EU i forfatningskrise

Lørdag brød forhandlingerne om den ny unionsforfatning sammen – og de vil ikke blive fortsat under det italienske formandskab. Det ventes at de først fortsætter – måske til marts – under det kommende irske formandskab. Ifølge den svenske statsminister Göran Persson, kommer de reelle forhandlingerne om forfatningen muligvis først i gang igen i 2005, når Luxembourg har overtaget formandskabet.

Sammenbruddet betyder således, at der næppe vil være en ny forfatning inden udvidelsen med de ti nye lande 1. maj 2004.
Det betyder også at en dansk folkeafstemning om unionsforfatningen næppe kommer i 2004, men sandsynligvis rykkes til 2005.
Det vil bl.a. kunne give anledning til nye regeringsfiksfakserier omkring undtagelserne.

– Vi går en svær tid i møde. Vi har et uløst traktatspørgsmål liggende. Vi skal til at diskutere EU’s kommende budget, og der har været hele diskussionen om vækst og stabilitetspagten. Så der bliver sandelig noget at samle op på, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen efter sammenbruddet.

EU-parlamentets repræsentant under mødet Klaus Hänsch siger, at ‘folks tillid til Europas (læs: EUs) skæbne er blevet skadet’. Han tilføjede, at de lande, som er villige til at forme Europas fremtid på basis af forfatningsudkastet, ‘skulle sætte sig sammen for at finde en vej ud af krisen.’

Det var uenighed om stemmefordelingen i Ministerrådet, der fik det til at bryde sammen. Spanien, og især Polen, ville ikke opgive den gunstige stemmefordeling, de havde opnået med Nice-traktaten for tre år siden. En baggrund for den stærke polske modstand er selvfølgelig, at den polske befolkning for ikke så længe siden har stemt ja til EU-medlemskab – netop på baggrund af Nice-traktaten.

Det nuværende forslag til EU-forfatning ville ændre stemmereglerne radikalt. Der skal indføres et såkaldt dobbelt flertal, hvorefter en EU-lov er vedtaget med kvalificeret flertal, hvis et flertal af landene, der samtidig repræsenterer 60 procent af Unionens befolkning, går ind for den. Med en markant udvidelse af de EU-politikker, der kan vedtages med kvalificeret flertal – i stedet for enstemmighed – får stemmevægtene en afgørende betydning for indflydelsen i EU.

Som Mette Fugl rapporterede til DR-Nyheder er det ‘en trist dag for unionstilhængerne – det modsatte, hvis man er unionsmodstander.’

Netavisen 13. december 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater