Argentina: Hungersnød og Fattigdom er IMF´s program

Billederne på udmagrede argentinske børn blev vist på mange fjernsynskanaler for et par uger siden.
Det var fire seksårige piger, udmagrede som kz-fanger , som for nogle uger siden led sultedøden i det nordlige Argentina og blev ofre for den kapitalistiske krise, som har ramt landet.

Den officielle arbejdsløshed er på 22% af de arbejdende og mere end halvdelen af de 36 millioner argentinere lever nu i fattigdom og sulten er blevet et alvorligt problem i arbejderklassen.

Det står i skrigende modssætning til den kendsgerning at Argentina er et af Latinamerikas rigeste lande.
Landet er idag verdens femte største eksportør af landbrugsprodukter og havde en rekordstor høst i år.

I slutningen af halvfemserne var den argentinske “”Peso”” ligeså meget værd som en dollar, men for et år siden gennemtvang de kapitalistiske finansmarkeder en devaluering der gjorde at der skulle betales tre -3 – peso for hver dollar.
Bl.a. derfor har priserne stget med hele 67% i de første syv måneder i år. Som en følge af devalueringen foretrækker de storkapitalistiske kødbaroner at eksportere deres produkter i stedet for at levere til hjemmemarkedet.

Tusinder af argentinere deltager i hungermarcher, kendt som “Piqueteros”, efter de pæle som bruges til at blokere vejene med.
Hver eneste uge blokeres en af hovedvejene i Buenos Aires, ligesom der stoppes ved supermarkeder for at samle mad ind og ved regeringskontorer. Marchorganisatorerne har forhandlet med regeringen om hjælp til de sultende, det er blevet til 150 Pesos (40$) per måned for hver familie. De håber også at kunne samle 500 tons mad ind.

Men den International valutafond, IMF stiller nu krav om yderligere nedskæringer i statens budgetter, samtidig som renterne til de udenlandske storbanker lægger beslag på en stor del af det devaluerede statsbudget.

At det bliver arbejderklassen og de arbejdsløse der kommer at yde de største ofre vidner den stadig mere udbredte fattigdom i Argentina om. Samtidig som den rigeste del af det argentinske bourgeosie lader champagne-propperne flyve og tangomusikken strømmer gennem de fornemme saloner udbreder hungersnøden sig i arbejderklassen.

De fire piger som døde af sult i sidste uge bliver ikke de sidste ofre for kapitalismens krise i landet hvis IMF´s “program” for at “løse” krisen bliver ført ud i livet. For det betyder flere lån og øgede rentebetalinger, massearbejdsløsheden øges sammen med “privatiseringer” og skattenedsættelser for storkapitalisterne,mens hjælpen til de arbejdsløse bliver beskåret.

Samtidig har en dommer indledt en forundersøgelse af oplysninger om at chefer på bilkoncernen Ford`s argentinske fabrikker var aktive i kidnapniger og mord på ansatte , de såkaldte “forsvindinger” (1)på Ford-fabrikkerne under den fascistiske militærjunta i tiden 1976-83. Også den tyske bilkoncern Daimler-Bentz´s forhenværende chefer på fabrikkerne i Argentina er under mistanke for at have medvirket til “forsvindinger” . Koncernen er selv igang med at undersøge 14 ansattes “forsvindinger” i 70`erne. Titusinder af argentinske arbejderaktivister,kommunister og andre antifascister blev myrdet eller “forsvandt” når den fascistiske militærjumta tog magten i 1976.

