandsskab:
– Vi opfordrer til at skabe en næstformand for kommissionen, som udelukkende er ansvarlig for økonomisk reform med det formål at hjælpe os til at nå vore mål for vækst, hedder det i brevet.
De tre statsledere understregede, at EU skal gøre meget mere for at nå målet om at blive lige så konkurrencedygtig som USA inden 2010.
Samtidig gjorde de meget ud af at nedtone mødet.

– Schröder vrøvler i en håbløs bortforklaring af betydningen af de tre store landes møder og dominans i EU, udtaler Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU i en kommentar:
– Forbundskansler Schröder fremstår som den rødkindede ægtemand grebet i utroskab i sin iver efter, at det nu ikke bliver misforstået. Når han udtaler: ”Vi ønsker ikke at dominere nogen, og da slet ikke Europa. De problemer, vi har diskuteret, har indflydelse på alle, og forslagene kan være nyttige for alle”, så er det en utrolig gang selvmodsigende vrøvl, udtaler Ditte Staun, som er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU ved EU-valget 13. juni

– Hvis problemerne har indflydelse på alle, så bør alle vel være med at have indflydelse på løsningerne. Men det ønsker de tre stormagter ikke. De vil nemlig dominere EU. De tre regeringslederne har ført an i udviklingen af en EU-stat med supermagtsambitioner på såvel det politiske som det militære område. Og det virker nærmest komisk, når tyske Schröder og hans franske kolega Chirac vil løse de økonomiske problemer i EU med noget der ligner endnu et ministerie i EU-regi. De kan jo end ikke overholde deres egne økonomiske regler i ØMU-projektet.

– De tre store landes hyppige mødeaktitivitet er i øvrigt især interessant i lyset af den fremtidige magtfordeling, som er skitseret i EU-konventets forslag til EU-grundlov. Den magtfordeling som fik topmøde-forhandlingerne i Bruxelles i december til at bryde sammen. Forslaget til EU-grundlov giver nemlig vetoret til regerinsgledere fra lande, hvis befolkninger tilsammen udgør 40 pct. af den samlede befolkning i EU. Det giver lige præcis de tre lande en suveræn de facto vetoret, som de kan dominere og styre udviklingen med i uhyggelig høj grad. Der er ikke noget at sige til, at andre lande siger fra overfor den situation. Og det siger noget om de tre regeringslederes magtbegær, at de fastholder kravet om denne magtfordeling trods den store utilfredshed, siger Ditte Staun.

Netavisen 19. februar 2004