Svenske stemmer om EU, ØMU og euro

Stemmerne i denne mosaik kommer fra Proletären, Aftonbladet og Folkrörelsen Nej till EU.
Tegninger af Lars-Erik Håkansson og Robert Nyberg,
Oversat og bearbejdet af Kommunistisk Politik.
KP 18, 2003

Derfor stemmer vi nej

Robert Nyberg, tegner:
– ØMU er en brik i et puslespil, som hedder imperiebygning. Jeg har svært ved at se pointen i endnu et rovlystent imperium.

Nabila, rap-artist:
– Hele tanken med EU og ØMU er at de store og rige skal bestemme, mes de fattige skal tilpasse sig.

Sven Wernström, forfatter:
– ØMU er et elitært projekt. Nogen har sagt, at stemmer vi ja, er det det sidste vi gør som selvstændig nation. Det er jeg enig i.

Hans Alfredsson, forfatter:
– Det føles svært at se, hvor ØMUen fører hen; og derfor synes jeg vi skal stemme nej.

Mikael Wiehe, musiker:
– Europæisk imperialisme er ikke bedre end amerikansk.

Kerstin Thorvall, forfatter:
– Det virker som om de projekterer et Europas Forende Stater, og den tanke har jeg svært ved at vænne mig til.

Postbude i Högsbo, Göteborg

– Jeg følger hjertet og siger nej. Sundhedsvæsenet og hele den offentlige er forringet siden vores indtræden i EU. Det vil blive endnu værre hvis der flyttes mere magt til udlandet, siger Bittan Svedgren, et af de mange postbude i Högsbo, som stemmer nej den 14. september, hvor svenskerne har deres afstemning om ØMU og euro.

Valget er lige så selvfølgeligt for hendes arbejdskammerater. Argumenterne hagler ned:
– Det er tilstrækkeligt at se, hvilke folk som siger ja. De snakker om virksomhederne og virksomhederne, men aldrig om os, som arbejder i virksomhederne. Som om det, som er godt for firmaet også skulle være godt for os, siger Heintz Ask.

For ham er ØMU’en oversvenskernes projekt, som for enhver pris skal gennemføres, på samme måde som medlemskabet af EU blev trumfet igennem i 1994:
– Ingvar Carlsson truede med at gå af i 1994, og nu køres samme skræmmetaktik. Det er ubehageligt. De siger, at det kan vare ti år, før vi kommer med, hvis vi stemmer nej, men for mig må det godt tage hundrede år.

John Pekkari tager postbudenes egen situation op. Et ja til ØMU kommer ikke til at påvirke direkte og på kort sigt, tror han, men til gengæld indirekte og langsigtet:
– Det bliver f.eks. endnu sværere at komme ud af EU- Og EU har betydet meget negativt – ikke mindst med hensyn til privatisering og deregulering, hvor Sverige hele tiden har forsøgt at være klassens duks.

John Pekkari mener, at dereguleringerne er gået hånd i hånd end EU-medlemskabet. Med hensyn til posten tænker han på virksomheder som Citymail:
– Se bare det absurde i, at to brevomdelere i dag springer op og ned af de samme trapper. Det siger sig selv at den slags privatiseringer og konkurrence ikke kan være økonomisk for samfundet.

Arbejderstemmer fra Soja’en i Karlshamn

I ØMU-debatten er det yderst sjældent at almindelige folk får taletid. Det er sjældent medierne finder anledning til at spørge f.eks. en industriarbejder om hvad han eller hun mener. Det virker som om de synspunkter på ØMU’en, som skal spredes i massemedierne er forbeholdt de kendte og professionelle meningsdannere.

Sagen blev stillet på spidsen i Karlshamn, da den italienske grevinde og hustru til det mørkeblå højreikon Carl Bildt blev indbudt til at tale på torvet. Bag indbydelsen stod det socialdemokratiske Magnusson og hans venner i den lokale Ja-kampagne. Man mente tydeligvis, at den reaktionære grevinde var brugbar til at overbevise arbejdervælgerne i Karlshamn til at stemme ja.