Ford Motor Kompagny brugte de samme fascistiske metoder i 20`erne og 30`erne. Truslen om kidnapning, tortur og bestikkelse var en del af hverdagen for de kommunistiske arbejderaktivister på bilfabrikkerne i de Forenede Stater. Kommunisterne arbejdede for at organisere bilarbejderne, men Henry Ford var modtander af fagforeninger og var en af den tyske nationalsocialistiske bevægelses støtter. A. Hitler havde et eneste fotografi på hans kontor i München. I en ramme på væggen hang Henry Ford. Vicepræsidententen for den Bayerske Landdag udtalte i 1923:

“Den Bayerske landdag har længe haft informationer om at Hitler-bevægelsen delvis blev financieret af en førende amerikansk anti-semit, nemlig Henry Ford. Hr.Ford begyndte at interessere sig for den bayerske, anti-jødiske bevægelse for et år siden da en af Hr. Fords agenter kom i kontakt med Dietrich Eichart, den kendte pan- germanist….. agenten vendte tilbage til de Forenede Stater og fra da af begyndte Hr.Ford`s penge at komme til München. Hr.Hitler praler åbent med at han får støtte af Hr. Ford og priser Hr. Ford, ikke som en stor individualist, men som en stor anti-semit.” (3)

Ford Motor Compagni var et center for den pro-nazistiske kampagne i Staterne. Henry Ford udgav avisen Dearborn Independent som var fyldt med propaganda mod Sovjetunionen og den “jødisk-kommunistiske sammensværgelse”. På Ford-bilfabrikkerne havde koncernen sit eget politi med et net af stikkere som skulle holde øje med arbejdernes politiske og faglige aktiviteter. Derfor arbejdede de amerikanske kommunister i illegalitet med livet som risiko for at organisere arbejderne.Truslen om fyring, sortlistning, kidnapning, tortur og død var en del af hverdagen for hundrede tusinder af ansatte på bilfabrikkerne. Med det mægtige Sovjetunionen og KOMINTERN i ryggen kæmpede kommunisterne ufortrødent videre med at organisere arbejderne.
I december 1942, midt i en brændende verdenskrig, måtte Ford krybe til forhandlingsbordet og skrive overenskomst med det som idag hedder United Auto Workers- UAW (4).

Forfatteren Albert Maltz skrev i 1940 romanen: “The underground Stream. A historical novel of a moment in the American winter.” (5) Romanen bygger på virkelige begivenheder og beskriver kommunisternes stædige kamp for at organisere bilarbejderne. Den dag idag kan de amerikanske bilarbejdere, organiseret i UAW, i kraft af den respekt der blev vundet i de hårde kampe i 30érne og 40érne håndhæve en overenskomst som giver dem en timeløn på godt 190 kr. samt et tillæg på 190 kr. til pensions og sygekassen, altså ialt næsten 400 kr. i timen må storkapitalisterne i de Forenede Stater betale til bilarbejderne.

I takt med socialdemokratiseringen af forbundet UAW har man ført en stadig mere snæver og sekterisk fagegoistisk linje. Forbundet ofrer næsten ingen kræfter på solidariteten med andre arbejdergrupper i landet eller internationalt med Fordarbejderne i f.eks Argentina. Mangelen på solidaritet og en række love vendt mod arbejdernes organisering har betydet at godt 25% af arbejderklassen i de Forenede Stater må arbejde for 6 dollars pr. time eller mindre. Hvilket også er eksistens minimum, derfor er mange arbejdere nødt til at have to job for at kunne forsørge familien.

N O T E R

1) Mennesker som blev kidnapped ,men aldrig er kommet tilbage

2) Ford er idag de Forenede Staters næststørste bilkoncern,der som en edderkop har spredt sit net af fabrikker ud over kloden, med produktion ikke bare på det amerikanske kontinent, men også i Europa og Asien. Den storkapitalistiske Ford-koncern udbytter ikke bare arbejderne på Fordfabrikkerne, men også på Jaguar,Land Rover, på Volvo-fabrikkerne i Göteborg, Born og Gent samt Mazda-fabrikkerne på flere kontinenter. Ford-hovedkvarteret i Detroit kontrollerer idag produktionen på 55 fabrikker verden over.

3) New York Times 8.Februar 1923.

4) www.uaw.com

5) Albert Maltz’ roman udkom i Staterne i 1940 på forlaget “Little, Brown and Company” og første gang på dansk i 1948 og senere i 1982 under titlen “Farlig understrøm”.

Innterpres 10.december
Netavisen 18. december 2002