”De franske kommunarder kæmpede heller ikke forgæves ”
DRØMME
Digt af Astrid Blumensaadt
Min verden er befolket med levende mennesker.
Nogle ser ud, som om de er døde.
De må alle vige, når jeg i drømme
møder dem, der engang var med til
at forme mit liv.
De døde, der lever endnu,
de har sat deres spor
i den tid, der svandt hen,
de er med i min gerning,
og i drømme møder jeg hver eneste én,
når sårbar jeg sukker
over åget, vi bærer.
Der er trøst i en fortid,
hvoraf fremtiden spirer.
(Juni 1989)
Astrid Blumensaadt: Tegning fra tysk k-lejr
Kommunisten, modstandskvinden og kunstneren Astrid Blumensaadt fra Odense er for nylig død i en alder af 102 år. Dermed er en af den odenseanske arbejderbevægleses/ og kommunistiske bevægelses store personligheder stille sovet ind.
Men inspirationen fra Astrid Blumensaadts liv lever videre.
Astrid var en kommunistisk ildsjæl, der aldrig gav op. Med en usædvanlig viljestyrke, ungdommelighed og optimisme var hun aktiv så længe kræfterne rakte og det gjorde de langt op i 90 erne
I en samtale efter Øst-Europas kollaps med råkapitalismens indtog og borgerskabets ønske fanfarer om ”socialismens og kommunismens død én gang for alle”, udtalte Astrid i sin høje alder som 90 årig nøgternt:
”De franske kommunarder kæmpede heller ikke forgæves, udviklingen går ikke efter en lige linie.”
Som organiseret kommunist fra 1938 arbejdede Astrid i 30 erne som fagforeningskvinde, der med stort held ledede kampen for telefonistindernes organisering i Odense sidst i 20 erne og trediverne frem til 1938.
Under Danmarks besættelse blev Astrid straks som andre kommunister aktiv i modstandskampen bl.a. med fordeling af illegale blade. Senere blev Astrid distriktsleder i en meget aktiv odenseanske modstandsbevægelse og arbejdede under navnet Ester.
Hun blev taget af tyskerne den 30. november 1943 og endte i kvindefangelejeren Ravensbrück
Her arbejdede Astrid også med sabotagearbejde, mens hun blev udnyttet som krigsfange på Siemens fabrikkerne i Berlin.
Under fangeopholdet begyndte Astrid at digte og tegne om forholdene i lejren og Siemensfabrikkerne, indtryk som siden hen er videregivet i form af ætsninger og malerier
I april 45 slap Astrid sammen men andre danskere ud og kom med de vide busser til Danmark
I omkring 20 år bosatte Astrid sig i Dresden og Berlin i Østtyskland
Da Astrid i 1981 som 80 årig vendte tilbage til Danmark og sin fødeby Odense, var det et meget aktivt menneske der via sine kunstneriske interesser med maling, tegning digte og fortælling videregav sine livserfaringer ikke mindst fra modstandskampen og KZ lejrene.
Med en stærk bevidsthed om at modstandskampen , kz lejrene ikke skulle forties men tværtimod levendegøres for de nye generationer fordi nazismen er resultat af monopolers og kapitalismens magtbegær og ikke blot er et historisk fænomen men vil kunne ske igen.
Æret være Astrid Blumensaadts minde
Henning Paaske Jensen
APK Odense
Kommunistisk Politik 17, 2003
Netavisen 31. august 2003
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