En af dem er Bodde, der renser bunden i en 25 meter høj silo. Han siger:
– Der tales om at det er godt for Sverige, hvis vi går med i ØMU. Men for hvem i Sverige er det godt? Sverige består jo ikke af en ensartet masse. Det som er godt for overklassen er sjældent godt for arbejderne.

I kontrolrummet på råvaresiloen sidder Ola:
– Jeg er faktisk i tvivl, siger han. Det er ikke let at tage stilling, hvis man lytter ordentligt efter, hvad der siges i debatten. Jeg vælger nok at sige nej. Det er jo det bedste alternativ hvis man er i tvivl som jeg er det. Så får man mere tid til at overveje det. Göran Persson har jo lovet at der kommer en afstemning til, hvis det bliver et Nej denne gang. Men bliver det ja, så kommer der sikkert ikke flere chancer.

Betalt for at sige ja

Aftonbladets journalist Peter Kadhammar:

Hvis man er forbavset over, at Ja-siden allerede ligner indlysende tabere, kan man finde svaret på Medborgarplatsen i Stockholm. Dér står fem aktivister med røde trøjer. Alle fem bliver betalt for at overbevise fodgængerne om at euroen er bedst for dem.

I kampagneboden bagved holder Nej-sigerne til. En del af dem er lidt luvslidte og skæve, men ingen af dem bliver betalt for at forkynde deres overbevisning. De står på Medborgerpladsen fordi de netop er – overbeviste.

Aktivisterne på ja-siden er et team. De har en team-leder, det er det ord, de selv bruger, som hedder Gabriel Rodau. Til daglig studerer han økonomi på Handelshøjskolen, men i en måned har han været betalt agitator for stiftelsen Sverige i Europa, som på sin side får penge fra erhvervslivet og fra staten.

Hvem har den største troværdighed?
Den lidt luvslidte nej-siger, som har taget fri fra arbejde fordi han synes, at folkeafstemningen er et af vor tids vigtigste spørgsmål.
Eller fyren som visselig er for euro’en,. men som tager sig betalt for at stå her og propagandere – med 40.000 svenske kroner om måneden?

Den fhv. LO-formand

Den nuværende LO-formand Wanja Lundby-Wedin har i strid med en beslutning på LO-kongressen stillet sig op bag ved Göran Persson i kampagnen for et ja. Den tidligere LO-formand Stig Malm stemte ja til EU. Nu fortryder han og siger nej til ØMUen:
– ØMU’en er et projekt som giver høj arbejdsløshed og lovfæstet nyliberalisme, siger han.

– Der findes i dag 350.000-400.000 arbejdsløse i Sverige. Det er en katastrofe. Det økonomiske, politiske og faglige establishment i Sverige siger, at vi må bekæmpe inflationen, sætte loft for budgetter og udgifter, samtidig med at vi uden diskussion accepterer en arbejdsløshed på 4-5 procent. Hvem tror, at Sverige vil kunne sænke arbejdsløshedstallene når ØMU-landene opviser en arbejdsløshed på 9-12 procent eller mere endnu? spørger han.

– At standardisere økonomierne i alle EU-landene kommer til at ramme arbejderne med høj arbejdsløshed, fordi det kun er med variation i arbejdsløsheden, at landene kan regulere økonomien.
Med ØMUen skal Europa gå økonomisk i takt. ØMUen kommer til at fremtvinge et arbejdsmarked, hvor arbejderne bliver mere fleksible, lettere kan gøres arbejdsløse og blive mere bevægelige i kapitalens interesse. Mange af de arbejdsmarkedslove, som svenske arbejdere har tilkæmpet sig gennem mange år, vil blive afviklet, siger Stig Malm i dag.

Se også
Sverige: Folkeafstemning i skyggen af trusler, personangreb – og mord

Netavisen 12. september 2003